13.1.Reg.H. Dosimetri og strålebeskyttelse

Formål

Målgruppe og anvendelsesområde

Fremgangsmåde

Ansvar og organisering

Definitioner

Referencer

Bilag/links

Ændringskommentarer

 

 

Formål

At sikre:

• Patienter, personale og andre mod unødig bestråling, og at dosisgrænser overholdes i henhold til gældende sikkerhedsvurderinger. ¹⁾
• At alt personale, der udfører nuklearmedicinske undersøgelser og/eller personale, der håndterer radioaktive kilder, monitoreres.
• At middelaktiviteten for de af Sundhedsstyrelsen fastsatte typer af nuklearmedicinske undersøgelser årligt beregnes.^2,3)
• Det tilstræbes at de af SIS angivne referenceniveauer ikke overskrides i væsentlig grad.³⁾

 

Det tilstræbes at nedsætte personalets stråledosis kontinuerligt.

 

Målgruppe og anvendelsesområde

Denne vejledning gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH.

 

Fremgangsmåde

For ansvarsforholdene vedrørende persondosimetri gælder at:

Arbejdsgiveren har ansvar for at personalet i fornødent omfang bærer persondosimetre.⁴⁾

• Alt personale der arbejder under forhold, hvor de vil kunne modtage doser, som ligger over 6 mSv årligt, skal bære godkendte persondosimetre med en måleperiode på 1 måned.⁴⁾
• Alt personale der arbejder under forhold, hvor de vil kunne modtage doser, som ligger mellem 1 og 6 mSv årligt, skal bære godkendte persondosimetre med en måleperiode på højst 3 måneder.⁴⁾
• Persondosimetrilaboratoriet, der leverer og udlæser de brugte persondosimetre, skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen.⁵⁾
• Der skal på afdelingen foreligge en fortegnelse over ansatte, der skal bære persondosimeter.
• Persondosimetrilaboratoriet skal være oplyst om bærernes cpr.nr.⁶⁾
• Arbejdsgiveren har ansvar for at persondosimetre fremsendes til persondosimetrilaboratoriet umiddelbart efter måleperiodens afslutning.
• Persondosimetret skal bæres foran på kroppen, og ved arbejde i isotoplaboratorier bør det anbringes i brysthøjde på grund af eventuel blyafskærmning. Hvis der anvendes blyforklæde, skal persondosimetret bæres under forklædet.

 

Anvendelse af persondosimetre:

• Dosisovervågningen kan ske ved thermoluminiscensdosimetri.
• Arbejdsgiveren foretager månedlig vurdering af måleresultaterne og brugerne informeres om måleresultaterne.
• Såfremt dosis inden for den sidste måned overstiger 0,5 mSv, vurderes det om der er behov for korrigerende handlinger til forbedring af strålehygiejnen på afdelingen.
• I oplæringssituationer bør benyttes elektroniske persondosimetre, da de kan aflæses umiddelbart efter eksponering.
• De elektroniske persondosimetre bør anvendes i nye eller ændrede arbejdsgange.

 

Ved risiko for relativt store doser til fingre og hænder, kan der rekvireres finger- og håndledsdosimetre hos SIS.

 

Ved mistanke om usædvanlig stor persondosis, skal ansvarlig læge straks indsende den pågældendes persondosimeter til persondosimetrilaboratoriet. Her aflæses persondosimetret og resultatet forelægges ansvarlig læge snarest muligt og senest 24 timer efter at laboratoriet har modtaget dosimetret.⁷⁾

 

For gravide ansatte gælder:

• At efter graviditeten er erkendt, må den forventede dosis til fostret i resten af graviditetsperioden ikke overstige 1 mSv.⁸⁾
• Den ansvarlige læge vurderer arbejdsplanen for den enkelte gravide medarbejder for at sikre at dosis ikke overskrides.
• Den gravide skal supplere overvågningen med et elektronisk persondosimeter, som hun er ansvarlig for selv at aflæse.
• At persondosimetret skal bæres i bæltehøjde.

Kvinder, der ammer, må ikke beskæftiges under forhold der medfører en risiko for intern eller ekstern forurening af kroppen med radioaktivt materiale.⁹⁾

 

Ved arbejde med radioaktive kilder, skal arbejdet tilrettelægges således, at bestråling begrænses og forurening undgås.

