Akutte ankelskader og fodkirurgi - Fysioterapeutisk undersøgelse, vurdering og behandling under indlæggelse

1. Målgrupper og anvendelsesområde

2. Definitioner

3. Fremgangsmåde

3.1. Henvisningsprocedure

Best./ord. til indlagte patienter, se instruksen Rekvirering af fysio- og ergoterapi (bilag 1).

 

3.2. Indikation for fysioterapi
Alle indlagte patienter med bandageret malleol-/calceneusfraktur eller elektiv fod/ankelkirurgi kan henvises til fysioterapi.

 

3.3. Kontraindikationer for fysioterapi

Se operationsbeskrivelse.

 

3.4. Restriktioner efter operation
Afhængig af fraktur og operationstype kan der være restriktioner på, hvor meget patienten må støtte, se operationsbeskrivelse.

Nedenstående støtteregimer kan forekomme af operationsbeskrivelsen:

  • Der må ikke støttes i Walkeren.
  • Der er anlægges Walker. Må belaste med 10-15 kg af kropsvægt.
  • Der er anlægges Walker. Walkeren beholdes på hele døgnet. Der må belastes indenfor smertegrænsen med brug af to albuestokke.
  • Der anlægges cirkulær gips omkring 1. døgn efter operationen. Må derefter mobiliseres med 10-15 kg's belastning.
  • Der anlægges cirkulær gips omkring 1. døgn efter operationen. Mobiliseres uden støtte, men bandagen/benet må berøre gulvet (balancestøtte uden vægt ned gennem det opereret ben).
  • Der anlægges cirkulær gips omkring 1. døgn efter operationen. Må derefter mobiliseres med støtte indenfor smertegrænsen. Skal bruge 2 albuestokke ved mobilisering.
  • Der anlægges cirkulær gips med bøjle omkring 1. døgn efter operationen. Der må belastes med 10-15 kg. kropsvægt på bøjlen. Skal bruge 2 albuestokke eller gangstativ.

 

3.5. Vurdering og undersøgelse

Før start af fysioterapi orienterer fysioterapeuten sig i patientens journal og tager evt. kontakt til plejepersonalet og lægen på afdelingen for at høre, om patienten vurderes klar til behandling. Vurdering og undersøgelse kan indeholde følgende:

 

3.5.1. Tidligere funktionsevne 

En kort beskrivelse af, hvordan patienten har klaret sig før indlæggelse (grad af selvstændighed i ADL, hjælp til mobilisering, anvendelse af hjælpemidler/gangredskab, hjemmehjælp, smerter, faldrisiko, osv.).
 

Vurdering af de hjemlige forhold ift. potentielle ændringer eller igangsættelse af hjælpeforanstaltninger (boligændringer, trapper, dørtrin o. lign.).

 

3.5.2. Aktuelle funktionsevne 

Undersøgelse og vurdering af patientens funktionsevne i forhold til grad af selvstændighed ved transfer ud af/ind i seng, rejse/sætte sig og gangfunktion med angivelse af gangredskab.
 

Opereret ben:

  • Vurdering af muskelstyrke svarende til hofte- og knæmuskulatur. 
  • Hævelse, ødem.
  • Smertelokalisation og intensitet (NRS), i hvile og under aktivitet
  • Balance; stående og under aktivitet.
  • Kognitivt niveau
  • Patientens ressourcer og begrænsninger, samt forventninger til behandlingen.

 

3.5.3. Behandlingsmål 

I samråd med patienten og evt. pårørende fastsætter terapeuterne behandlingsmål på kort og evt. lang sigt, hvor alle aspekter af ICF, så vidt muligt, inddrages. 

 

3.6. Behandling
Bandageringsdag udskrivelse
Information om evt. restriktioner i forhold til operationsbeskrivelse.

Instruktion i venepumpe-, bevæge- og styrkeøvelser mhp. selvtræning af opereret ben og udlevering af pjecen "Træningsguide til patienter med bandageret ankel eller fod" (bilag 2). 

Instruktion i transfer fra liggende til siddende, fra siddende til stående, og retur.

Instruktion i gang med egnet gangredskab (stokke eller gangbuk).

Behandlingshyppighed: 1. gangs instruktion: mandag – lørdag. Herefter 2 –5 x ugentligt, mandag – fredag.

Ved udskrivelse vurderes behov for hjemlån af mobiliseringshjælpemidler til indendørs brug (i sjældne tilfælde udlånes kørestol).

Ved yderligere behov for midlertidige hjælpemidler og vurdering af og træning i ADL, sender afdelingen en best./ord. til ergoterapien.

 

3.6.1. Instruktion/information om

Ved behandlingsstart informeres patienten om behandlingsforløb samt evt. restriktioner.

Ved afslutning informeres patienten om, at der tages stilling til det videre genoptræningsbehov i forbindelse med kontrol og afbandagering i ortopædkirurgisk ambulatorium.

Der udleveres udlånsbeviser ved udlevering af mobiliseringshjælpemidler.

 

3.6.2. Kriterier for afslutning af behandling/genoptræning 

Fysioterapi afsluttes, når patienterne opfylder udskrivelseskriterierne (pt. skal selvstændigt kunne komme ud af/ind i seng, rejse/sætte sig i stol samt gå med et gangredskab, der kan anvendes i den bolig, som pt. udskrives til).  Undtaget er patienter som ikke kan opfylde ovenstående udskrivelseskriterier. Disse patienter vurderes mhp. aflastnings-/rehabiliteringsplads.

 

3.7. Dokumentation

Der dokumenteres i patientens journal i SP efter hvert besøg jf. Journalføringsvejledningen (bilag 3).

Interventionen registreres med SKS koder efter hver undersøgelse og behandling.

I forbindelse med udskrivelse dokumenteres det, at der tages stilling til det videre genoptræningsbehov i forbindelse med kontrol og afbandagering i ortopædkirurgisk ambulatorium (bilag 4).

Tilbage til top

4. Ansvar og organisering

5. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

6. Bilag