Total knæ alloplastik - fysioterapi under indlæggelse

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Fysioterapeuter, der beskæftiger sig med patienter med total knæalloplastik på Hvidovre Hospital.
Instruksen beskriver procedurer for best./ord., fysioterapi og ergoterapi til indlagte patienter opereret med total knæalloplastik på Hvidovre Hospital.


 

Tilbage til top

Definitioner

TKA: Total Knæ Alloplastik

Basismobilitet: Evnen til at komme ind og ud af seng, rejse sig fra og sætte sig i stol, gang over kortere distancer samt vending (1).

NRS (Numerisk rang skala): Et måleredskab til vurdering af smerteintensitet. NRS kan graduere patientens oplevelse af smerten – målt på skala fra 0 – 10 (2).

ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health): International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevne nedsættelse og Helbredstilstand. ICF´s domæner kan ses som afgrænsede aspekter af den samlede helbredstilstand. Disse domæner beskrives i et krops-, person- og samfundsmæssigt perspektiv i to komponenter: ”Kroppens funktioner og anatomi” og ”aktiviteter og deltagelse” (3).

Funktionsevne: Knytter sig som begreb til ICF og beskrives som en interaktion mellem flere komponenter - kroppens funktioner og anatomi, samt aktiviteter og deltagelse (4).

AROM (Aktiv Range of Motion) knæ: Måling af knæets aktive maksimale fleksion og ekstension (6)
 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

3.1. Henvisningsprocedure:

Best./ord. til indlagte patienter, se instruksen Rekvirering af fysio- og ergoterapi (Bilag 1)

3.2. Indikation for fysioterapi og ergoterapi:

Alle patienter med knæ alloplastik henvises til fysioterapi. Fysioterapeut eller plejepersonalet sender en best./ord. på ergoterapi ved behov.

3.2.1. Restriktioner:

Alle patienter:

  • Kan mobiliseres uden bevægerestriktioner.
  • Får udleveret hjælpemidler i et omfang afstemt efter patientens behov.
  • Kan genoptage fysiske aktiviteter (løb, svømning, cykling, bilkørsel), når patienten selv føler at kunne mestre dette.

3.3. Kontraindikationer for fysioterapi:

Se operationsbeskrivelse.

3.4. Vurdering og undersøgelse:

Før fysioterapi/ergoterapi orienterer terapeuten sig i patientens journal og tager evt. kontakt til plejepersonalet for at høre, om patienten vurderes klar til behandling. Vurdering og undersøgelse kan indeholde følgende:

3.4.1. Tidligere funktionsevne:

En orientering om, hvordan patienten har klaret sig før indlæggelse, herunder grad af selvstændighed i forbindelse med basismobilitet, anvendelse af evt. gangredskab, samt evt. idrætsaktiviteter og erhvervsevne.

3.4.2. Aktuelle funktionsevne:

Fysioterapeuten undersøger og vurderer patientens funktionsevne i forhold til grad af selvstændighed ved transfer ind/ud ad seng, rejse/sætte sig og gangfunktion med angivelse af gangredskab.
 

Vurdering af:

  • Balance; siddende, stående og gående.
  • Muskelstyrke, bevægelighed, stabilitet og hævelse.
  • Måling af aktiv knæekstension og fleksion.
  • Smerte: Lokalisation og intensitet, i hvile og ved aktivitet (NRS).
  • Ressourcer

3.4.3. Behandlingsmål:

I samråd med patienten og evt. pårørende fastsætter fysioterapeuten behandlingsmål på kort sigt, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages.

 

3.5. Behandling/genoptræning:

På operationsdagen:

Instruktion i:

  • Lejring:
    • Vejledning i ikke at ligge med pude i knæhasen 
    • Instruktion i/evt. afprøvning af sideleje
  • Øvelser fra træningsguiden: ”Træningsguide til patienter med knæprotese” (bilag 2) & "Kom i gang øvelser - Nyt knæ" (bilag 3).
  • Liggende øvelser: 
    • Fodvip, selvspænding af m. quadriceps og mm. glut. 
    • Hofte og knæfleksion
  • Selvtræning (træningsfrekvens og intensitet)


Træning i basismobilitet: 

  • Ind og ud af seng. 
  • Rejse / sætte sig. 
  • Gang, oftest med gangramme eller stokke.

