Et voksent menneske indeholder 3-4 g jern, hvoraf 2/3 findes i hæmoglobin. Jernmetabolismen er reguleret ved absorption og ikke ved ekskretion og man kommer således kun af med jern ved blodtab (via fæces, menstruation mm) og raske har et tab på 1-2 mg dagligt.
Kroppen holder fyldte jerndepoter ved at genbruge jern når der sker nedbrydning af røde blodlegemer samt absorbere jern fra kosten. Da for høje niveauer af jern i kroppen er toxisk er den daglige absorptionsgrænse 1-2 mg. En normal kost indeholder ca. 5-15 mg jern og ca. 10-20 % af kostens jernindhold absorberes, og dette sker næsten udelukkende i duodenum.
Dagligt jernbehov hos raske
Mand: 1-1.5 mg
Menstruerende kvinde: 1-3 mg
Gravid: 4-5 mg
Definition af jernmangelanæmi:
Mænd: Hb < 8,1 Kvinder: Hb < 7,4 Gravide: Hb < 6,8
OG
Absolut jernmangel: S-ferritin < 100 µg/l
Funktionel jernmangel: S-ferritin > 100 µg/l og transferrin-mætning < 20 %
Behandling
Ved jernmangelanæmi skal der opstartes behandling med jernsubstitution, uanset om der er symptomer. Ved jernmangel uden anæmi skal de fleste behandles.
Udfordringen er at finde den underliggende årsag og adressere denne samt finde et jerntilskud der passer til patientens behov.
Behandlingsmålet er normalisering af hæmoglobinniveauet og opfyldning af jerndepoterne
Peroral jern
Præparater
###TABEL_1###
Parenteral jern
Indikationer
Hos udvalgte patienter, fex ved pågående let blødning (varicer, telangietasier), gastrisk kirurgi, IBD eller anden kronisk inflammation og kronisk nyreinsufficiens vil der være større indikation for parenteralt jerntilskud ved jernmangel.
Total jerndosis: Vægt (kg) x (Hbønsket – Hbaktuel)(mmol/l) x 3.84 + 500 mg
Præparater;
Ferinject® Enkeltdosis er 15 mg/kg, dog max 1000 mg.
Venofer® Enkeltdosis er 200 mg.
MonoFer® Enkeltdosis er 20mg/kg.
Infusionerne gentages med ca. 1 uges interval til beregnet totale jerndosis er givet. Herefter kontrolleres Hb, retikulocytter, ferritin og transferrin-mætning.
Bivirkninger: Alle i.v.- jernprodukter kan forårsage alvorlige overfølsomhedsreaktioner. Skal gives under observation.
Med hensyn til kontraindikationer og forsigtighedsregler henvises der til de enkelte præparater.
Graviditet:
Ved graviditet kan anvendelse af parenterale jernprodukter overvejes i 2. og 3. trimester, såfremt der ikke er respons på peroral jern behandling. Såfremt der vælges parenteral jern behandling anbefales Ferinject.
Blodtransfusion
Indikationer
Hæmodynamisk ustabile patienter Ved risiko for organiskæmi
– der henvises til transfusionsguidelines.
En transfusion med 500 ml blod indeholder 250 mg jern
1. Rizvi S et al. Supplementation with oral vs. intravenous iron for anemia with IBD or gastrointestinal bleeding: Is oral iron getting a bad rap? Am J Gastroenterology 2011; 106: 1872-9.
2. Goddard AF et al. Guidelines for the management of iron deficiency anaemia. Gut 2011; 60: 1309-16.
3. Liu K et al. Iron deficiency anaemia: A review of diagnosis, investigation and management. Eur J Gastroenterol Hepatol 2012; 24: 109-16.
4. Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Hvidovre: http://www.gyncph.dk/procedur/obstet/jernmangel.htm
5. Guideline: Anæmi og jernmangel under graviditet og i puerperium. Dansk Gynækologisk Obstetrisk Selskab