Sygeplejersker, som har gennemført introduktionen til at arbejde i børnemodtagelsen, kan iværksætte behandling i nedenstående situationer.
Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.
Børn med tegn på astma eller astmatisk bronkitis
Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor (saturation vedvarende under 93%), se Astmatisk bronkitis eller astma og status asthmaticus.
Har barnet ikke behov for ilttilskud kan sygeplejersken iværksætte behandling med:
Airomir 0,1 mg/dosis inh. spray eller Ventoline 0,1 mg/dosis inh. spray. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden via spacer ("akutbehandling")
Hvis barnet har behov for ilt kan sygeplejersken iværksætte behandling med
Ventoline 5 mg/ml inh. væske (0,03 ml/kg = 0,15 mg/kg, maks. 5,0 mg) i henhold til afdelingens kliniske vejledning.
Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet).
Børn med tegn på pseudocroup
Sygeplejersken skal iværksætte behandling med ilt, hvis der er behov herfor, se behandlingsvejledning for pseudocroup
Har barnet ikke behov for ilttilskud kan sygeplejersken iværksætte behandling med
Spirocort 0,5 mg/ml inh. væske (2 mg = 4 ml)
Adrenalin 1 mg/ml til inhalationsbehandling (2 mg = 2 ml)
Barnet skal altid efterfølgende vurderes af en læge. Er der ikke klinisk effekt af den første inhalation, skal barnet vurderes af en læge inden videre behandling. Når sygeplejersken opstarter behandling, så er behandlingen i gang i forhold til ventetidsregistrering (ventetid afsluttet).
Børn med smerter og/eller feber OG påvirket almentilstand
Sygeplejersker med delegeret ordinationsret må før lægetilsyn behandle børn med paracetamol med henblik på bedring af barnets almentilstand i tilfælde, hvor det vurderes ikke at maskere symptomer af betydning for forsat observation og muligheden for at stille en korrekt diagnose.
Paracetamol kan anvendes som suppositorier, tabletter eller mikstur til behandling af børn med påvirket almentilstand eller lettere smerter.
Yderligere behandling skal ordineres af læge.
Dosering ifølge afdelingens Smertebehandling.
Dosis må rundes op til nærmeste dispenseringsmulighed.
Medicinvirkning/bivirkning, se medicinvejledning.
Justering af medicintider
Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.
Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan iværksætte behandling i nedenstående situation.
Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.
Justering af medicintider
Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.
Sygeplejersker, som har gennemført undervisning i i.v.-medicingivning, kan iværksætte behandling i nedenstående situation.
Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.
Justering af medicintider
Sygeplejersker kan justere medicintider, således at tiderne svarer til afdelingens sædvanlige medicintider. Dette forudsætter, at antallet af doser pr. døgn ikke ændres.
Sygeplejersker, som har gennemgået introduktion til arbejde i det nævnte team, kan efter bemyndigelse justere og seponere behandling i nedenstående situationer: Dokumentation for gennemført undervisning opbevares i personalesagen og gælder som tilladelse til delegeret ordinationsret.
Børn med enuresis nocturna
Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det nefrourologiske team, kan justere og seponere Desmopressin i henhold til afdelingens kliniske vejledning.
Børn med HIV og børn af mødre med HIV
Sygeplejersker, som har gennemført introduktion til arbejde i det infektionspædiatriske team, kan justere og seponere Retrovir i henhold til afdelingens kliniske vejledning.
Børn der skal have foretaget lungefunktionsundersøgelser samt anstrengelsestest:
Sygeplejersker kan ordinere, administrere og dispensere ventoline, som indgår i undersøgelsen