10.0.Reg.H. Opbevaring og bortskaffelse af radioaktive kilder

Formål

Ansvar og organisering

Definitioner

Referencer

Ændringskommentarer

 

 

Formål

Utilsigtet ioniserende stråling til patienter, personale og miljø bør undgås.

Radioaktive kilder og radioaktivt affald skal opbevares forsvarligt og være lette at identificere.

For at nedsætte stråledosis skal opbevaringen af radioaktive kilder og radioaktivt affald altid ske i lokaler, som er afskærmet efter det aktuelle behov og indrettet hensigtsmæssigt.

Opbevaringsstedet skal kunne bære den fornødne afskærmning og være korrekt mærket.

Lokalerne skal være godkendt til opbevaring af radioaktive kilder og radioaktivt affald.

Ved bortskaffelse af radioaktivt affald, skal der først ske en grundig sortering, vurdering og måling af affaldet.

Transport af radioaktive kilder foregår efter gældende retningslinier.

 

Ansvar og organisering

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg under SFR har ansvar for at udarbejde og vedligeholde denne politik.

SFR har ansvar for godkendelse af denne politik.

Alle ledere er ansvarlige for at politikken realiseres i deres respektive ansvarsområder.

 

Definitioner

Radioaktivt affald: Radioaktive kilder som ikke mere benyttes inklusive diverse engangsutensilier med videre.

SFR: Sundhedsfagligt Råd

Det centrale kvalitetsstyringsudvalg: Arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsfagligt råd. Gruppen består af minimum en repræsentant fra hver af de fem klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i RegionH, deraf mindst en speciallæge

 

Referencer

LOV 23 15/01/2018

BEK 670 af 01/07/2019

BEK 993 af 05/12/2001 om transport af radioaktive stoffer.

 

Ændringskommentarer

###TABEL_1###