Medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital.
Formålet med denne instruks er, at alle kan få kendskab til, hvorledes der planlægges og afvikles ferie, afspadsering og omsorgsdage i Fysio- og Ergoterapien HVH.
Ferie: 5 uger (25 dage) med eller uden løn. Ferie kan afvikles løbende, når man har sparet op.
Optjeningsår: De 5 ugers ferie bliver optjent som samtidsoptjening, dvs. 2,08 dage pr. måned. Optjeningsperioden er fra 1.9. - 31.8., og ferieafholdelsesperioden varer 16 måneder fra d. 1.9. til 31.12.
Hovedferie: Hovedferieperioden er fra den 1. maj til og med 30. september.
6. ferieuge: Kan afholdes som dage eller timer.
Ferietimer for 6. ferieuge optjenes fra 1. januar til 31. december, og skal afholdes året efter fra 1. maj til 30. april, men mindre der er lavet en specialaftale om at gemme.
Afspadsering (A/S): A/S-timer optjent ved planlagt tjeneste ud over den normale tjenestetid.
Lokal arbejdstidsaftale om afspadsering: Der er lavet en lokalaftale således, at optjente A/S-timer kan gemmes ud over de normale 3 mdr. Afvikling af A/S planlægges i samarbejde mellem medarbejder og afd.tp. Der må max. opsamles afspadseringstimer sv.t. 1½ uges frihed, i forhold til den enkeltes ansættelsesbrøk. Hvis dette timetal overskrides, placerer afd.terapeuten de overskydende timer til udbetaling.
Omsorgsdage: Som offentligt ansat har man ret til 2 omsorgsdage pr. kalenderår pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Omsorgsdagene er med fuld løn og kan holdes som hele eller halve dage. Omsorgsdage kan afvikles efter behov og med aftale med afd.tp, dog ikke i december måned af hensyn til afdelingens samlede tarv.
Seniordage: Afholdelse af seniordage aftales med nærmeste leder. Der kan af hensyn til driften ikke placeres seniordage i december måned.
Se på intranettet hvilke muligheder der er. Dette er afhængig af, hvilken faggruppe du tilhører.
Se link: https://intranet.regionh.dk/ahh/personale/min-ans%C3%A6ttelse/seniorer/Sider/seniorbonus.aspx
Feriehindring: Ved feriehindring forstås egen sygdom, barselsorlov eller orlov til adoption, som har forhindret dig i at holde ferien indenfor ferieafholdelsesperioden.
Feriens placering sker i dialog mellem medarbejder og nærmeste leder. Af hensyn til driften placeres 1 uge i forår, 3 uger i hovedferien (sommer) og 1 uge i efteråret frem til 31.12.
Ferie starter som udgangspunkt mandag ved arbejdstidsbegyndelse i første ferieuge medmindre andet er aftalt. Hvis man planlægger at rejse lørdag eller søndag op til ens første ferieuge, skal man huske at gøre opmærksom på dette.
6. ferieuge kan medarbejderen selv placere enten som en hel uge eller som dage i løbet af ferieåret, under hensyn til arbejdets udførelse. 6. ferieuge kan ligeledes udbetales, eller 6. ferieuge kan overflyttes til kommende ferieår efter aftale. Dette kan dog kun ske én gang - hvis der ikke allerede står en 6. ferieuge. Der kan således ikke akkumuleres flere 6.ferieuger.
Hvis der i særlige tilfælde er ønske om at samle mere end en 6. ferieuge sammen til en længere ferieperiode, skal der skal laves skriftlig aftale med såvel nærmeste leder som afd.leder. Aftalen lægges i P-sag.
For øvrige oplysninger vedr. ferie og feriefridage henvises til Regi/intranet, som løbende opdateres
DEADLINES: For indgivelse af ferieønsker følger aftalte fastlagte tidspunkter:
Nærmeste leder giver besked (senest 14 dage efter deadline) om hvorvidt ferien kan afholdes i den ønskede periode (eller andet aftales). Ferien godkendes og indtastes derefter i det personaleadministrative system.
Hvis der ikke er indgivet ferieønsker for hovedferien, placerer nærmeste leder hovedferien under hensyntagen til afdelingens opgaver.
Hvis en weekend-/helligdagsvagt falder indenfor en medarbejders planlagte ferie, skal medarbejderne forsøge at få afsat vagten til en kollega med de fornødne kompetencer. Hvis der ikke ad denne vej kan findes en erstatning, er det afdelingsterapeutens ansvar at få afsat vagten (se regler i instruksen ”Vagtarbejde”).
Ved ansættelse af nyt personale spørger ledelsen allerede ved ansættelsen, hvor meget ferie, der medtages på feriekort, og om der er planlagt ferie til afholdelse. Hvis ikke aftales ferie snarest efter ansættelse iht. deadlines.
3.3.5. Afspadsering:
Afspadsering optjenes som ekstratimer. Der er lavet lokalaftale vedr. weekendvagter og helligdagsvagter.
Hvis afspadsering ikke afholdes i henhold til den lokale arbejdstidsaftale, placerer nærmeste leder de overskydende timer til udbetaling
Der kan evt. laves aftale med afd. ledelsen om udbetaling af overskydende afspadseringstimer.
Ledelse og medarbejdere i afdelingen er ansvarlige for at kende og anvende instruksen. Derudover har TR og afd.ledelse ansvar for, at instruksen revideres løbende.