Indikation
Indikationerne for CT-scanning er i det store hele de samme som for ultralyd. Ultralyd bør dog af tidsmæssige, økonomiske og strålehygiejniske årsager være first choice. CT-scanning kan supplere ultralyd scanning hvor denne er inkonklusiv f.eks. p.g.a ascites, luftfyldte tarme og adipositas.
Undersøgelsen anvendes endvidere som led i præoperativ vurdering ved cancer sygdomme. Sensitivitet og specificitet er ofte højere ved CT-scanning sammenlignet med ultralyd.
Eksempler hvor CT-scanning er indiceret:
Levermetastaser
Sensitivitet/specificitet er 90/90% ved CT-scanning sammenlignet med 70/90% ved ultralyd. Størst sensitivitet har dog MR-scanning.
Pancreastumorer
Sensitivitet og specificitet (85/90%) overgås kun af ERCP og endoskopisk ultralydsundersøgelse, når det gælder diagnostik. Anvendes endvidere til vurdering af operabilitet.
Andet
Retroperitoneale tumorer og lymfomer
Akut pancreatitis med henblik på nekrose og absces
Kontraindikation:
Absolutte:
Ingen
Relative:
-Allergi overfor kontraststof
-Nedsat nyrefunktion
-Behandling med metformin
Rekvisition:
Undersøgelsen rekvireres på røntgenafdelingen via RIS.
Forberedelse:
Fastende men ikke tørstende i 8 timer. Der skal foreligge aktuel creatinin. Hvis pt. er i behandling med metformin (Orabel el. Glucophage) skal dette pauseres i 2 døgn forud for undersøgelsen. Pt. skal kunne ligge stille på lejet og være fuldt smertedækket.
Observation:
Ingen.
Tilbage til top