06.2.HH.5.7. Vippe-test

Formål

Målgruppe og anvendelsesområde

Undersøgelsesprincip

Indikationer

Kontraindikationer

Graviditet og amning

Komplikationer

Forberedelser

Fremgangsmåde

Opstart af apparatur

Opstart af program

Klargøring af patient

Optagelse af vippetest

Procedure

Arm BT.

Lægemidler

Fortolkning og svar

Ansvar og organisering

Formularer

Definitioner

Referencer

Bilag/links

 

Formål

Provokationstest, som har til formål at reproducere patientens symptomer (synkope eller nær-synkope) under monitorering og klinisk observation af symptomer.

 

Målgruppe og anvendelsesområde

Instruksen gælder for Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk sektion, Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed, Hvidovre Hospital. Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der udfører undersøgelsen, og alle læger, der udfører carotis massage på patienterne og/eller tolker undersøgelsens resultater, har ansvar for at kende og følge denne instruks.

 

Undersøgelsesprincip

Ved vippelejetesten sigter man mod at fremkalde patientens vanlige symptomer og beskrive de ændringer i hjertefrekvens og blodtryk, der relaterer sig hertil. Vippelejetest kan være et nyttigt diagnostisk redskab i udredningen af både den akutte og kroniske ortostatiske intolerance.

Under hele undersøgelsen monitoreres hjerteaktion og blodtryk kontinuerligt før, under og efter ændring af kroppens stilling på lejet samt ved aktiv stillingsændring (active stand). Blodtrykket registreres non-invasivt på højre overarm hvert 2 min og på venstre 2 eller 3 finger ved hjælp af digital fotopletysmografi. Hjerteaktionen registreres kontinuerligt med ekg.

Ovenstående kan suppleres med active stand, carotismassage, dyb vejrtrækningsøvelse og Valsalvamanøvre. Ved carotismassage søges at afdække evt. hypersensitivitet i sinus caroticus. Ved dyb vejrtrækningsøvelse vurderes variationen i hjertefrekvens under dyb vejrtrækning. Dette er ligesom Valsava- manøvren et mål for aktivitet og reaktivitet i det autonome nervesystem. Dyb vejrtrækningsøvelse og Valsalva-manøvren udføres kun når der er mistanke om autonom dysfunktion.

 

Indikationer

Typisk henvises fra speciallæger i kardiologi eller neurologi.

Alle kan som udgangspunkt henvise til udredning af kronisk ortostatisk intolerance

 

Kontraindikationer

Akut myokardieinfarkt inden for de sidste 3 måneder.

Vægt > 130 kg. (Teknisk begrænsning, maksimalvægt for lejet)

 

For carotismassage:

 

For nitroglycerinindgift:

 

Der bør udvises forsigtighed ved høj alder (geriatriske patienter). Læge tager stilling til hvordan undersøgelsen gennemføres.

Såfremt det vælges af afstå fra nitroglycerinindgift kan passivt vip forlænges til 45 min. med bevaret følsomhed.

 

Gravide og amning

Gravide og ammende kvinder kan principielt godt undersøges på vippeleje. Især hos gravide vil undersøgelsen sjældent være klinisk relevant og vi anbefaler at henviser kontakter afdelingen mhp. afklaring af indikationen.

 

Forberedelse

Patienten bør spise of drikke som vanligt. Den vanlige medicin, bortset fra potensfremmende midler, kan indtages.

Patienten opfordres til at gå på toilettet inden undersøgelsen.

På patienter >40 år stetoskoperes carotiderne inden undersøgelsen startes. Ved mislyd eller begrundet mistanke om stenose kan gøres supplerende UL af halskar for at vurdere graden af plaquedannelse og stenose. Ved plaquedannelse og/eller moderat til svær stenose af carotiderne afståes fra carotismassage.

Den læge, der står for vippelejetesten på dagen, skal være til stede i afdelingen og kunne tilkaldes i hele undersøgelsesforløbet. Inden undersøgelsen, ifm. godkendelse af EKG, adviseres lægen om at undersøgelsen starter.

