Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
link til SP - Barretts oesophagus
Definitioner
Barrett's øsofagus defineres som forekomst af cylinderepitel i øsofagus. Der er tale om en metaplastisk omdannelse af slimhinden betinget af gastroøsofageal refluks.
En sådan forekomst kan ses som isolerede metaplastiske ø-områder eller i hele circumferensen af øsofagus.
Fremgangsmåde
Diagnose:
Diagnosen stilles, når der er både endoskopiske og histologiske forandringer forenelige med Barrett’s øsofagus. Metaplastiske områder fremtræder med rød slimhinde sammenlignet med bleghvid pladeepitel slimhinde. Det er væsentligt ikke at fejltolke overfor hiatus hernie. Sidstnævnte fremtræder med slimhindefolder og er sækformet udvidet i forhold til øsofagus.
Endelig diagnose består i identifikation af rødlig slimhinde strækkende sig op i øsofagus, og histologisk verifikation af, at det drejer sig om cylinderepitel med intestinal metaplasi (= forekomst af bægerceller).
Den endoskopiske beskrivelse skal indeholde en beskrivelse af udbredningen af Barrett's øsofagus forandringer. Forandringernes udbredning beskrives ved hjælp af Prags klassifikation med beskrivelse af C (den circumferentielle udbredning i cm), M (den maksimale udbredning i cm) fra GEJ (den gastroøsofageale overgang) (1). (figur 1)
Ved mistanke om Barrett skal der altid tages biopsier. Der tages kvadrantbiopsi hver 2. cm af Barrett's øsofagus. Desuden tages målrettede biopsier fra suspekte områder (afvigende kartegning, ulcerationer/erosioner, ændret overfladeniveau og/eller-struktur). På histologiseddel anføres at biopsier er taget fra øsofagus, idet afstand fra tandrække angives, og at der er mistanke om Barrett.
Cancerrisiko
Patienter med Barrett har øget forekomst af øsofaguscancer samt øget tendens til ulcusdannelse og striktur. Cancerrisiko udgør ca. 0,12-0,5 pr. 100 personer/år.
Der kan ses 3 forskellige slimhindetyper (cardia, fundus, intestinal), og øget cancerforekomst knytter sig praktisk talt udelukkende til intestinal metaplasi.
Risikofaktorer for cancerudvikling er mandligt køn, alder >= 45 år, længden af Barrett's segment, rygning og BMI > 30.
Dysplasi øger risiko for cancer betydeligt
Kontrolprogram
Kontrolprogram iværksættes når det vurderes, at den enkelte patient vil kunne følge et kontrolprogram og at påvisning af dysplasi/cancer vil have terapeutiske konsekvenser (se Figur sidst i instruks)
Intervaller for kontrol
Intestinal metaplasi: Første år kontrol to gange med seks måneders mellemrum. Herefter hvert 3. år ved segment større end 3 cm og hvert 5. år ved segment mindre end 3 cm
Usikker eller let dysplasi: Første kontrol efter 3 måneder, herefter gastroskopi hver 6. måned. Efter 2 konsekutive undersøgelser uden dysplasi følges programmet for intestinal metaplasi. Ved fortsat dysplasi overvejes henvisning til Kirurgisk afd. C, RH
Svær dysplasi: Henvises til Kirurgisk afdeling C, Rigshospitalet.
Behandling:
Behandling jævnfør instruks for behandling af gastroøsofageal refluks. Da der er øget forekomst af andre komplikationer (stenose, ulcus) skal man være aktiv i behandlingen, og PPI-behandling skal være livslang. Ved behandlingssvigt er der indikation for laparoskopisk fundoplikation .