Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Formål
FBE ønsker at forebygge arbejdsbetinget stress og tager stress alvorligt når det opstår. Vi arbejder målrettet og vedholdende for et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel. Formålet er
- At sikre at stress forebygges
- At sikre at stress håndteres når det forekommer
- At understøtte trivselsindsatsen
- At ansatte med stress støttes
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt personale ansat i FBE
Definitioner
Hvad er stress?
Arbejdsrelateret stress er en reaktion på forhold i arbejdssituationen.
Arbejdsforholdene er overvejende betinget af:
- Arbejdets indhold
- Arbejdets omfang
- Arbejdets organisering
- Samarbejdet
- Den enkeltes personlighed
- Den enkeltes erfaringer
- Den enkeltes kvalifikationer og kompetencer
Stress kan opstå når der er ubalance mellem kravene i arbejdet og vores kompetencer og ressourcer. Jobusikkerhed, forandringer og uklarhed kan også forårsage stress.
Det er ofte individuelt og forskelligt, hvad der fører til stress og hvordan man kan tage hånd om belastningen.
Fremgangsmåde
Lokale retningslinjer:
Lokale retningslinjer skal medvirke til at:
- Identificere stress
- Forebygge at stress opstår
- Håndtere stressfaktorer
Identificere:
Stress kan identificeres på to måder – via symptomer hos den enkelte eller gruppen, eller ved at spørge den ansatte.
Der eksisterer en række specifikke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som kolleger, ledere og den enkelte selv bør være opmærksom på. Symptomerne er nærmere beskrevet i bilag 1.
Stress opfattes meget individuelt fra person til person. Vi opfatter arbejdsbetinget stress som udtryk for et psykisk/fysisk ubehag på grund af for stort dagligt arbejdspres.
Man kan ikke på forhånd identificere hvilke belastninger, som kan føre til stress hos den enkelte medarbejder.
Stress i afdelingen kan monitoreres ved Trivsel-OP, MUS-samtaler, sygefraværssamtaler, via aktive netværkspersoner samt opmærksomme kollegaer.
Resultatet fra ovenstående skal tages alvorligt og kræver nærmere vurdering. Dette kan tages op ved personalemøder og skal medtages som fast punkt ved MUS-samtaler.
Ved tegn på eller ytring om stress skal medarbejder og nærmeste leder tage en snak om grundlaget for stress og identificere eventuelle forhold i arbejdet, der kan ændres på.
Det skal understreges, at medarbejderen også selv tidligt i forløbet skal være opmærksom på stresssymptomer og problemidentificering.
Forebygge:
Der er en række faktorer der har stor betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det drejer sig om passende krav i arbejdet, indflydelse på arbejdet og anerkendelse. Arbejdet skal være meningsfuldt, forudsigeligt og der skal være mulighed for social støtte.
Det er også vigtigt, at der er tillid til hinanden, troværdighed, retfærdighed og respekt på arbejdspladsen. Disse faktorer er nærmere beskrevet i bilag 2.
Fysiske forhold kan også spille ind på stressoplevelsen.
Stress forebygges bedst ved løbende at have fokus på trivsel og arbejdsglæde.
Arbejdet med at fremme trivslen og forebygge stress foregår på flere niveauer – individ, gruppe, ledelse og organisation.
Vi sikre trivsel og arbejdsglæde ved at være opmærksomme på kollegaers velbefindende. Vi skal støtte og uddanne hinanden og hjælpe med at prioritere arbejdsopgaverne. Vi skal sikre at vi har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen og hjælpe hinanden i dagligdagen. Ved arbejdstilrettelæggelsen skal der sikres at der er plads til pauser. Det skal være legitimt at tale om travlhed/stress. Ligeledes skal det sikres at der i oplæringssituationer er den fornødne tid, så alle medarbejdere føler sig trygge ved de arbejdsopgaver som skal udføres.
Håndtere:
Håndteringen af stress er et fælles ansvar på arbejdspladsen, hvor dialog og handling er vejen frem. Når stress forekommer, er det vigtigt at afdelingen kan håndtere det.
Hvis en medarbejder ikke føler at kunne magte sine arbejdsopgaver skal vedkommende kontakte sin nærmeste leder, for at afdække problematikken og i fællesskab finde mulige løsninger.
Det er vigtigt, at man som medarbejder udviser fleksibilitet og godt kollegaskab, for at støtte op om kollegaer, der føler sig ramt af stress.
Hvis man observere, at en kollega udviser stressadfærd er det god kollegial omsorg, at man gør sin leder opmærksom på dette.
Lederne skal være synlige i dagligdagen, således at det er muligt for medarbejderen at henvende sig. Man kan også henvende sig til Arbejdsmiljørepræsentanten, Tillidsrepræsentanten og Netværkspersoner, som eventuelt kan henvise til Falck Health Care.
Ledelsen kan udvise støtte og opbakning overfor den stressramte ved samtaler, respekt og udarbejdelse af en handlingsplan for ændret arbejdstilrettelæggelse. Ved sygemelding grundet stress, håndteres dette som beskrevet i sygefraværspolitikken.
Læring og opfølgning:
Den enkelte afdeling skal løbende følge op på forekomsten af arbejdsrelateret stress og vurdere om forekomsten giver anledning til at justere på den lokale indsats.
Det lokale MED -udvalg skal løbende gøre status på hændelserne og vurdere om der er behov for justering af retningslinjerne.
Ansvar og organisering
Enhedsledelsen har det overordnede ansvar for:
- At der udarbejdes og implementeres lokale retningslinjer
- At de ansatte er bekendt med vejledningen og de lokale retningslinjer
- At fremme en kultur hvor man åbent kan tale om stress
- At stress identificeres, forebygges og håndteres
Enhedsledelsen har i samarbejde med L-MED ansvar for:
- At sikre at der er lokale retningslinjer som løbende drøftes og revideres i MED-udvalget
- At iværksætte relevante initiativer
Medarbejderen har ansvar for:
- At gøre opmærksom på forhold i arbejdet, der over tid har negativ indvirkning på trivsel og arbejdsglæde
Personaleafdelingen har ansvar for:
- At rådgive og behandle personalesager vedrørende stresssygemeldte ansatte – både ledere og medarbejde.
Lokal-MED godkender vejledningen og MED-systemet medvirker til implementering af denne.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
”Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress”, som blev indgået i forbindelse med KTO-aftale og overenskomstforliget med Sundhedskartellet i 2005
Der henvises endvidere til Arbejdsmiljøenheden hjemmeside
Der henvises desuden til VIP-dokument: Sygefravær og raskmelding i forhold til sygemelding m.v., herunder håndtering af tilbagevending. Fravær på grund af Arbejdsskade kodes særskilt.
Skemaerne i bilag er udarbejdet med henvisning til Videncenter for Arbejdsmiljø samt NFA: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Overordnede VIP-dokument: Stress, forebyggelse og håndtering
Bilag
Bilag 1.doc Specifikke fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer som man bør være opmærksom på.
Bilag 2.doc Faktorer af stor betydning for et godt psykisk arbejdsmiljø "De 6 guldkorn og 2 diamanter"