Infektion i hånd og fingre, ergoterapeutisk undersøgelse, behandling og genoptræning

Ergoterapeuter på Hvidovre Hospital, der beskæftiger sig med patienter infektion i hånd og fingrer, herunder panaritium.

Instruksen beskriver procedurer for henvisning, undersøgelse og behandling/genoptræning til patienter infektion i hånd og fingrer, herunder panaritium i OE på Hvidovre Hospital.

Activities of Daily Living (ADL): ADL opdeles i Personal Activities of Daily Living (PADL) og Instrumental Activities of Daily Living (IADL). PADL omhandler personlige hverdagsaktiviteter og omfatter basale daglige aktiviteter, der er nødvendige for opretholdelse af liv og velbefindende. IADL omhandler instrumentelle hverdagsaktiviteter og omfatter komplekse udadvendte aktiviteter, der gør det muligt at leve et uafhængigt liv i hjemmet og i samfundet (1).

Assessment of Motor and Process Skills (AMPS): AMPS-testen baserer sig på observationer af patienten i aktivitet. Klienternes funktionsevne bedømmes på det motoriske og procesmæssige område under udførelsen af aktiviteter. Kvaliteten af aktivitetsudførelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder (2).

Den canadiske referenceramme: Den ergoterapeutiske intervention baseres på den canadiske referenceramme: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E). CMOP-E beskriver ergoterapeuters syn på det dynamiske samspil mellem menneske, omgivelser og aktivitet gennem en persons livsforløb. Målet for den ergoterapeutiske intervention er at muliggøre de aktiviteter personen finder nødvendige og betydningsfulde. Dette muliggøres gennem klient-centreret praksis, som bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem patient og ergoterapeut, baseret på den canadiske model for klient-centreret muliggørelse: Canadian Model of Client-Centred Enablement (CMCE). Den ergoterapeutiske intervention tilrettelægges ud fra den canadiske arbejdsprocesmodel: Canadian Practice Process Framework (CPPF) (3)

Færdighedsvurdering: Færdighedsvurderingsskemaet (se Bilag 1) er et vurderingsskema, der er udarbejdet på Hvidovre Hospital. Skemaet benytter færdighedsbegreberne som beskrevet i Powerful Practice (4) Skemaet er en struktureret metode til observationer af her-og-nu situationer. Skemaet hjælper ergoterapeuten med at strukturere observationer, indenfor de 'motoriske færdigheder' og 'procesmæssige færdigheder', som patienten udviser i forbindelse med en aktivitetsudførelse. Skemaet er ikke valideret. 

International klassificering af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF): ICF's domæner kan ses som afgrænsede aspekter af den samlede helbredstilstand. Disse domæner beskrives i et krops-, person - og samfundsmæssigt perspektiv i to komponenter: "Kroppens funktioner og anatomi" og "aktiviteter og deltagelse" (5).

Visuel Analog Skala (VAS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensiteten med en streg/kryds på en linje fra 0-100mm, hvor den en ende indikerer ingen smerter, og den anden ende indikerer værst tænkelige smerter (6).

Numerisk rang skala (NRS): Redskab til måling af smerteintensitet. Smerten angives på en skala fra 0-10, hvor 0 angiver ingen smerter, og 10 angiver værst tænkelige smerter (6).

3.1. Restriktioner

Lægefaglige restriktioner fremgår af SP (Sundhedsplatformen). Ved tvivl kontaktes lægen.

3.2   Vurdering og undersøgelse:

Patientens habituelle og aktuelle funktionsevne afdækkes med udgangspunkt i ICF.

3.2.1. Tidligere funktionsevne:

Patientens habituelle funktionsevne afdækkes via samtale og skal indeholde følgende med relevans for forløbet:

• Patientens almene helbredstilstand, herunder kroppens funktioner og anatomi. Eks. bevægeapparatet og intellektuelle funktioner.
• Aktivitet og deltagelse, herunder arbejde, egen omsorg og fritidsinteresser samt kommunikation.
• Omgivelsesmæssige faktorer. Eks. hjælpemidler og hjemmepleje.
• Sociale faktorer. Eks. familie, venner og andre relevante sociale relationer. 
• Personlige faktorer. Eks. mestringsevne og sygdomsindsigt.

3.2.2. Aktuelle funktionsevne:
Patientens aktuelle funktionsevne afdækkes via objektiv undersøgelse, observation og samtale og skal indeholde følgende med relevans for forløbet: 

Generelt:

• Patientens oplevelse af problematikken.
• Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen.
• Afdækning af omgivelsernes muligheder og begrænsninger for aktivitet og deltagelse.
• Kommunikation ex. forståelse af råd og vejledning i behandlingsforløbet.
• Inddragelse af afficerede hånd/arm under interventionen. Eks observeres om patienten anvender hånden til at gestikulere, når overtøjet tages af eller når genstande i forbindelse med interventionen skal håndteres.

