Hoftefraktur - ergoterapeutisk undersøgelse, behandling og genoptræning

Ergoterapeuter der beskæftiger sig med patienter med hoftefrakturer på Hvidovre Hospital.

Instruksen beskriver procedurer for henvisning, undersøgelse og behandling/genoptræning til patienter med hoftefraktur på Hvidovre Hospital.

Activities of Daily Living (ADL): ADL opdeles i Personal Activities of Daily Living (PADL) og Instrumental Activities of Daily Living (IADL). PADL omhandler personlige hverdagsaktiviteter og omfatter basale daglige aktiviteter, der er nødvendige for opretholdelse af liv og velbefindende. IADL omhandler instrumentelle hverdagsaktiviteter og omfatter komplekse udadvendte aktiviteter, der gør det muligt at leve et uafhængigt liv i hjemmet og i samfundet (1).

Assessment of Motor and Process Skills (AMPS): AMPS-testen baserer sig på observationer af patienten i aktivitet. Klienternes funktionsevne bedømmes på det motoriske og procesmæssige område under udførelsen af aktiviteter. Kvaliteten af aktivitetsudførelsen vurderes ved at måle graden af fysisk anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder (2).

Den canadiske referenceramme: Den ergoterapeutiske intervention baseres på den canadiske referenceramme: Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E). CMOP-E beskriver ergoterapeuters syn på det dynamiske samspil mellem menneske, omgivelser og aktivitet gennem en persons livsforløb. Målet for den ergoterapeutiske intervention er at muliggøre de aktiviteter personen finder nødvendige og betydningsfulde. Dette muliggøres gennem klient-centreret praksis, som bygger på et ligeværdigt samarbejde mellem patient og ergoterapeut, baseret på den canadiske model for klient-centreret muliggørelse: Canadian Model of Client-Centred Enablement (CMCE). Den ergoterapeutiske intervention tilrettelægges ud fra den canadiske arbejdsprocesmodel: Canadian Practice Process Framework (CPPF) (3).

International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF): International klassificering af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. ICF's domæner kan ses som afgrænsede aspekter af den samlede helbredstilstand. Disse domæner beskrives i et krops-, person- og samfundsmæssigt perspektiv i to komponenter: "Kroppens funktioner og anatomi" og "aktiviteter og deltagelse" (4).

Visuel Analog Skala (VAS): Redskab til måling af smerteintensitet. Patienten angiver smerteintensiteten med en streg/kryds på en linje fra 0-100mm, hvor den en ende indikerer ingen smerter og den anden ende indikerer værst tænkelige smerter (5).

Numerisk Rang Skala (NRS): Redskab til måling af smerteintensitet. Smerten angives på en skala fra 0-10, hvor 0 angiver ingen smerter, og 10 angiver værst tænkelige smerter.

Færdighedsvurdering: Vurderingsskema udarbejdet på Hvidovre Hospital. Skemaet benytter færdighedsbegreberne fra ”MOHO – Modellen for menneskelig aktivitet Skemaet hjælper ergoterapeuten med at strukturere observationer, indenfor de 'motoriske færdigheder' og 'procesmæssige færdigheder', som patienten udviser i forbindelse med en aktivitetsudførelse (6). Skemaet er ikke valideret. 

3.1. Henvisningsprocedure

Alle patienter indlagt med hoftefraktur henvises til ergoterapi. Se vejledningen ”Rekvirering af fysio- og ergoterapi” (se bilag 2).

3.2. Restriktioner:

Læs altid operationsbeskrivelsen, da restriktioner kan forekomme, afhænging af operationstype.

• Operation med Hansson-Pinde efter disloceret fraktur: Undgå fuld belastning på opereret ben ved gang de første 6 uger postoperativt (brug gangredskab).
• Operation med hemi-/total alloplastik, bagre adgang: Undgå fleksion over 90 grader, adduktion, og indadrotation de første 3 måneder postoperativt.
• Operation med hemi-/total alloplastik, lateral adgang: Ingen aktiv abduktion mod tyngden de første 6 uger, efter 6 uger begyndes aktiv abduktion uden modstand, og efter 12 uger begyndes abduktion mod modstand.

