Stikuheld og anden blodeksposition

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

 

Læger og sygeplejsker på AHH Børne- og Ungeafdeling

Definitioner

Eksposition for blod eller blodtilblandet materiale, viruskulturer eller indre kropshulevæsker (spinalvæske, amnionvæske m.m.) via stikuheld, på slimhinder, i øjne eller på beskadiget hud, kan medføre risiko for smitte med HIV, hepatitis B og hepatitis C.

 

Fremgangsmåde

 

 

Smitterisiko

Der foreligger ikke opgørelser efter stikuheld på børn, nedestående tal er fra voksne og anvendes som udgangspunkt for rådgivning.

 

HIV

Risiko for smitte efter et stikuheld er i gennemsnit 0,3 % og efter slimhindeeksposition

< 0,1 %.

Hepatitis B

Risiko efter stikuheld varierer fra få procent til op mod 30 %, størst når smittekilden er HbeAg-positiv.

Hepatitis C

Risiko efter stikuheld varierer fra studie til studie fra < 1 % til op mod 10 %. I CDC’s retningslinier regnes med et gennemsnit på 1,8 %, mens der i sundhedsstyrelsens hepatitisvejledning regnes med 5 %.

 

Praktisk procedure ved stikuheld

  • Børn og unge under 18 år med stikuheld eller anden blodeksposition henvises altid til børnemodtagelsen til kort journal, blodprøver og vaccination.
  • Den videre opfølgning af uheldet med blodprøver og vaccinationer foregår i ambulatoriet, hvor Bii- teamet lægger vaccinations- og blodprøveplan. Derfor kontaktes Bii-teamet ved at sende en besked i Inbasket i SP til sygeplejerske ###NAVN###/###NAVN### og læge Sannie Nordly/###NAVN###/###NAVN###.

 

Journaloptagelse og information

Der oprettes journal i SP. I journalen beskrives uheldet, herunder uheldsmekanisme og det præcise uheldsinstrument, evt. infektioner hos smittekilden samt barnets Hepatitis B vaccinationsstatus, som kan findes i Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Der informeres om potentielle smittericisi.

 

Vaccinationer

Uvaccinerede samt Hepatitis B vaccinerede med ukendt antistof respons og potentiel risiko for Hepatitis B smitte gives straks en booster Engerix B:

  • Børn under 16 år gives 10 mikrogram (0,5 ml) Engerix B.
  • Unge på 16 år eller ældre gives 20 mikrogram (1 ml) Engerix B.

Vaccination bør gives senest 48 timer efter uheldet.

 

Plan for vaccinationer og blodprøver for (næsten) alle børn:

Planen, som  lægges af Bii-teamet, afhænger af anti-HBs og HBsAg.

Børn, der allerede er vaccineret eller er i gang med vaccinationsserie er undtaget, ellers gælder følgende program:

  • Vaccination (Engerix-B) gives dag 0, 1 mdr, 2 mdr og 12 mdr efter stikuheld.
  • Blodprøve, se skema nedenfor.

Da der sjældent vil være kendt vaccinationsrepons dag 0, gives Hepatitis B vaccination også til de tidligere Hepatitis B vaccineret. 

Vaccinen beskytter mindst 20 år hvorefter der aktuelt anbefales en boostervaccination. Der udleveres et særligt vaccinationskort.

Afhængig af vaccinationsstatus og uheld overvejes difteri-tetanus revaccination.

Vaccinationer skal registreres i DDV (link via SP).

 

 

Blodprøver

Ved sikker eller mulig eksposition for hhv. HIV, hepatitis B eller hepatitis C tages:

Dag 0:                              Anti-HBs, HBsAg, anti-HCV og Hiv combo (stikskade*)

Efter 1 mdr.:                    HCV-RNA og HIV 1+2 antistoffer (NPU16355 +NPU19649)

Efter 3 mdr.:                     HIV 1+2 antistoffer (NPU19649) 

Efter 15 mdr.:                  HBsAg, anti-HBS (NPU16105 = HBc total, HBsAg og anti-Hb's) og HCV-RNA (NPU16355).

Formålet med blodprøver efter 15 mdr. er at sikre at vaccinationen har givet den forventede beskyttelse.

 

Testning af smittekilde

Testning af den mulige smittekilde for HIV og hepatitis foretages så vidt mulig. Herved kan unødig bekymring og blodprøver måske undgås. Udfra forsikringsmæssige hensyn er kendskab til den mulige smittekildes smittestatus dog ikke nødvendig.

stikuheld pt.pjece.docx

 

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag