Definition:
Lungesygdom, som skyldes surfaktant-mangel.
RDS præsenterer sig inden for de første levetimer og vil ofte forværres, hvis ubehandlet.
RDS er forbundet med præmaturitiet, specielt før 30.uge, idet surfaktant ikke findes i lungerne før 2.-3. trimester (se risikofaktorer).
Symptomer:
1. tiltagende tachypnø > 60/min
2. indtrækninger
3. knirken
4. cyanose med øget O2 behov - obs ved FiO2 > 0,40
skyldes nedsat diffusion, atelektaser og pulmonal hypertension
5. udtrætning med hypercapni - obs ved pCO2 > 8 kPa
6. apnøer
Monitorering:
1. hjerteaktion + respirationsfrekvens (scop)
2. SaO2 (helst på fod) > 90%
3. TcPO2 og TcPCO2 (helst præduktalt på hø. thorax halvdel)
4. iltbehov vurderes løbende
5. systemisk blodtryk (helst via NAK eller A-kanyle)
6. BS og gastal efter behov (spec. for at validere de transcutane værdier)
7. temperatur – diurese
8. rtg af thorax – mhp differentialdiagnoser
ved RDS ses: bilateral granuleret tegning (hvide lunger) og luftbronkogram. Ofte kun få forandringer de første timer
Behandling:
Undgå så vidt muligt belastende procedurer
Barnet bør anbringes i bugleje i kuvøse (eleveret hoved og sut) så hurtigt som muligt efter trin 1-4 ( se nedenfor).
Barnet bør have drop.
Skøn hurtigt behovet for NAK og/eller NVK
1. forebyg atelektase ved at applicere N-CPAP-tryk (6 cm H2O), FiO2 efter behov ( sat 90-95 )
optimalt CPAPtryk: det minimale tryk, der fjerner symptomer og giver højeste TcPO2 ved laveste FiO2
2. Påsætning af trancutan måler ( TINA ) - FiO2 så TcPO2 er 8-10 kPa og sat. 90 - 95%, PCO2 5,0 - 7,5.
3. koffeincitrat 20 mg/kg i.v. som bolus, herefter 5 mg/kg p.o. x 1 daglig ( ved apnøtendens )
4. glukose 10% parenteralt 2,5 ml/kg/time, hvis barnet er ustabilt og ikke kan opstartes pr.os
5. ved stigende FiO2 behov kan der blive indikation for
a. surfaktant
når GA = eller >30 uger og FI02 krav > 50%.
b. respiratorbehandling
6. ved stigende PCO2 og/eller apnøer er der indikation for respirator-behandling
7. ved systemisk ”hypotension” overvejes DAP og
a. isotonisk NaCl 10-15 ml/kg
b. blodtransfusion 15 ml/kg
8. når barnet er ”stabilt” gives op til 60 ml/kg AM/MM pr.os, og der reduceres i glukose.
Risikoen for udvikling af RDS:
1. øges med lavere gestatationsalder
2. øges ved højt insulinspejl (ex. maternel diabetes mellitus)
3. er større hos drenge end hos piger
4. øges ved elektivt sektio
5. nedsættes ved forudgående steroidbehandling af mater (helst indgivet 24 t før fødslen)
6. nedsættes ved PPROM (preterm premature rupture of membranes)
7. nedsættes ved IUGR (intrauterin growth retardation)
Patofysiologi:
Mangel på surfaktant giver
1. dårligere lungefunktion pga
o nedsat compliance – aftagende alveolediameter – atelektaser
o nedsat Total Capacitet (TC) og Funktionel Residual Capacitet (FRC) - besværet gasdiffusion over alveolerne
o ventilations-perfusionsmismatch
2. stigende pulmonal modstand – persisterende pulmonal perfusion med hø-ve shunt
3. tiltagende metabolisk og respiratorisk acidose, som hæmmer surfaktant produktionen
Kilder: Robertson