• Ved enhver håndtering af radioaktive kilder, bør benyttes den fornødne afskærmning, hvor det er praktisk muligt.¹⁰⁾ Se endvidere link til Sundhedsstyrelsens datablade.
• Der bør anvendes værktøj, der giver god afstand til strålekilden, for eksempel en pincet og en tang, når dette er praktisk muligt.
• Der skal benyttes handsker.
• Ved injektion af radioaktive lægemidler, bør der lægges et sugende vandtæt underlag under det sted, hvor man indgiver injektionen.
• Det bør undgås at indsprøjte radioaktive lægemidler igennem ” skorstenen”/ventilen på en perifer venekateter, i stedet kan anbefales at bruge en trevejshane.
• Hvor det er nødvendigt foregår arbejdet i LAF-bænk.
• Overalt på arbejdspladsen holdes en god orden.
• Der bør ikke på arbejdsstedet findes uvedkommende ting.
• Sørg for så stor afstand som muligt til radioaktive kilder/patienter.

 

Der skal foreligge dokumentation for løbende kontrol af personlige værnemidler mod stråling, f. eks. blyforklæder¹¹⁾

 

Patientdoser, fantomer, markører, færdige præparater og øvrige kilder skal opbevares og transporteres i egnet afskærmning.

 

Ved nuklearmedicinske undersøgelser:

• vurderes deres berettigelse og muligheden for alternative undersøgelser overvejes. Alle overflødige nuklearmedicinske undersøgelser skal undgås.¹²⁾
• skal aktiviteten af den åbne radioaktive kilde bestemmes før hver enkelt indgift til patienten. ¹³⁾
• af børn og unge skal aktiviteten reduceres under hensynstagen til at billedkvaliteten ikke forringes, se 09.1.Reg.H Bilag 1 Beregning af aktivitetsmængde til børn.¹⁴⁾
• af kvinder i den fertile alder, skal patienten udspørges om graviditet og evt. sidste menstruation.¹⁴⁾ I tvivlstilfælde udføres graviditetstest.
• skal ammende patienter instrueres i relevant ammepause, se link til ammepauser (SIS)
• med jodmærkede radioaktive lægemidler, som metaboliseres til jodid eller indeholder radioaktivt jod som urenhed, bør thyreoidea blokeres, hvor dette er relevant.
• med radioaktive lægemidler som udskilles gennem nyrerne, bør stråledosis til blæren reduceres, ved at patienten får rigeligt væske og mulighed for at tømme blæren tit.

 

De beregnede middelaktiviteter skal sammenlignes med de fastsatte referenceniveauer i Sundhedsstyrelsens vejledning om referenceniveauer.^2,3)

Såfremt middelaktiviteterne til stadighed eller i væsentlig grad overskrider referenceniveauerne, skal årsagen hertil fastlægges og om muligt fjernes.^2,3)

 

Se i øvrigt: 06.1.Reg.H Patientforløb

 

Ved nuklearmedicinsk behandling:

• Hvor der sker en mindre kortvarig overskridelse af aktivitetsgrænsen for ambulant behandling, kan der benyttes et passende venterum med toilet, hvor patienten kan opholde sig, indtil aktiviteten er fordelt og udskilt, således at restaktiviteten er kommet under aktivitetsgrænsen for hjemsendelse.¹⁵⁾                

 

Grundlæggende dosimetriske størrelser, som de er defineret i ICRU-rapport 60 ¹⁶⁾

Absorberet dosis D [Gy]

Absorberet dosis udtrykker afsat energi per masseenhed og har enheden Gray [Gy]=[J/kg].

Den er defineret som grænseværdien af D = dε/dm, hvor dε er den afsatte energi (”energi imparted”, summen af alle energideponeringer i et volumen) hvor massen dm går mod 0.

Den gennemsnitlige afsatte energi i et volumen er ε = R_in – R_ud (Egentlig skal hertil lægges ΣQ, hvor ΣQ er summen af ændringer i hvilemassen i atomkerner og elementarpartikler – for små energier er denne dog lig nul.), det vil sige absorberet dosis for et organ kan tilnærmes til forskellen mellem energi ind i og ud af volumet, divideret med organets masse.

Anvendelse: Nuklearmedicinsk behandling og stråleterapi. Vurdering af fosterdosis (denne skal dog beregnes som effektiv dosis, hvor dette er muligt).¹⁶⁾

 

Ækvivalent dosis H_T [Sv]

Denne størrelse er defineret af ICRP som H_T = w_rD_T, hvor w_r er en vægtningsfaktor, der afhænger af strålingens type. H_T henholdsvis D_T er ækvivalent dosis og absorberet dosis for væv (tissue) eller organ T. For fotoner og elektroner er faktoren 1 (uafhængig af energi), for andre ioniserede partikler er faktoren mellem 1 og 20. Selvom H_T og D_T har samme grundenhed, J/kg, angives H_T med enheden Sievert, Sv, ligesom i de øvrige dosisbegreber nedenfor.

Ækvivalent dosis udtrykker strålingens evne til at ionisere atomer, hvor samme værdi i Sv antages at give den samme ionisering i et givet stof. Fotoner ioniserer hovedsageligt indirekte via de frigjorte (Compton-) elektroner, så derfor har elektroner og fotoner fået samme værdi. Protoner, alfapartikler og neutroner ioniserer ”tættere” (flere ioniseringer per længdeenhed) i stof og har en større vægtningsfaktor. Indgår flere stråletyper i en given bestråling, er den totale ækvivalente dosis summen af de ækvivalente doser.

Anvendelse: Bruges i beregning af effektiv dosis.¹⁶⁾

 

Effektiv dosis E [Sv]

Effektiv dosis er af ICRP defineret som den vævsvægtede sum af totale ækvivalente doser, det vil sige E = Σw_tH_T, hvor w_t er en vævsvægtningsfaktor.

Anvendelse: Sammenligning af stråledosis, uafhængig af stråletype og måden bestrålingen er fordelt. Vurdering af cancerrisiko og risiko for genetiske skader.¹⁶⁾

 

Persondosisækvivalent H_p(d) [Sv]

Persondosisækvivalent er en afledt størrelse, der anvendes til kalibrering af persondosimetre og dermed måling af ekstern stråling. Der anvendes to målestørrelser H_p(0,07) og H_p(10), der angiver henholdsvis dosisækvivalenten i dybderne 0,07 mm og 10 mm i menneskekroppen, svarende til dosisækvivalent til hud og til dybtliggende organer.

Anvendelse: Overvågning af arbejdstageres stråledosis. H_p(10) er den værdi, som dosimetre (via aflæsning hos SIS) og elektroniske dosimetre angiver og denne er sammenlignelig med effektiv dosis.¹⁶⁾

 

Ansvar og organisering

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne vejledning.

SFR har ansvar for godkendelse af denne vejledning.

Afdelingens ledelse har ansvar for realisering af denne vejledning.

Alle ansatte der anvender radioaktive kilder, skal kende og følge denne vejledning.

 

Definitioner

ICRP: International Commission on Radiation Protection.

ICRU: International Commission on Radiation Units and Measurements.

SFR: Sundhedsfagligt Råd

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge.

 

I det følgende beskrives de grundlæggende dosimetriske størrelser, som de er defineret i ICRU-rapport 60.

Simpel våd operation

En simpel våd operation er f.eks. udtagning fra en stamopløsning og fortyndinger. RIA-analyser, hvor der ikke indgår håndtering af tørt materiale, samt primærproduktionsmålinger betragtes ligeledes som simple våde operationer. ¹⁰⁾

 

Våd operation

Våde operationer er f.eks. normale kemiske operationer og dyreforsøg.¹⁰⁾

 

Referencer

¹⁾ Sikkerhedsvurdering, I forbindelse med brug af strålekilder, Vejledning, 18. marts 2020.

²⁾ BEK 669 af 01/07/2019 §65

³⁾ Patientdosimetri ved nuklearmedicinske undersøgelser af voksne. For fagfolk 2022. 

⁴⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §§39, 40, 78

⁵⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §89

⁶⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §§87, 88, bilag 3

⁷⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §§81, 85

⁸⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §§24, 79

⁹⁾  BEK 669 af 01/07/2019 §43

¹⁰⁾ Brug af åbne radioaktive kilder. Ikke-medicinske formål. Vejledning 2020.

¹¹⁾ BEK 671 af 01/07/2019 §19

¹²⁾ BEK 669 af 01/07/2019 §18

¹³⁾ BEK 670 af 01/07/2019 §73 stk 1, 3

¹⁴⁾ BEK 669 af 01/07/2019 §§16, 18

¹⁵⁾ BEK 670 af 01/07/2019 §42, bilag 13

¹⁶⁾ BEK 669 af 01/07/2019 bilag 4

 

Bilag/links

Ammepauser:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2011/Ammepauser_Bilag-7.ashx?la=da&hash=A0D1813B979BD083BBD62CBEFC84EEE2026C4259

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS):

http://sundhedsstyrelsen.dk/sis

Aktuelt er der følgende datablade:

https://www.sst.dk/da/Viden/Straalebeskyttelse/Om-ioniserende-straaling/Datablade-for-radionuklider

 

Ændringskommentarer

###TABEL_1###