Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Fremgangsmåde
Symptomer
Analfissur mistænkes ved skærende eller sviende analsmerter under og umiddelbart efter defækation samt frisk blodstribe på afføringen eller lidt frisk blod på toiletpapiret, soiling og pruritus. Er ofte ledsaget af obstipation.
Undersøgelse
Analinspektion, exploratio rectalis, anoskopi, evt. sigmoideoskopi. Bemærk tilstedeværelsen af sentinel tag evt. blottede sfinkterfibre (Fig. 1): 
Fissurer er lokaliseret kl. 6 i 85% af tilfældende. Ved lokalisationer andetsteds overvejes specifik ætiologi.
HUSK: Biopsi ved mistanke om cancer ani eller mb. Crohn.
Behandling
Akut fissur: (<6 uger)
1. Afføringsregulering med Husk 15 ml x 2 dgl., evt. suppleret med tabl. magnesia 1-2 dgl.
2. Lokalbehandling med Diltiazem gel 2% eller Glycerylnitrat-salve 0,2% (bivirkning: hovedpine hos op til 50%) påsmurt x 2
dagl i 4 uger. Bemærk at Diltiazem ikke må anvendes af gravide.
3. Ambulant kontrol herefter.
Kronisk fissur: (>6 uger, blottet muskulatur, sentinel tag)
- Laksantia som ovenfor anført samt
- Lokalbehandling med Glycerylnitrat-salve 0,2% eller Diltiazem gel 2% påsmurt x 2 dagl i 8 uger. Herefter amb kontrol. Hvis dette er uden effekt udføres
- Ultralydvejledt botoxinjektion intersphincterisk i universel anæstesi. Der injiceres 5 enheder Botox henholdsvis kl 3, 6, 9 og 12, ialt 20 enheder. Virkningen holder sig i ca 3 mdr. og kan gentages en gang. Ca. 15% oplever forbigående lettere inkontinens efter Botox behandling. Hvis Botox behandling er uden effekt og patienten har sphincterspasme gøres
- Lateral intern sphincterotomi (LIS), som efterfølges af færre recidiver og mindre risiko for inkontinens end dilatatio ani. Indgrebet er sjældent indiceret hos kvinder. Patienten skal informeres om en 10-15% risiko for permanent flatusinkontinens og/eller soiling.
Sphincterotomia lateralis interna
Operationsmorgenen klyx 240 ml.
Indgrebet skal så vidt muligt gennemføres UL-vejledt med biplan probe.
1. Stensnitleje.
2. Evt. ikke tidligere udført undersøgelse, incl. endoanal UL skanning gennemføres.
3. Parks selvholdende analspekel indføres med brancherne placeret fortil-bagtil.
4. Beavers kataraktkniv indføres kl. 3 svarende til furen mellem m. sphincter ani externus og internus. Bladet indføres med fladen parallelt med rectumvæggen idet positionen sikres vha endoanal UL og spidsen føres op i højde med linea dentata sv. t. halvdelen af interne sphincter (ikke højere!, Fig. 2).
5. Kniven vendes 90o, så den skærende kant vendes ind mod rectum.
6. M. sphincter ani internus gennemskæres, idet man med venstre pegefinger i rectum eller UL-vejledt kontrollerer incisionen. Rektalslimhinden efterlades intakt.
7. Kompression ved evt.blødning.
8. Anal spongostantampon.
Ved terapisvigt af lateral sfinkterotomi (5%) udføres anal UL-scanning mhp sphincter internus’ forhold såfremt indgrebet ikke er udført UL-vejledt, og specifik ætiologi overvejes igen.
Dilatatio ani
Udføres ikke på denne indikation pga større risiko for incontinentia alvi end efter lateral sfinkterotomi.