1. Indikation
Priktest er et led i udredning af allergiske sygdomme.
2. Kontraindikationer / interaktioner med lægemidler
- Behandling med beta-receptorblokkere
- Ved akut eller kronisk atopisk dermatit i testområdet kan ofte ses falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro. Alternativt vælges måling af relevant specifikt IgE (Inhalationspanel, Fødevarepanel m.v)
Følgende lægemidler kan påvirke testresultatet:
###TABEL_1###
Kortikosteroider i doser mindre end 30 mg predninson/prednisolon pr. dag i op til en uge før priktesten reducerer ikke responset i priktesten, hvorimod lokal applikation af potent steroid salve undertrykker priktest responset i op til 2-3 uger.
Oral lavdosis glukokortikoider (doser lavere end 10 mg prednisolon pr. dag) skal ikke seponeres før priktesten.
Ved akut eller kronisk atopisk dermatit på armene ses ofte falsk positive resultater. I disse tilfælde kan priktesten udføres på patientens ryg eller udsættes til eksemen er i ro.
3. Praktisk udførelse
- Priktesten udføres bedst på indersiden af underarmen. Underarmen bør hvile på et fast underlag
- Huden skal være ren, tør og hel. Hvis huden føles fedtet, afsprittes eller afvaskes testområdet
- Huden, hvor priktesten skal sættes, markeres med nummertape
- En passende afstand mellem dråberne er 1,5 - 2 cm
- Applicer en dråbe udfor det relevante tal (rækkefølgen af allergener skal stemme overens med basisskemaet, således at nr. 1 er birk (vortebirk), nr. 2 er græs (Eng rottehale) osv. Positiv og negativ kontrol placeres udfor +/-. Undgå at dråbestudsen rammer huden
- Prik gennem dråben og vinkelret på huden med lancetten. Benyt aldrig samme lancet til flere allergener. Tilstræb at prikke ensartet. Prik først igennem allergenerne, dernæst positiv og negativ kontrol (histaminkontrollen er kun ca. 10 min. om at nå maksimal størrelse – allergenerne lidt længere)
- Fjern straks overskydende allergenekstrakt med serviet eller lignende. Placer og tryk forsigtigt en foldet serviet oven på samtlige dråber, men undgå at gnide dråberne sammen.
3.1 Aflæsning af priktesten
Jo yngre barnet er, des hurtigere kan reaktionen komme. Som hovedregel aflæses kvadlen efter ca 10 minutter, når denne er størst. Reaktionerne kan aflæses efter 15 min. i samme rækkefølge, som de blev sat.
- Marker omridset af kvadlen (ikke rødmen) med en Soluprick- pen
- Lav et aftryk af resultatet med den klare tape, som herefter sættes på basisskemaet.
3.2 Tolkning af priktest
- En kvadel på 3 mm eller større i diameter betyder en positiv reaktion (men ikke nødvendigvis allergi)
- Grad af allergisk sygdom hænger ikke nødvendigvis sammen med størrelsen på kvadlen
- Hvis priktesten er positiv og støttes af anamnesen, er der med stor sandsynlighed tale om allergi
- Ses ingen eller en mindre kvadel (< 3 mm) ved den positive kontrol, kan det skyldes, at patienten har indtaget medicin, som blokerer histaminreceptorerne. Husk at spørge om dette inden testen udføres
- Patienter med dermografisme (urtikariel reaktion efter tryk) får positive reaktioner, som skyldes selve lancetprikket. I disse tilfælde vil samtlige prik oftest give kvadler i samme størrelse.
Priktest eller specifik IgE- måling kan aldrig stå alene.
Anamnesen er det vigtigste.
Der skal være overensstemmelse mellem anamnese og testresultatet.
4. Bivirkninger
Teoretisk kan alle former for allergiske reaktioner forekomme. Følgende reaktioner forårsaget af den aktive substans kan forekomme:
- Lokalreaktion: I enkelte tilfælde kan senreaktion i form af diffus hævelse opstå 6-24 timer efter priktesten. Lokalreaktion kan behandles med peroral eller lokalt virkende antihistamin
- Almenreaktion: I meget sjældne tilfælde kan patienten udvikle en almenreaktion, såsom rhinitis, konjunktivitis, urticaria eller astma efter priktest. Eventuel behandling og observationsbehov ordineres af læge.
Ingen allergiske reaktioner, som fx anafylatisk shock, er indberettet i forbindelse med anvendelse af Soluprick SQ, men kan i teorien opstå. Anafylaksiberedskab skal derfor forefindes, se Børneafdelingens vejledning for Anafylaksi.
5. Referencer
ALK Abelló