 

Fremgangsmåde

Opstart af apparatur:

 

Opstart af program:

 

Klargøring af patient:

 

Patienten skal:

Dernæst:

 

Optagelse af vippetest:

 

Procedure, active standing:

 

Procedure, dyb vejrtrækning:

 

Procedure Valsalva-manøvre: 

 

Procedure:

Obs: Inden tilt start skal alle patienter fastgøres, med Sikkerheds plade placeret over knæ, velcrobånd spændes over ben og abdomen.

10 -16 år   – pvk + EKG

 

17 – 40 år    + pvk + EKG

 

40 +  + pvk + EKG

 

Geriater faldudredning   + pvk  + EKG

 

Hvis en patient synkoperer kan der tilkaldes læge. Patienten lades aldrig alene. Ved asystoli i >1 min. kaldes hjertestop.

 

Procedure, carotismassage:

Carotismassage udføres hos alle > 40 år og hos yngre ved relevante symptomer (yderst sjældent). Massagen udføres af en læge ved ti sekunders varende fast længdegående massage på punktet for maksimal pulsation af halspulsåren. Først på højre og dernæst på venstre side, med et til to minutters interval, eller når blodtryk og puls er stabiliseret. Hvis testen er negativ i liggende stilling gentages massagen efter vip til 60°.

 

Lægemidler

Nitroglycerin anvendes diagnostisk ved vippe-testen. Der appliceres 0,4 mg (1 pust) på mundslimhinden under tungen.

 

Fortolkning og svar

Sygeplejersken eller social- og sundhedsassistenten der udfører undersøgelsen udfylder ”06.2.HH.5.7. Formular a. Synkopeskema". 

Ved registrering i Q-Doc, skal man huske at trykke på "Dummy knappen".

Testen karakteriseres som negativ, hvis ingen af patientens symptomer opstår. Testen opfattes også som negativ, hvis de velkendte symptomer ikke udløses, selvom der ses signifikante puls- og blodtryksfald. Vær dog opmærksom på, at især ældre patienter kan have svært ved at redegøre for deres symptomer. Testen karakteriseres som positiv såfremt de vanlige symptomer udløses i forbindelse med betydende puls- og blodtryksfald.

Et positivt testudfald kan klassificeres i følgende 4 grupper:

Derudover kan følgende responstyper erkendes:

Ortostatisk hypotension

Postural ortostatisk takykardisyndrom

Dysautonomt respons

Sinus caroticus hypersensitivitet

Svar på undersøgelsen omfatter en kort anamnese. Det initiale armblodtryk beskrives. Respons på active standing beskrives. Patientens respons på carotis massage, liggende og eventuelt stående, beskrives. Optræden af symptomer efter vipning beskrives, herunder om vanlige symptomer fremkaldes. Signifikante ændringer i hjerteaktion, herunder arytmi og blodtryk beskrives. Antal minutter til patienten får symptomer angives, herunder om symptomerne evt. først udløses efter nitroglycerinindgift. Slutteligt en konklusion.

 

Ansvar og organisering 

Afdelingssygeplejersken har ansvaret for vedligeholdelse af denne procedurevejledning. Alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der udfører undersøgelsen og alle læger, der udfører carotis massage og/eller tolker undersøgelsens resultater, har ansvar for at kende og følge denne procedurevejledning.

En sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent har ansvaret for at udføre vippe-testen iflg. forskriften. Dog er det alene den vagthavende læge, der må udføre carotis massage. Såfremt en patient bliver akut svært dårlig, tilkaldes vagthavende læge. Vagthavende læge har ansvaret for at udfærdige svaret på undersøgelsen.

 

Formularer

06.2.HH.5.7. Formular a. Synkopeskema

 

Definitioner

Synkope er et pludseligt og kortvarigt selvbegrænsende bevidsthedstab forårsaget af global cerebral hypoperfusion.

Nærsynkope viser sig ved specifikke symptomer som kvalme, sløret syn, svaghedsfornemmelse, svedudbrud, svimmelhed ledsaget af et delvist tonustab, men uden synkope.

 

Referencer

Mehlsen J & Mehlsen A-B. Udredning og behandling af reflekssynkoper. Ugeskr Læg 2008;170:718-23.

Mehlsen A-B & Mehlsen J. Udredning ved mistanke om synkope. Ugeskr Læg 2008;170:723-7.

 

Bilag/links

06.2.HH.5.7. Bilag 1. Hurtig instruks til Vippe-test