13.0.Reg.H. Dosimetri og strålebeskyttelse

Formål

Ansvar og organisering

Definitioner

Referencer

Ændringskommentarer

 

 

Formål

De klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger samarbejder med klinikerne om udarbejdelse af diagnostiske strategier for specificerede sygdomsbilleder for at undgå overflødige nuklearmedicinske undersøgelser.

Det nuklearmedicinske samarbejde foregår dels på den enkelte afdeling men også i RegionH, i nationalt og internationalt regi. Samarbejdspartnerne er dels de enkelte klinikere og de specialespecifikke selskaber i ind- og udland.

Alt personale, der udfører undersøgelser, behandling og håndtering af radioaktive kilder, skal monitoreres med persondosimetre, der skiftes regelmæssigt. Persondosimetri suppleres med elektronisk monitorering ved behov. Det tilstræbes at nedsætte personalets stråledosis kontinuerligt.

Af hensyn til personalets stråledosis, skal der ved planlægningen af undersøgelser tages hensyn til rækkefølgen af patientundersøgelser.

For gravide ansatte udarbejdes en individuel arbejdsplan for resten af graviditeten, der skal sikre at det ufødte barn ikke udsættes for stråling over 1 mSv. Arbejdsplanen skal tage højde for eventuelle hændelser, der kan forøge stråledosis. Gravide ansatte skal udover dosimetri monitoreres med et elektronisk dosimeter.

Ved nuklearmedicinske undersøgelser af gravide patienter, skal henvisende læge og en læge fra klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling vurdere undersøgelsens berettigelse og eventuelle alternative undersøgelser.

For at undgå uforvarende at udføre nuklearmedicinske undersøgelser på gravide patienter, skal kvinder i den fertile alder udspørges om eventuel graviditet samt evt. seneste menstruation. Forespørgsel og svar dokumenteres. Ved usikkerhed, kan der udføres graviditetstest.

Ved nuklearmedicinske undersøgelser af ammende patienter, skal en læge eventuelt i samarbejde med den ansvarlige fysiker, begge fra klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, i hvert enkelt tilfælde fastsætte en eventuel ammepauses længde. Patienten informeres om pausens længde og denne noteres i patientens journal eller svar.

 

Ansvar og organisering

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne politik.

SFR har ansvar for godkendelse af denne politik.

Alle ledere er ansvarlige for at politikken realiseres i deres respektive ansvarsområder.

 

Definitioner

SFR: Sundhedsfagligt Råd

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge.
 

Referencer

BEK 669 af 01/07/2019

BEK 670 af 01/07/2019

Patientdosimetri ved nuklearmedicinske undersøgelser af voksne. For fagfolk:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Patientdosimetri/Vejledning-om-patientdosimetri-ved-nuklearmedicinske-undersoegelser-af-voksne_version-1_1.ashx

Sikkerhedsvurderinger i forbindelse med brug af strålekilder. Vejledning:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Vejledning-om-sikkerhedsvurderinger.ashx?la=da&hash=E089FCAE8B53DEF456A6D9EF6B1E7A7008FD5F9D

 

Ændringskommentarer

###TABEL_1###