Denne vejledning er lavet med henblik på transport af radioaktivt affald som skal sendes til Dansk Dekommissionering (DD). Det er normalt fysikerne der står for denne opgave.
Lukkede kilder som ikke bruges mere skal betragtes som radioaktivt affald.
Reglen er at radioaktivt affald højest må stå til henfald/opbevaring i 1 år. Derfor skal der mindst én gang årligt sendes radioaktivt affald til DD.
For at få Dansk Dekommissionering til at modtage det radioaktive affald, skal der oprettes én anmeldelse per affaldsemne. Det er af hensyn til miljøet og medarbejdere vigtigt, at I udfylder anmeldelsen så grundigt som muligt.
Forud for overdragelse af affaldet skal udfyldes en anmeldelse (følgeseddel), som ligger online på www.dekom.dk. Navn og adresse skal klart fremgå. Indholdet skal dokumenteres.
Følgesedlen indsendes automatisk. Når DD har modtaget følgesedlen, og godkendt at de kan modtage affaldet, kontakter de os for nærmere aftale omkring modtagelse.
1. Der skal på forhånd dokumentere materialer, indhold af radioaktive isotoper og dosishastigheder i anmeldelsen af affaldet.
2. Affaldet må ikke blandes eller sammenhældes, og det skal så vidt muligt sorteres efter type.
3. Fast affald skal være anbragt i lukkede plastsække.
4. Skarpe genstande og kanyler skal være indpakkede.
5. Flydende affald skal opsamles i flasker/dunke af plast eller rustfri stål.
6. Transport skal aftales med et firma, der kan varetage transport af radioaktive stoffer.
Her bruger vi ###NAVN###, tlf.: ###TELEFON###. E-mail: ###EMAIL###
7. Aflevering af affald skal altid være i henhold til forudgående aftale med DD.
8. Aflevering af affald kan ske tirsdag til torsdag kl. 10:00 – 12:00, dog tidligst ugen efter godkendelsen af anmeldelsen.
Modtager-adressen for DD er:
Dansk Dekommissionering
Frederiksborgvej 399, bygning 212
4000 Roskilde
###EMAIL###
www.dekom.dk
Tlf. ###TELEFON###.
Der bestilles transport hos ###NAVN### på tlf. ###TELEFON###, senest dagen før det skal sendes for at aftale afhentning.
Der logges ind på DD www.dekom.dk og et affaldsskema udfyldes for hver kilde med følgende oplysninger. De felter med stjerne ’*’ skal som minimum udfyldes.
1. Affaldstype*
2. Vægt og/volumen
3. Oprindelse
4. Tungmetaller f.eks. bly
5. Dosishastighed
6. Åben eller lukket*
7. Isotop/aktivitet/referencedato
8. Upload evt. filer med: kildecertifikat, billeder eller anden dokumentation
Ved radioaktive henfaldskæder, hvori et datternuklid har en halveringstid på enten mere end 10 døgn eller mere end halveringstiden for modernuklidet, skal modernuklidet og datternuklider betragtes som blandinger af forskellige
nuklider. Derfor bør Ge-68 kun anses som ét radionuklid.
Da fantomer med Ge-68 eller Gd-153 ofte er over grænserne angivet i bilag D i vejledningen ’Brug af lukkede radioaktive kilder’ fra SIS (Marts 2020) kan kilderne ikke transporteres som undtagen forsendelse (dvs. ikke radioaktiv).
Forsendelsen er derfor omfattet af reglerne om transport af radioaktivt materiale.
Transporten skal klassificeres som transport af radioaktive kilder.
Den skal normalt transporteres som enten:
1) Undtagelseskolli,
2) Type A eller
3) Type B(U) kolli
afhængig af radionuklid og aktivitetsmængde.
Et undtagelseskolli skal opfylde de generelle krav til kolli, der fremgår af ADR 2019. Herudover stilles der nedenstående krav til undtagelseskolli.
Krav til undtagelseskolli:
Der skal laves et transportdokument som indeholder følgende oplysninger
1) Afsender og modtager
2) Vælg kolli type fra listen her under: (se i øvrigt Tabel 2.2.7.2.1.1: Henføring til UN-numre i ADR 2019). Typisk vælges UN 2910 eller UN 2915:
3) Transportkategori 0 eller 4 afhænger af
4) Radioaktivt stof/radionuklid
5) Fysisk-kemisk form: Gas, Flydende eller fast
6) Aktivitet ved relevant tid/dato tæt på forsendelsestidspunktet.
7) Dosisrate i 1 m afstand
8) Transport indeks TI. TI=dosisraten i µSv i 1 m afstand divideret med 10.
9) Dosisraten på overfladen.
10) En fareseddel angivet med kollikategori. Kollikategorien bestemmes ud fra transportindekset og dosisraten på overfladen:
11) Vægt
12) Om kilden er afskærmet eller ej.
13) Ved uheld: Ring straks til STATENS INSTITUT FOR STRÅLEBESKYTTELSE, tlf. ###TELEFON### (døgnvagt)
Når overdragelsen af radioaktivt affald er gennemført skal følgende registreringer opdateres:
1) ADR 2019
2) Vejledning: Brug af lukkede radioaktive kilder Ikke-medicinske formål (2020)
3) 2019 Brochure fra DD vedrørende aflevering eksternt affald
Skabelon taget fra www.sis.dk under ”Lovgivning” → ”Radioaktivitet” → ”Transport”.
Transportdokument for vejtransport af farligt gods, klasse 7
Dato:
Afsender: Modtager:
Øvrige oplysninger:
Denne forsendelse indeholder ______ kolli, for hvilke nedenstående oplysninger gælder (sæt kryds ved den relevante kollitype eller fjern de andre)
Radioaktivt stof/radionuklid:
Fysisk form:
Aktivitet:
Kollikategori:
Transportindeks:
Øvrige oplysninger:
VED UHELD RING STRAKS TIL SUNDHEDSSTYRELSEN, STRÅLEBESKYTTELSE TLF ###TELEFON### (DØGNVAGT)