Fysioterapeuter og plejepersonale der beskæftiger sig med indlagte nyopererede patienter på de gastro-kirurgiske afdelinger 326 og 313 på Hvidovre Hospital.
Instruksen beskriver hvordan afdelingerne kan henvise til fysioterapi i aftenvagten, samt hvilke patienter og interventioner der prioriteres af fysioterapeuten i aftenvagten.
POD: Postoperative dag. Operationsdagen er POD0, mens de efterfølgende dage kaldes POD1, POD2, POD3, osv.
Lungefysioterapi/ respirationsfysioterapi: Fysioterapeutisk intervention til patienter med respiratoriske problemer, bestående af respirationsøvelser, instruktion i støde- og hosteteknik, postural drænage, mobilisering, plan for mobilisering, PEP, intermitterende CPAP, mv.
Fys-aftenvagt-listen: Den liste hvor plejepersonalet kan notere de patienter, der har behov for at blive tilset af fysioterapeuten i aftenvagten ift. mobilisering, lungefysioterapi, præinstruktion og genoptræning.
Der er tilknyttet en fysioterapeut i aftenvagten i Gastroenheden mandag-torsdag fra kl. 15-21 på følgende afdelinger: 326 og 313.
Fysioterapeuten i Gastro-aftenvagten kan kontaktes på telefon 20023 ved behov.
Fysioterapeutens opgave i aftenvagten er at mobilisere nyopererede abdominalkirurgiske patienter, opstarte lungefysioterapi, samt præinstruktion ift. mobilisering efter elektiv abdominalkirurgi
Sygeplejersker og læger skal sende Best./Ord. på alle patienter der har behov for fysioterapeutisk vurdering og/eller genoptræning. Patienter med Best./Ord. til fysioterapi vil enten blive tilset i dag- eller aftenvagten.
Overlevering af hvilke patienter der har behov for fysioterapi i aftenvagten, foregår forskelligt på de 2 afsnit:
Afsnit 313:
På 313 vil fysioterapeuten i dagvagten lave en liste ift. hvilke patienter der har behov for fysioterapeutisk intervention i aftenvagten.
Afsnit 326:
Nyopererede patienter, som er forventet tilbage til afdeling 326 i løbet af eftermiddagen/aften og som har behov for at blive mobiliseret i aftenvagten, kan skrives på ”fys-aftenvagt-listen” (se bilag). Plejen skal senest udfylde listen kl. 15 mandag-torsdag. I starten af hver aftenvagt vil fysioterapeuten gennemgå listen og herefter prioritere hvilke patienter der skal tilses og i hvilken rækkefølge.
Fysioterapeuten prioriterer de patienter der henvises i aftenvagten ud fra følgende prioritering:
Interventioner
Fysioterapeuten i aftenvagten vil hjælpe patienterne med mobilisering efter operationen ift. at komme ind/ud af seng, rejse/sætte sig, samt gå, herunder vurdering af relevante hjælpemidler og behov for støtte/hjælp fra personalet. De fysioterapeutiske interventioner og lungefysioterapi, der er relevant for indlagte patienter i Gastroenheden, er mere detaljeret beskrevet i følgende VIP-dokumenter:
Medicinske patienter, ergo- og fysioterapeutisk intervention til indlagte
Respirationsfysioterapi - voksne
Fysioterapeuten vil udlevere pjecen ”Fysisk aktivitet efter operation i maven” til de patienter der mobiliseres i aftenvagten og til de patienter der modtager præinstruktion.
Dokumentation
Fysioterapeuten dokumenterer hvordan patienterne har været mobiliseret i aftenvagten vha. vurderingsskemaet ”Daglig sygepleje” i rækken ”Mobilisering”. Fysioterapeuten dokumenterer endvidere grad af selvstændighed vha. ”Cumulated Ambulation Score (CAS)” i vurderingsskemaet ”Medicinsk (fys)”.
Fysioterapeuten vil desuden dokumentere i patientjournalen efter behov og registrere relevante SKS-koder.
Smartphrases: Fysioterapeuterne kan bruge følgende smartphrases til dokumentation i patientjournalen: .mfavgas og .mfprægas.
SKS-koder: Alle patienter der tilses i aftenvagten af en fysioterapeut, skal have SKS-koden XAFT. Ved præinstruktion gives ligeledes SKS-koden BVAA34.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen, samt medarbejdere i Gastroenheden og Fysio- og Ergoterapien har ansvar for at kende og anvende instruksen ”Fysioterapi i aftenvagten i Gastroenheden” i praksis. Derudover har afdelingsledelserne ansvar for at instruksen opdateres og revideres løbende.