De faste lægelige opgaver er specificeret i afdelingens månedsskema, der ligeledes fungerer som vagtskema. Månedsskemaet udarbejdes af en overlæge under hensyntagen til opgavens art og den til rådighed værende arbejdsstyrke. Grundlaget for skemaet er gældende rulleplaner for forvagtslaget og indsendte ønsker for bagvagtslaget. Specielle ønsker bør meddelt vagtplanlægger i god tid. Bytninger i forhold til planen skal meddeles i god tid, og accepteres af den, der lægger månedsskemaet samt af afdelingens økonom, og de skal være neutrale, således at bytning ikke medfører overarbejde. Ændringer efter månedsstart skal videst muligt undgås, og i fald det er nødvendigt foregå ved en morgenkonference, og korrektion skrives på arbejdsplanen i konferencerum F11.
Evt sygdom meddeles telefonisk senest kl 7.30 til cheflægen eller i dennes fravær til forvagten.
Kl. 07.45- 8.15:
Tværfaglig morgenkonference i konferencerum F11 - alle dage.
Alle læger deltager. Chefsygeplejerske, oversygeplejersker fra afsnit 316, 312 og ambulatoriet deltager efter behov. Afgående forvagt og bagvagt fremlægger nye patienter og evt. problemer i afdelingen det seneste døgn. Visitation afklares, og der tages stilling til eventuelle akutte problemer. Fordeling af arbejdet foretages ud fra gældende arbejdsplan af ordførende overlæge.
Kl. 08.20:
Alle funktioner påbegyndes
Kl. 9.00
Tavlestuegang i afsnit 316 og 312 og 324
Kl. 12.00 - 12.15
Konference i afsnit 316 for alle stuegangsgående læger, afsnitsansvarlige samt forvagt og bagvagt.
Kl. 12.15 - 12.30
Frokost
Kl.12.30 – 14.00
Ambulatorium for 1 yngre læge dagligt
Kl. 12.30 – 15.09
Afsluttende ambulatoriearbejde, Afsluttende afsnitsarbejde og endoskopi. In-basket, epikriser, forskning, breve o.l. Tilsyn på andre afdelinger. Pårørendesamtaler efter aftale på de enkelte afsnit
Konferencer og møder i Gastromedicinsk Sektion
Fællesundervisning for medicinske yngre læger på HVH. Hver tirsdag kl. 08:15-09:00, i aud. 5.
Underviser: Gas. med. læge i hoveduddannelse, ca. 4 gange årligt.
Introduktion af nye læger, ”INTRODUKTION TIL MEDICINSKE SPECIALER”, 2. hverdag (introdag) i hver måned: F. eks PCM forgiftning eller GI-blødning.
Intern undervisning, gas. med. Hver mandag og torsdag efter morgenkonference, i rum F11.
Underviser: Interne og eksterne personer.
Pancreaskonference.
Diare-konference. Første tirsdag i måneden kl. 14:30 i rum F11.
Lever-konference. Anden og fjerde tirsdag i måneden kl. 14:30 i rum F11.
MDT-konference i diagnostisk enhed. Mandag og torsdag kl 13 på røntgen afdelingen afsnit 334
Konferencer og møder i fælles for Gastromedicinsk og Gastrokirurgisk Sektion
IBD-konference. Hver onsdag kl. 14:30-15, i rum F11.
Refluks-konference. Hver tirsdag kl. 14:30 i rum 10 i ambulatorieetagen, afsnit 435.
Konferencer og møder i Gastrokirurgisk Sektion
Intern undervisning gas. kir. Hver torsdag i forlængelse af morgenkonferencen i F23
Underviser: Interne og eksterne personer.
Inkontinens konference. tirsdag kl 14-15i lige uger F18, ulige uger på røntgenafdelingen konferencelokale (i det lokale, hvor der afholdes kir. rgt. konf. om morgenen).
Tværfaglig konference
MDT. Colorectal cancer patienter
Hver onsdag fra 10.40-11.40 og hver fredag kl 9-10 på røntgenafd. konferencelokale 3, afsnit 334