 

0.postoperative dag SDK (sammedagskirurgiske patienter):

Patienterne gøres færdige med øvelser og mobilisering - udskrivelse samme dag.

 

1.postoperative dag og evt. følgende dage:

Øvelser som på operationsdagen.
Træningen foregår i træningslokalet, medmindre almentilstanden forhindrer det og suppleres med:

 

TKA: 
Øvelser fra træningsguiden: ”Træningsguide til patienter med knæprotese

  • Knæfleksion/-ekstension i forskellige udgangsstillinger. 
  • Stående knæbøjning. 
  • Balance-/stabilitetstræning.

Fokus er på træning af m. quadriceps og bevægelighed i knæet. Fleksion og især ekstension.

  • Gangtræning/-korrektion med 2 stokke, eller andet relevant gangredskab.
  • Trappegang
     

Ved udskrivelse: Testes aktiv ROM ud fra standardiseret manual (5)

Behandlingshyppighed: Dagligt, mandag – fredag.

3.5.1. Instruktion/information om:

Ved behandlingsstart informeres patienterne om det fysioterapeutiske behandlingstilbud under og efter indlæggelse.
Udlevering af pjecen: ”Træningsguide til patienter med knæprotese
I forbindelse med udskrivelse informeres patienterne om ”copingstrategier” overfor smerter og ødem.

Fysioterapeuterne henviser til øvelser i APP: ”Mit Forløb”.

Der udleveres udlånsbeviser ved udlevering af gangredskaber.

3.5.2. Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning:

Fysioterapi afsluttes, når patienterne opfylder udskrivelseskriterierne (pt. skal selvstændigt kunne komme ind/ud af sengen, rejse/sætte sig samt gå selvstændigt med passende gangredskab).

 

3.6. Dokumentation:

Fysioterapeuterne dokumenterer ved genoptræningens start og afslutning. Der skrives i patientens journal ud fra de smartteksts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smartteksts /smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold" (Bilag 4).

Intervention registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling.

Ved afslutning af genoptræningsforløbet dokumenteres patientens videre genoptræningsbehov. Ved behov for videre genoptræning i kommunalt regi udfyldes Almen genoptræningsplan og det dokumenteres i journalen (instruks ”Genoptræningsplaner, Amager Hvidovre Hospital”, Bilag 5).

 

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende denne instruks i praksis. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende. 

 

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

  1. Danske Fysioterapeuter. Basismobilitet (CAS)
  2. Danske Fysioterapeuter. Basismobilitet (TUG)​​​​​
  3. Clinical pain management second edition, acute pain, part III management – clinical situations, Pamela E Macintyre, Suellen M Walker & David J Rowbotham. 
  4. ICF. MarselisborgCentret Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
  5. Funktionsevne. Stewart m, Brown JB, Weston WW et al. Patient-centered medicine, 2. rd. United Kingdom. Radcliff Medical Press, 2003.
  6. Reliability of knee joint range of motion and circumference measurements after total knee arthroplasty: Does tester experience matter? Jakobsen, T.L, Christensen, M, Christensen, S.S, Olsen, M. and Bandholm T. Physiother. Res.int. 15(3), 126-134. 2010
     

Tilbage til top

Bilag

  1. Fysio- og Ergoterapien: Rekvirering af fysio- og ergoterapi 
  2. Patientinformation​​​​
  3. Journalføringsvejledningen ​​​​​​
  4. Amager og Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapien - genoptræningsplaner: Genoptræningsplaner, Amager Hvidovre Hospital
  5. Ortopædkirurgisk Afdeling: Instruks

 

Tilbage til top