Fysioterapeuter ansat på Hvidovre Hospital, der beskæftiger sig med patienter med smerter i bækkenbundsmuskulaturen.
Instruktionen beskriver procedurer for henvisning, undersøgelse og behandling af patienter med smerter i underlivet og bækkenbundsmuskulaturen – herunder dyspareuni, vaginisme og vulvodyni på Hvidovre Hospital.
Dyspareuni: Vedvarende eller tilbagevendende smerter ved forsøg på indføring af objekt i vagina eller ved samleje.
Vaginisme: Vedvarende vanskeligheder med at tillade vaginal penetration både i forbindelse med sexuel penetration og med indsættelse af objekt som tampon eller speculum på trods af kvindens udtrykte ønske om at gøre dette.
Vulvodyni: Ubehag i vulva uden tydelige anatomiske eller neurologiske forandringer, oftest beskrevet som en brændende og skærende smerte i vulva, hvor der ikke er tydelige anatomiske eller neurologiske forandringer (defineret af International Society for the Study of Vulvovaginal Disease (ISSVD)).
Numerisk Rang Skala (NRS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensitet på en linje fra 0-10, hvor 0 er ingen smerter, og 10 er værst tænkelige smerter.
Visuel Analog Skala (VAS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensisteten med en streg/kryds på en linje fra 0-100 mm, hvor den ene ende indikerer ingen smerter, og den anden ende indikerer værst tænkelige smerter.
Dietz Tonicitye Scale: Skala, der bruges til evaluering af bækkenbundsmusklernes hviletonus ved vaginal eksploration.
Modificeret Oxford Scale: Skala, der bruges til evaluering af bækkenbundens muskelstyrke ved vaginal eksploration.
Patienter henvises fra læge i Vulvodyniklinikken eller fra Gynækologisk Ambulatorium, afsnit 537. En ambulant Best/Ord sendes til Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling igennem Sundhedsplatformen.
Patienter, der har smerter i underlivet og bækkenbundsmuskulaturen – herunder dyspareuni, vaginisme og vulvodyni. Motivation for instruktion i bækkenbundstræning mv.
Se evt. instruks for udredning og behandling af endometriose, vulvodyni i 537 på VIP.
Før opstart af fysioterapi orienterer fysioterapeuten sig i patientens journal, og tager evt. kontakt til plejepersonalet og lægen på afdelingen/ambulatoriet.
Ud fra journalen afdækkes patientens tidligere problemer med underlivet og bækkenbunden samt om andre lidelser af relevans. Særligt kigges der efter tidligere problematikker med bækkenbunden eks. problemer/smerter ved tamponopsættelse, gynækologiske undersøgelser, inkontinens, defækationsblokade, cystit, kønssygdomme, overgreb, voldtægt og psykisk lidelse som angst og depression mv.
Smerteintensitet afdækkes vha. VAS (1) eller NRS (1). Smertelokalisation og karakter (konstant/intermitterende, brænden/svien, lindrende/forværrende faktorer) afdækkes. Tidligere behandlingstiltag i relation til smerter afdækkes.
Begrænsninger i dagliglivet pga. smerter afdækkes (ift. arbejde/fritid, socialliv, sexualliv), samlejeproblematikker, brug af tampon, gynækologiske undersøgelser afdækkes.
Patientens evt. forstoppelsesgener og tømningsbesvær afdækkes.
Patientens evt. blæretømningsbesvær, cystit og urininkontinens afdækkes.
Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen afdækkes.
Der fastsættes behandlingsmål på kort og lang sigt, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages. Behandlingsmålene fastsættes i samråd med patienten og evt. pårørende. På baggrund af de aftalte mål planlægges den fysioterapeutiske intervention.
Inden undersøgelsen informerer fysioterapeuten patienten om, hvad det fysioterapeutiske behandlingstilbud indeholder, og der indhentes samtykke. Der informeres om tider, selvtræning og behandling (f.eks. Xylocain gel, manuel selvbehandling, stavbehandling/-træning, træningsdagbog etc.).
Patienten informeres om bækkenbundens anatomi og funktion ift. samleje, smerter og kontinens.
Patienten informeres om undersøgelsens indhold, opfordres til at sige fra ved smerter, svie og ubehag.
Udvendig palpation af mm. iliopsoas, obt. internus, abdominalmuskulaturen og bækkenbunden uden på tøjet (evt. inspektion af perineum/vulva uden trusser på).
Information om vulvas anatomi inkl. spejl.
Instruktion i dyb abdominal vejrtrækning samt kontraktion og relaksation af bækkenbundsmuskulaturen. Instruktion i udspænding/afspænding af mm. iliopsoas, obt. internus, abdominal- og bækkenbundsmuskulatur samt evt. anden relevant muskulatur.
Ved de efterfølgende behandlinger introduceres gradvis indvendig eksploration mhp. undersøgelse af bækkenbundsmuskulaturens hviletonus (Dietz Tonicitye Scale), styrke (Modificeret Oxford Scale), evt. til afspænding mv. Der bruges evt. undersøgelses- og behandlingsværktøjer som f.eks. biofeedback m. overfladeelektroder eller vaginal-/analprober, perineal ultralydsundersøgelse.
Instruktion i selvmassage af bækkenbunden ude- eller indefra, dilatatorbehandling og instruktion i hjemmetræning med disse.
Der dokumenteres i patientens journal efter hvert ambulant besøg i fysioterapien ud fra de standardnotater, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen.
Interventionen registreres med SKS-koder efter hver undersøgelse og behandling.
Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen (Smerter i underlivet og bækkenbundsmuskulaturen – herunder dyspareuni, vaginisme og vulvodyni) i praksis.
Derudover har afdelingsledelsen ansvar for, at instruksen opdateres/revideres løbende.