For læger og sygeplejersker ved ascitespunktur og drænage.
Omfatter også afdeling 439 og 310
Ascitespunktur og drænage
Omfatter
1) diagnostisk og
2) terapeutisk ascitespunktur
Forberedelse:
Patienten opfordres til at lade vandet inden proceduren. Forprøver er unødvendige, men punktur er kontraindiceret klinisk evident hæmoragisk diatese (spontan blødning). Ved tvivl om tilstedeværelsen af ascites kan denne bekræftes ved ultralyd. Ved ascites i lommer eller behov for punktur ved mindre mængde ascites, kan dette rekvireres ved røntgenafdelingen. Patienten lejres i rygleje, gerne hældende mod venstre. Et punkt i ve. fossa med dæmpning udvælges, f.eks. en hånds bredde lateralt for midtpunktet af en linje mellem umbilicus og spina illiaca ant. sup.
Procedure
1. Diagnostisk ascitespunktur
Der anvendes en 20 ml sprøjte med i.m. (grøn) kanyle. Der bruges ikke lokalbedøvelse. Det valgte sted desinficeres, og kanylen føres vinkelret igennem hud, underhud og bugvæg mens der aspireres, indtil ascites fylder sprøjten. Indstiksstedet dækkes med sterilt plaster.
2. Terapeutisk ascitespunktur
Udstyr findes i ascitesvognen på afd. 316 rum 45. Som udgangspunkt anvendes ultralyd forud for proceduren. Det valgte punkt i ve. fossa desinficeres.
I SP skrives notatet i ”opret i notatskriver”, som ”procedurenotat” og der vælges ascitespunktur på stuen
Diagnostik
Ascitesanalyser kan bestilles via best. ord-sæt ”ascitespunktur indlagt/ambulant”, eller via præceferencelisten under procedurer.
Ascitesvæske hos levercirrosepatienter/ uafklaret ætiologi sendes til celletælling, proteinbestemmelse og dyrkning samt afhængigt af det diagnostiske problem til undersøgelse for tumorceller, måling af amylase eller triglyceridindhold. Der benyttes til celletælling 3,5 ml EDTA glas (kort glas med lilla låg). Til protein/amylase/triglycerid benyttes 4 ml serum glas (kort glas med rødt låg uden gul ring). Dyrkning sendes i bloddyrkningskolber (aerob/anaerob) idealt 10 ml.
Ved førstegangspunktur, klinisk mistanke og uafklaret ascites gøres undersøgelse for tumorceller.
Ved undersøgelse for tumorceller udtages optimalt 50 ml ascites i centrifugeglas (50 ml glas med gult låg, som sendes til patologisk undersøgelse.
Ved synligt inficeret ascitesvæske, kan sendes et spidsglas til direkte mikroskopi
###TABEL_1###
Tolkning af ascites-undersøgelse:
1. Granulocyttal ≥ 250 mio. per liter er forenelig med spontan bakteriel peritonitis (se instruks). Granolycyttallet er i SP kun angivet som en procent af de kerneholdige celler, man skal selv udregne det egentlige tal ved: Granolocytter x kerneholdigeceller.
2. Ved lav ascites protein (<15 g/l) hos cirrosepatienter bør profylaktisk antibiotisk behandling overvejes, typisk ciprofloxacin 500 mg x 1 PO (se instruks).
3. Ascites amylase / se-amylase > 6 tyder på pancreatogen ascites.
Peritonitis - spontan bakteriel
Ascitesvogn
Opfyldning: Det er forvagtens opgave at fylde vognen op. Dette i tidsrummet fra 8-9 fra ascitesskab på 316
d. 1. i måneden skal man kontrollere datoer på alle remedier i vognen
Rengøring: Overflader gøres rene efter hvert patient besøg.
Opfyldning:
10 lyserøde nåle
5 grønne nåle
20 swaps
6 20 ml sprøjter
5 skåle med steril gaze
5 pincetter
5 skalpeller
Jodsprit
Sterile handsker 2 stk af str. 6½, 7, 7½ og 8
6 røde prøveglas
6 lilla prøveglas
5 centrifugeglas/cytologiglas
5 spidsglas
5 anaerobe bloddyrkningskolber
5 aerobe bloddyrkningskolber
5 afdækningsstykker
5 hulstykker
5 dræn
5 plastre (Drain-Fix)
5 drænposesæt
5 blå holdere
Må IKKE tages med på isolationsstuer
Skraldeposer findes i skyllerum. Her sættes også fyldte nålespande, og nye findes i modtagestationen.
DSGH Guidelines: ”Behandling af ascites, spontan bakteriel peritonitis, hepatorenalt syndrom og hyponatriæmi ved levercirrose”.
Runyon BA. Amylase levels in ascitic fluid. J Clin Gastroenterol. 1987 Apr;9(2):172-4.