FBE.00 Observation af patienter til undersøgelse i Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale, der henviser til undersøgelser i FBE

Personale i FBE

Patienter til undersøgelse i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed

Tilbage til top

Definitioner

  • Patientens tilstand gør, at patienten skal være under observation under ophold i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed.
  • Vurdering af, om patienten skal være under observation under ophold på Billeddiagnostisk afdeling, foretages af henvisende læge/afdeling.
  • I de tilfælde, hvor læge i FBE vurderer, at patientens tilstand kræver ledsagelse/observation, kontaktes stamafdeling, evt. returneres patient.

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Formål

Sikre at alle patienter, der har været til undersøgelse i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed forsvarligt sendes retur til stamafdelingen, institution eller hjem. 

Sikre at observationskrævende patienter ikke på noget tidspunkt er uden observation under opholdet i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed, samt at observationen foretages af personale fra patientens stamafdeling, der er i stand til at iværksætte en eventuel behandling.

At medicin og andre remedier, der skal bruges ved en eventuel behandling, medbringes.

At patienten får den ilt/O2 der er påkrævet under ophold i FBE.

Personalet i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed vil være optaget af betjening af apparaturet, billedbearbejdning og – vurdering, for netop i disse tilfælde, at gøre opholdet i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed så kort og effektivt som muligt. Derfor kan de ikke påtage sig observation af patienterne under hele patientens ophold på afdelingen.

 

Gyldighedsområde

Gælder for alle patienter fra hospitalets sengeafdelinger, ambulatorier, akut modtagelse og skadestuen, der skal have udført en undersøgelse i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed.

Instruksen omfatter ligeledes patienter fra andre hospitaler og institutioner.

 

Ved henvisning af patienten til undersøgelse i FBE

Udover de generelle oplysninger ved henvisning af patienten, skal det klart fremgå:

  • Om patienten kræver observation under opholdet i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed
  • Hvorfor patienten kræver observation.
  • Hvem, der ledsager patienten under forløbet (lokalnr. eller lign.)

 

For observationskrævende patienter, der skal til og fra Funktions- og billeddiagnostisk Enhed

Patienten skal ledsages af en person fra henvisende afdeling, der kan observere og iværksætte eventuel behandling af patienten. Som udgangspunkt skal denne person blive i Funktions- og billeddiagnostisk Enhed under undersøgelsen, herunder være til stede i undersøgelsesrummet under undersøgelsen, hvis patientens tilstand kræver dette. OBS. Ved undersøgelser, der indebærer injektion af radioaktive sporstoffer, må ledsager ikke være gravid.

Personen fra henvisende afdeling følger patienten retur til stamafdelingen, skadestue, institution m.m. umiddelbart efter undersøgelsen er afsluttet.

 

Specielle situationer

Sker der ændringer i forløbet, der gør, at patienten kræver mere/mindre observation/behandling i forhold til det oprindeligt vurderet, skal det sikres, at alle involverede har kendskab til sådanne ændringer.

 

Ilt/O2

Ankommer patienten til FBE med transportable ilt/O2 og iltbehovet er på 2ltr/O2 eller derover, skal patienten tilkobles ilten/O2 i væggen i undersøgelsesrummet, under undersøgelsen. Der slukkes samtidigt for ilten på det transportable iltapparat, mens patienten er tilkoblet ilten/O2 i væggen.  

Patienter med iltbehov på 2ltr/O2 eller derover, skal være tilkoblet ilten/O2 i væggen i undersøgelsesrummet, indtil patienten køres/følges tilbage til afdelingen af en portør.

 

Smertevurdering og dokumentation

Alle patienter, der skal have udført en undersøgelse i FBE, vil ved modtagelsen blive klinisk smertevurderet med henblik på optimal gennemførelse af den billeddiagnostiske undersøgelse, herunder evnen til at kunne ligge stille på lejet til CT-skanning, MR-skanning eller lejring på kamera, kooperation til undersøgelsen osv.

Såfremt det vurderes, at patienten har behov for smertebehandling, evt. yderligere smertebehandling, kontakter den ansvarlige bioanalytiker, sygeplejerske, radiograf, eller vagthavende læge, stamafdelingen, hvor patienten er indlagt. Smertebehandlingen foretages af stamafdelingen i umiddelbar forlængelse af kontakten.

Ambulante patienter fra hospitalsafdelinger eller fra praktiserende speciallæger formodes smertedækket ved ankomst til afdelingen.

Særlige observationer og/eller medicingivning dokumenteres på særligt observationsskema og informationer herom, videregives til relevant stamafdeling eller henvisende læge.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Plejeansvar i FBE: Det personale der modtager patienten og udfører undersøgelsen på patienten, har ansvaret for patienten og skal videregive oplysninger herom til andet personale, hvis man ikke selv kan varetage plejen.

Henvisende afdeling

  • Skal vurdere om patienten er observationskrævende ved henvisning til undersøgelsen.
  • Er ansvarlig for at informationen, der ligger til grund for vurderingen af, om patienten er observationskrævende, bliver formidlet til Funktions- og billeddiagnostisk Enhed ved bestillingen af den billeddiagnostiske undersøgelse
  • Skal sørge for ledsagelse, samt at ledsager er orienteret om patientens aktuelle situation, og er i stand til at observere og iværksætte evt. behandling.
  • Skal sørge for at medicin og/eller andet udstyr, der kan være nødvendigt for observation og behandling af patienten, bliver bragt med til undersøgelsen
  • Medicin der følger patienten, skal være i original emballage.

Funktions- og billeddiagnostisk Enhed skal så vidt muligt sørge for at underrette henvisende afdeling om undersøgelsesstedet (rum-nummer) og tidspunktet i god tid.

Ved ikke-observationskrævende patienter men, hvor patienten har et længere ophold i afdelingen gælder:

Indtil patienten afhentes eller køres til informationen med henblik på hjemtransport, har det personale, der modtager og udfører undersøgelsen på patienten, ansvaret for patienten og skal videregive oplysninger herom til andet personale, hvis man ikke selv kan varetage plejen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag