Fysioterapeuter på Amager/Hvidovre Hospital vurderer om det er relevant at anvende okklusionstræning som supplement til genoptræningen, særligt der hvor styrketræning med ydre belastning ikke er en mulighed.
Instruksen beskriver proceduren for okklusionstræning til patienter, der ikke må eller ikke er i stand til, at udføre traditionel styrketræning med ydre belastning. Det kunne f.eks., men ikke udelukkende, være patienter opereret med: Inforatio i knæled, menisk reinsertion, fraktur i UE og patienter med smerter ved belastning (1).
RM: Repetetion max – Den maksimale vægt en person kan løfte en gang.
mmHg: Millimeter kviksølv – måleenhed for tryk.
Introduktion:
Okklusionstræning (også kaldet blood flow restriction training eller Kaatsu træning) er en træningsform, hvor blodgennemstrømningen til og fra benet eller armen bliver begrænset (okkluderet) ved en oppustelig manchet eller et elastisk bælte øverst på ekstremiteten (1). Mekanismerne bag okklusionstræning er kun delvist belyst (1,2). Teorien er, at når den arterielle og venøse blodgennemstrømning begrænses, skabes der et ”surt miljø” selv ved ingen eller lette belastninger (helt ned til 20 % af 1 RM). Ved reduktion af iltmætning i blodet og ophobning af metabolitter i muskulaturen, øget satellitcelle aktivitet, samt øget aktivering af type 2 muskelfibre, stimuleres til fremme af proteinsyntesen og dermed muskeltilvækst. Denne type træning har vist sig tilnærmelsesvis at øge muskelstyrken som traditionel styrketræning (1, 2,3). Fordelen er derfor, at patienten kan træne intensivt uden høj belastning. Når patienten må belaste benet fuldt og har få smerter i benet, anbefales det at opstarte traditionel styrketræning (1,4). Det skal nævnes at okklusionstræningen primært påvirker øget muskelvækst og i mindre grad neural adaption (1,2).
Den oppustelige manchet placeres så langt oppe på patientens lår som muligt. Fysioterapeuten puster manchetten op til det ønskede tryk.
Flere faktorer kan spille ind i forhold til valg af tryk. Cirkumferens af UE og manchetbredden har betydning for valg af tryk, således, at jo større cirkumferens af UE jo større tryk bør der anvendes, Ligeledes opnås der hurtigere partiel okklusion ved lavere tryk ved anvendelse af manchetter med større bredde (5) I praksis startes ud med 100-110 mmHg tryk, lidt mindre til meget små personer, lidt mere til større personer. Oftest vil trykket ligge mellem 80 og 120 mmHg på UE (1).
Hvis man anvender et elastisk bælte, så skal man lægge hele bæltet rundt om låret eller overarmen. Det placeres samme sted som manchetten. Patienten skal opleve det samme tryk i låret, som når han/hun anvender manchetten. Det anbefales, at patienten de første gange okkluderes vha. trykmanchet, da dette er mere pålideligt (1).
Når patienten træner, vil han/hun opleve smerter/ubehag i musklen, men man skal undgå smerter i leddet. På en skala fra 0 (ingen smerte) til 10 (uudholdelig smerte) skal man undgå at opleve smerter på over 3 ud af 10 i knæleddet.
Vi anbefaler at manchetten eller bæltet ikke klemmer mere end 7 på en skala fra 0 (intet tryk i musklen) til 10 (uudholdeligt tryk i musklen) [1,5].
Der skal udføres 4 sæt:
1. sæt: 30 gentagelser, ½ minuts pause
2. sæt: 15 gentagelser, ½ minuts pause
3. sæt: 15 gentagelser, ½ minuts pause
4. sæt: 15 gentagelser
Hvis patienten kan udføre mere end 15 gentagelser i sidste sæt, skal patienten fortsætte til udtrætning eller træne med en tungere vægt, hvis belastning er tilladt (1).
Når patienten udfører en gentagelse, skal det tage 2 sekunder i den koncentriske fase, 1 sekund statisk, 2 sekunder excentrisk, og i 1 sekund slapper patienten af med benet eller armen i udgangsstilling.
Det anbefales, at patienten træner 5 gange om ugen for at opnå optimal effekt.
Man må ikke okkludere låret i mere end 10 minutter ad gangen. Efter minimum 5 minutters pause uden okklusion kan man okkludere igen (1).
Forholdsregler
Man vil ofte bemærke, at ekstremiteten bliver misfarvet, når man udfører okklusionstræning. Disse symptomer er naturlige, og vil forsvinde, når okklusionen stopper.
Hvis man oplever, at benet hele tiden er rødt, det gør ondt, er hævet eller patienten har feber, så skal man stoppe træningen og bede patienten kontakte behandlende læge eller fysioterapeut med det samme.
Når patienten er helt færdig med okklusionstræning, skal han/hun løsne bæltet lidt efter lidt. Det kan forekomme, at patienten føler sig svimmel, når bæltet løsnes. Hvis patienten skulle føle sig meget svimmel, så læg ham/hende ned med benene oppe (1).
Standardiseret okklusionstræning er sikkert (6). Da man begrænser blodgennemstrømning til benet, anbefales det dog ikke at anvende okklusionstræning, hvis patienten (7):
Overvej brugen af okklusionstræning såfremt en eller flere af nedenstående faktorer gør sig gældende og konsulter evt. henvisende læge såfremt patienten opfylder flere af nedenstående:
Dokumentation:
Fysioterapeuterne dokumenterer ved okklusionstræningens start og ved ændringer undervejs i behandlingen. Der skal indhentes informeret samtykke fra patienten inden behandlingen opstartes og dette skal dokumenteres i journalen. Ligeledes bør det dokumenteres om patienten har nogle relative kontraindikationer. Der skrives i patientens journal ud fra de smartteksts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smartteksts/smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold" (Bilag 8).
Intervention registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling.
Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende denne instruks i praksis. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende. Instruksen skal opdateres hvert andet år eller ved væsentlige rettelser.