Motoriske- og procesmæssige færdigheder kan afdækkes via en færdighedsvurdering eller AMPS (2):

• Motoriske færdigheder, herunder koordination, gribe og række.
• Procesmæssige færdigheder, ex. energi, brug af viden, tidsmæssig organisering, rummelig organisering og tilpasning.

Kropsniveau:

• Hånddominans.
• Ved smerter vurderes disse vha. VAS eller NRS (6).
• Ledbevægelighed.
• Trofiske forhold: ex. ødem, arvæv, sår, behåring, farve mv.
• Sensibilitet.

3.2.3. Behandlingsmål og plan:
I samråd med patienten og evt. pårørende fastsættes behandlingsmål (på kort og på lang sigt) og plan for genoptræningen, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages.

3.3. Behandling/genoptræning:

Den ergoterapeutiske intervention tager udgangspunkt i en klientcentreret tilgang baseret på den canadiske referenceramme (3).

Behandling/genoptræning sker under hensyntagen til eventuelle restriktioner, og patienten instrueres i, hvorledes disse overholdes i forbindelse med genoptræning samt udførelse af daglige aktiviteter. 

Patienten støttes og vejledes igennem hele forløbet i at muliggøre aktivitet og deltagelse i betydningsfulde aktiviteter.

Behandlingen og genoptræningen tilrettelægges således, at den tager højde for vævets helingsproces. Belastede bevægeøvelser/inddragelse af hånden i ADL, skal ske med stigende belastning. Eks. start med 1/2 kg.

Behandling/genoptræning kan bestå af:

• Råd og vejledning af patient i relation til relevante hverdagsaktiviteter, der fremmer genoptræning.
• Råd og vejledning i lejring af afficerede OE mhp. smertelindring og ødembefordring
• Instruktion i aktive, ubelastede bevægeøvelser for frie led (ved bandagering)
• Instruktion og vejledning i aktive og/eller passive ledbevægelighedsøvelser (se bilag).
• Instruktion i fingerøvelser med elastikbind (se bilag).
• Instruktion og vejledning i behandling af arvæv. 
• Tilpasning og udlevering af bandage og/eller fingerskinne ved behov. Eks. til stabilisering/aflastning eller for at øge bevægelighed.
• Afklaring af behov for hjælpemidler (eks. bestik med tykke greb). 
• Instruktion i og udlån af evt. træningsredskaber, (eks. dymo håndtræner, putty).
• Information om helingsproces. 

3.3.1 Behandlingshyppighed

Behandlingshyppighed målrettes patientens behov i forhold til omfanget af infektionen og den lægelige behandling af infektionen. I de fleste tilfælde har pt et delt genoptræningsforløb mellem AHH og pts hjem kommunen.

3.3.2 Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning

Den specialiserede genoptræning afsluttes, når:

• Tilstanden gør, at der ikke længere er behov for tæt tværfagligt samarbejde. Har patienten fortsat behov for genoptræning udarbejdes en korrespondance meddelelse til videre genoptræning i kommunen.
   
• Patienten er færdigbehandlet. Patienten instrueres evt. i hjemmetræning og informeres om hyppighed og varighed af egentræning.

3.4. Dokumentation

Der dokumenteres i SP efter hvert besøg (i vurderingsskema og som et notat) ud fra de smarttexts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smarttexts/smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold".

Intervention registreres med SKS-koder efter hver undersøgelse og behandling.

Efter én intervention udarbejdes en G-GOP. Hvis Pt skal overgå til genoptræning i kommunal regi, sendes senere en korrespondance til pt kommunen.

Ledelse og medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende denne instruks. Derudover har afdelingsledelsen ansvar for at instruksen opdateres/revideres løbende.

1. Birk M, Langdal I. Centrale begreber inden for ergoterapi. I: Basisbog i ergoterapi, 3. udgave. Munksgaard, Danmark. 2013.
2. Fisher A. Assessment of Motor and Process Skills, volume 1+2, 6. udgave. 2003. Three Star Press, Inc. Fort Collins, Colorado, USA.
3. Townsend E. & Polatajko H. Enabling Occupation II: Advancing an occupational therapy vision for health, well-being. & justice through occupation. CAOT Publication 2007. 
4. Kielhofner G. MOHO – modellen for menneskelig aktivitet. FADL’s Forlag. 2006. 
5. ICF
6. Regional vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for. 
7. Nørby S. (red.). Klinisk ordbog. 16. udgave. Munksgaard Danmark. 2004.

8. Indtegnet udarbejdet undersøgelse skema på AHH til undersøgelse af ort. kir. amb. voksne patienter funktioner og færdigheder med udgangspunkt i AMPS. Fokus er lagt på de motoriskes funktioner.

Pjece: Fingerøvelser

Pjece: Seneglidningsøvelser

Pjece: Fingerøvelser med elastikbind

Pjece: Styrketræningsprogram - efter et brud eller en seneskade i hånden

Instruks, hvidovre hospital: Rekvirering af fysio- og ergoterapi

Region hovedstaden, Snitfladekatalog version januar 2014.pdf