Symptomer og diagnose
- Pludselige anfald af voldsomme koliksmerter, der manifesterer sig med skrigeture Ca. 15% har dog ikke smerter. Benene trækkes ofte op for at lindre smerten. Barnet leger initialt mellem kolikkerne (5-20 min intervaller), men efter timer er barnet ofte blegt, stille og sløvt mellem skrigeturene. Tilstanden kan være sepsislignende, men barnet er oftest afebrilt i det initiale forløb. Senere udvikles shock og højfebrilia, hvis ikke tilstanden behandles
- Opkastninger optræder i de fleste tilfælde og med størst hyppighed initialt.
- Afgang af blodigt slim per rectum ses hos op til 60%. Kan ligne solbær- eller ribsgele.
- Palpation af abdomen kan afsløre en let øm, fast, pølseformet masse i abdomen. Abdomen kan være helt blødt og uden udfyldning.
- Hos nogen børn ses kun irritabilitet vekslende med sløvhed
- Klassisk triade med smerter, udfyldning og blod tilblandet afføring ses hos mindre end 15 % ved debut. Hos større børn er smerter ofte eneste symptom.
-
Differentialdiagnoser:
Gastroenteritis acuta (disse børn kan udvikle invagination), Schönlein Henochs purpura (før hudmanifestationer), appendicitis, ileus af anden årsag, incarcereret hernie, torsio testis, Meckels divertikel, sepsis, meningitis
Visitation:
- Børn ≥ 12 måneder: udredes og behandles på Hvidovre Hospital, hvis anæstesien kan godkende det.
- Børn < 12 måneder:
- patienten er ikke transportabel vurderet af anæstesiolog, kirurg og pædiater: patienten færdigbehandles på Hvidovre Hospital
- patienten er transportabel: barnet flyttes efter at diagnosen er stillet, givet at invaginationen ikke er reponeret ved colonindhældningen, der udføres på Hvidovre Hospital med mindre der er kontraindikationer.
Undersøgelser:
- Udredning planlægges i fællesskab mellem pædiater og mavetarmkirurg, individuel vurdering af behov for sedation/anæstesi.
- UL af abdomen er første valg ved mistanke om invagination. Sensitivitet og specificitet nærmer sig 100% i erfarne hænder, værdien af UL er meget afhængig af undersøgerens erfaring.
- Akut CT evt. anvendes ved mistanke om ileus.
- Colonindhældning er diagnostisk og viser typisk fyldningsdefekt i colon og obstruktion for videre progression af kontrasten. Kontrastindhældningen kan reponere invaginationen i mere end 75% af tilfældene. Succesraten ved colonindhældning aftager med symptomvarigheden. Kontrastindhældning må ikke udføres hvis barnet er shockeret eller der er mistanke om peritonitis (fri luft, perkussionøm, defence etc.)
Behandling
- Faste
- Iv-adgang og rehydrering
- Ventrikel sonde ved opkastning eller abdominal distension.
- Reposition: mere end 75% kan reponeres med hydrostatisk eller pneumatisk tryk under gennemlysning. Tilstandens varighed (f.eks. > 48 timer) er ikke nogen kontraindikation i sig selv. Ved reposition beholdes barnet til observation. Repositionsforsøg kan gentages efter 1 time, hvis den kliniske tilstand ikke kontraindicerer det.
- Operation udføres hvis reposition ikke lykkes eller hvis reposition er kontraindiceret
- Hvis der er tegn på peritonitis eller perforation opstartes antibiotika
Operation
Laparoskopisk reponering:
- Hvis forholdene tillader det, kan laparoskopisk reponering udføres.
3 porte hhv. umbilicus, ve fossa og over symfysen, ved forsigtig kombineret træk oralt og skub analt for invaginatet foretages reponering.
Åben reponering:
- Tværsnit over umbilicus.
- Colon distalt for invaginatet fattes, hvorefter der foretages desinvagination ved forsigtigt at presse invaginatet fri af colon.
- Ved gangræn af tarmen fjernes det nekrotiske tarmstykke og der kan oftest foretages anastomosering.
- Bugvæggen lukkes med 2-0 PDS og huden med 4-0 nylon.
Postoperativt
Frit flydende på operationsdagen, fuldkost fra første postoperative dag.
Suturfjernelse 10. dag.
Prognose:
- Normalt god. Mortaliteten stiger med symptomvarighed. Recidivhyppighed er ca. 5% ved hydrostatisk reposition og 2-5% efter kirurgisk resposition
Tilbage til top