Lægemiddelstyrelsen har i januar 2023 udsendt en sikkerheds information vedr. terlipressin til HRS-AKI (Type 1 HRS) baseret på nye data.
Her advarer man om at terlipressin kan øge risikoen for sepsis og alvorligt respirationssvigt.
Særlig påpasselighed skal udvises i flg. situationer, hvor der er observeret en reduceret effekt, øget risiko for bivirkninger samt øget dødelighed:
Hos terlipressin behandlede patienter med nyopstået vejrtrækningsbesvær bør human albumin dosis reduceres og terlipressin evt. seponeres.
I ovenstående tilfælde bør indikationen og behandling med terlipressin diskuteres på konference.
Wong F , et al. Terlipressin plus albumin for the treatment of type 1 hepatorenal syndrome. N.Engl J Med. 2021 Mar 4;384(9):818-828
Hepatorenalt syndrom (HRS) er en tilstand med nyreinsufficiens som følge af svær leversygdom. Langt oftest drejer det sig om patienter med cirrose og svær portal hypertension, men tilstanden kan også ses ved akut leversvigt.
Forekomst. Hos patienter med cirrose og ascites ses udvikling af HRS hos 18 % efter 1 år og hos 39 % efter 5 år.
- Nedenstående baserer sig på anbefalinger fra EASL guideline 2018 som er en videreudvikling af anbefalinger fra International Club of Ascites.
Hvor man hidtil har kategoriseret nyrepåvirkning ved levercirrose som HRS type 1 og 2, skelner man nu mellem HRS-AKI og HRS-NAKI (non-AKI). Ved sidstnævnte, som er et kronisk nyresvigt, ses kun temporær effekt af medicinsk behandling, hvorfor denne behandlingsalgoritme kun omhandler HRS-AKI. Kronisk hepatorenalt syndrom (HRS-NAKI) er dog kort omtalt sidst i VIP’en.
HRS-AKI defineres ved:
HRS-AKI inddeles i
Præcipiterende faktorer for HRS-AKI er infektion, diuretika, GI-blødning, nefrotoxisk medicin navnlig NSAID, spændt ascites, spontan bakteriel peritonitis og kontrastindgift.
Patofysiologi: Cirrosepatienter med ascites er hæmodynamisk dysfungerende med splanknisk og perifer vasodilatation, relativt nedsat kardielt output og nedsat centralt blodvolumen, som medfører aktivering af renin-angiotensin-aldosteron systemet, det sympatiske nervesystem, vasopressin mv.
I takt med tiltagende aktivering af de vasokonstriktoriske mekanismer vil regulationen af nyreperfusionen også blive inddraget, hvilket medfører udvikling af renal vasokonstriktion og hypoperfusion og dermed funktionel nyreinsufficiens (HRS).
Udvikling af HRS kan ske spontant som led i progredierende leverinsufficiens eller kan udløses af præcipiterende ”events”. Af disse er spontan bakteriel peritonitis (SBP) den hyppigste, medførende HRS hos 1/3.
Behandling. Forud for iværksættelse af behandling bør patienten om muligt drøftes med hepatolog eller ved konference.
To døgns udredning og initial behandling
Hos alle patienter med HRS-AKI pauseres diuretika, betablokkere og anden medicin som kan medføre nyrepåvirkning (metformin, ACE-hæmmere), og tilstedeværelse af eventuelle ovenstående præcipiterende faktorer behandles.
Herefter ved fortsat nyrepåvirkning:
Behandlingssvigt:
Overvej kontinuerlig hæmodialyse filtration (kontakt nefrologer) eller levertransplantation.
HRS-NAKI: (Kronisk) nyrepåvirkning tilstede i mindst 3 måneder
Gines A et al. Incidence, predictive factors and prognosis of hepatorenal syndrome in cirrhosis with ascites. Gastroenterology 1993; 105(1): 229-36.
Ortega R et al. Terlipressin therapy with and without albumin for patients with hepatorenal syndrome: Results of a prospective, non-randomized study. Hepatology 2002; 36: 941-8.
Guevara M et al. Hepatorenal syndrome. Dig Dis 2005; 23: 47-55.
Salerno F et al. Diagnosis, prevention and treatment of hepatorenal syndrome in cirrhosis. Gut 2007; 56: 1310-8,
DSGH. Behandling af ascites, SBP, HRS og hyponatriæmi ved levercirrose. Revideret 2014.
Angeli, P. et al. EASL Clinical Practice Guidelines for the management of patients with decompensated cirrhosis. J. Hepatol. 69, 406–460 (2018)
Cavallin, M. et al. Terlipressin given by continuous intravenous infusion versus intravenous boluses in the treatment of hepatorenal syndrome: A randomized controlled study. Hepatology 63, 983–992 (2016).