Målgruppe og anvendelsesområde
Instruks i betjening af elektroniske persondosimetre af modellen EPD MK2+
Målgruppe og anvendelsesområde
Denne instruks er gældende for alle medarbejdere, der anvender elektroniske persondosimetre i klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital.
Dosimetret anvendes ved monitorering af arbejde med radioaktive sporstoffer, hvor man ønsker at få et hurtigere og mere detaljeret billede af dosis og dosishastighed, end den der opnås ved filmdosimetri.
Det elektroniske dosimeter er et supplement til, ikke en erstatning for, filmdosimetre.
Dosimetret kan f.eks. anvendes af isotopbioanalytikeren, medarbejdere i oplæring, af andre der ønsker kendskab til dosisniveauet i arbejdet og af gæster i afdelingen, der ikke har eget dosimeter eller målefilm.
Gravide har pligt til at anvende dosimetret.
Generelt
Bær dosimetret i bæltehøjde (clipsen ind mod kroppen). Dog skal dosimetret anbringes i brystlommen, hvis arbejdet hovedsageligt foregår siddende (så bord og flowbænke skærmer for stråling mod underlivet). Gravide skal altid bære dosimetret i bæltehøjde.
Apparatet udsender et kraftigt lydsignal ved visse funktioner, så hold tommelfingeren over den lille højttaler, når du trykker på knapperne - det dæmper lyden væsentligt.
Princip
Dosimetret måler dosis og dosishastighed (persondosisækvivalent Hp(10) og huddosisækvivalent Hp(0,007)) i området 15 keV - 10 MeV. Dosimetret måler gammastråling og røntgenstråling, samt betastråling med middel og høj energi.
Overvågning og registrering
Brugeren overvåger og registrerer stråledoser på 13.2.HH.3. Formular a Persondosimetri i henhold til afdelingens Instruks 13.2.HH.1. Persondosimetri
Tænd/Sluk
Apparatet vil normalt altid være tændt. Se brugervejledning for yderligere information
Skift mellem akkumuleret dosis og dosishastighed
Tryk én gang på knappen så der står "µSv/h". Displayet skifter automatisk til µSv (akkumulerede dosis siden sidste nulstilling) efter nogle sekunder .
Nulstilling
Udføres på pc med EPD software. Se brugervejledning for yderligere information
Alarmer
Er programmeret til nedenstående værdier. Overskrides et af niveauerne lyder en hyletone.
Afbryd alarmen midlertidigt ved tryk på knappen.
Alarmniveauerne ændres evt. i samråd med ansvarlig fysiker.
Batteriskift
Batterier skiftes efter behov af laboratoriemesteren
Den ansvarlige fysiker er ansvarlig for udarbejdelse, vedligeholdelse og realisering af vejledningen.
Instruksen godkendes af sektionsledelsen.
Instruksen skal kendes og følges af alle, der anvender elektroniske persondosimetre.
13.2.HH.3. Formular a Persondosimetri arkiveres i Dosimetrimappe hos arbejdsmiljørepræsentanten.
Dosimeter: måleapparat til vurdering af effektiv dosis til arbejdstagere fra eksternt strålefelt.
Ikke relevant