3.3. Vurdering og undersøgelse:

Vurdering og undersøgelse foretages med udgangspunkt i ICF (4) og skal indeholde følgende:

3.3.1. Tidligere funktionsevne:

Patientens habituelle funktionsevne afdækkes:

• Patientens almene helbredstilstand. Herunder kroppens funktioner og anatomi. Eks. bevægeapparatet og intellektuelle funktioner.
• Aktivitet og deltagelse. Herunder arbejde, egen omsorg, fritidsinteresser samt kommunikation. 
• Omgivelsesmæssige faktorer. Eks. bolig, hjælpemidler, boligændringer og hjemmepleje.
• Sociale faktorer. Eks. familie, venner og andre relevante sociale relationer.
• Personlige faktorer. Eks mestringsevne og sygdomsindsigt.

3.3.2. Aktuel funktionsevne:

Patientens aktuelle funktionsevne afdækkes via relevant screeningsværktøj, objektiv undersøgelse og observation. 

Generelt:

• Patientens oplevelse af problematikken.
• Patientens ressourcer og begrænsninger samt forventninger til behandlingen.
• Afdækning af omgivelsernes muligheder og begrænsninger for aktivitet og deltagelse.
• Kommunikation. Eks. forståelse af råd og vejledning i behandlingsforløbet.

Motoriske- og procesmæssige færdigheder kan afdækkes via en ADL-vurdering, færdighedsvurdering eller AMPS (2):

• Motoriske færdigheder. Eks. kropsholdning, mobilitet, koordination, styrke og energi.
• Procesmæssige færdigheder. Eks. energi, brug af viden, tidsmæssig organisering, rummelig organisering og tilpasning.

Kropsniveau:

• Smerter. Ved smerter vurderes disse ud fra NRS/VAS (5).

3.3.3. Behandlingsmål og plan:

I samråd med patienten og evt. pårørende fastsættes behandlingsmål på kort og på lang sigt, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages. 

3.4. Behandling/genoptræning:

Den ergoterapeutiske behandling/genoptræning tager udgangspunkt i en klient-centreret tilgang baseret på den canadiske referenceramme (3), og kan indeholde:

• Råd og vejledning af patienten, herunder instruktion i hvorledes hofteregimet overholdes i forbindelse med udførelse af ADL

• ADL-træning ift. at træne patientens motoriske og procesmæssige færdigheder.

• Vejledning og instruktion i brugen af hjælpemidler, eks. påklædningshjælpemidler.

• Vurdering af behov for midlertidige hjælpemidler i forbindelse med udskrivelse.

Behandlingshyppighed målrettes patientens behov.
 

3.4.1. Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning:

Det ergoterapeutiske forløb afsluttes når patienten er ergoterapeutisk færdigbehandlet og relevante hjælpemidler er udlånt.  

Ved udskrivelse vurderes patientens genoptræningsbehov. Ved behov for videre genoptræning udarbejdes genoptræningsplan, eventuelt i samarbejde med fysioterapeuten (Se bilag 3).

3.5. Dokumentation:

Der dokumenteres i patientens journal efter hvert besøg (i vurderingsskema og som notat ved væsentlige ændringer af patientens) ud fra de smarttexts/smartphrases, der er tilgængelige i Sundhedsplatformen. Smarttexts/smartphrases i Sundhedsplatformen imødekommer kravene fra SP-dokumentet ”Journalføring - vurdering og indhold".

Intervention registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling.

1. Birk M, Langdal I. Centrale begreber inden for ergoterapi. I: Basisbog i ergoterapi, 3. udgave. Munksgaard, Danmark. 2013.
2. Fisher A. Assessment of Motor and Process Skills, volume 1+2, 6. udgave. 2003. Three Star Press, Inc. Fort Collins, Colorado, USA.
3. Townsend E. & Polatajko H. Enabling Occupation II: Advancing an occupational therapy vision for health, well-being. & justice through occupation. CAOT Publication 2007.
4. ICF: http://www.marselisborgcentret.dk/siteassets/pdf---publikationer/icf_og_icf-cy_-_en_dansk_vejledning_til_brug_i_praksis-1.pdf
5. Regional vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle principper for
6. Kielhofner G. MOHO – modellen for menneskelig aktivitet. FADL’s Forlag, 2006.

Bilag 1:Ergoterapeutisk Screening af Funktionsevne (ESaF) Revideret Screening af funktionsevne januar 2017.doc

Bilag 2: Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapien, vejledning: Rekvirering af fysio- og ergoterapi

Bilag 3: Hvidovre Hospital, Fysio- og Ergoterapien, instruks: Genoptræningsplaner, Amager Hvidovre Hospital