Indikation:
1. behov for veneadgang hos kritisk sygt neonatalt barn, specielt ved genoplivning på fødestuen (abruptio etc.)
2. perifer veneadgang kan ikke opnås (op til ca. 2 uger efter fødsel)
3. indgift af inotropi - dopamin, noradrenalin. Alle farmaka, parenteral ernæring, væsker - glukose 20 - 50% og blodprodukter kan gives sikkert via denne adgang
Kontraindikationer:
· omphalitis
Komplikationer:
· infektion (sepsis især med S. epidermidis og svampe) inkl. endocarditis
· blødning, både i relation til anlæggelse (perforation af vene etc.) eller kateteret glider ud
· luftemboli (negative tryk i thorax ved inspiration)
· venøs trombedannelse (kateterspids uden for højre atrium)
· arytmier
· levernekrose
· NEC
Placering af navlevenekateter spids
Det vil sige, at NVK går igennem ductus venosus og ligger i v.cava. inf. lige uden for atriet, normalt svarende til Th10 - Th12. Der skal sikres frit tilbageløb. Spidsen bør ikke ligge i atriet p.g.a. risiko for thrombe og perforation med hjertetamponade.
Det vil sige i midtlinjen ud for nederste leverrand. Beliggenheden skal verificeres med røntgen. Frit tilbageløb skal sikres.
Placering i levervene bør ikke accepteres (ses ved at kateteret bøjer skarpt til højre eller venstre), ligesom man ikke bør anvende et kateter hvis der ikke er frit tilbageløb ved anlæggelse.
Placering kontrolleres med rtg.billeder i 1 evt 2 plan eller med ultralyd.
· et NVK seponeres så snart der ikke er brug for det. Der skal være gode grunde til at bevare det mere end 7 døgn.
Forholdsregler:
· luftembolier er en konstant fare, når man har et kateter i intratorakale vener. Hold altid adgangen til luft lukket
· abdomen skal være afdækket til enhver tid mhp. at observere blødning fra stumpen (børn med NVK må derfor ikke ligge på maven)
Udstyr:
· navlearterie/venekateter (3.5 F til børn 1500 g og 5 F til børn > 1500 g). (Tilstræbbes at anlææe et dobbeltlumen NVK: Dobbeltlumen Kath 4,0Fr til børnunder 1500g, og 5 F til børn > 1500g)
· færdigpakket æske til navlearterie/navlevenekateteranlæggelse placeret på rullebord
· 0,5% klorhexidinsprit
· afdækningsstykke
· 3-vejshane
· 5 ml sprøjte og kanyle til optrækning af saltvand
· iso. NaCl
· sutur (3.0)
Procedure:
· sørg for god belysning (kirurgisk lyskilde i loftet tændes og centreres på området)
· gør dig klart hvor langt kateteret skal ind (se tabel nedenfor)
· barnet skal være monitoreret og velfikseret. Hovedet være synligt, hvis barnet er intuberet mhp. at undgå accidentel extubation
· hold barnet varmt
· vask af arme, hænder med hibbiskrub
· Hue, munbind, steril kittel på
· tag sterile handsker på
· desinficernavle, navleklemme og hud to gange med klorhexidinsprit. Afsprit kun det nødvendige område og undgå spritsøer, da sprit kan give kemisk forbrænding af immatur hud. De mindste børn (1000 g) afvaskes med sterilt saltvand efter indgreb
· afdækning med grønt sterilt klæde, evt suppleret med mindre gennemsigtigt klæbende hulstykke
· sæt 3-vejshane på kateter og fyld det med iso. NaCl
· navlesnoren skæres over med skalpel ca. 1.5-2 cm over hudniveau
· venen identificeres (tynd væg, stort lumen og sammenfaldet). Tromber fjernes fra lumen med lille pincet
· venen trækkes opad og stabiliseres med en kirurgisk pincet. Grib kateteretca. 1 cm fra spidsen og før det ind i venen med den lille pincet (tromber ses efter talkum fra handsker).
Retningen er op mod højre skulder. Med en vis tålmodighed og en blidt pres kan modstanden ca. 2 cm inde normalt overvindes. Man kan også forsøge at manipulere med navlesnorens vinkel i forhold til huden. En hyppig årsag til at et kateter ikke kan føres videre frem er dannelse af et falsk lumen (perforation af karret)
· når kateteret er ført ind til den ønskede dybde, sikrer man sig aspiration af mørkerødt (venøst) blod samt infusion uden modstand
· fikser kateter med en tobaksposesutur sv.t. navlens basis. Ca. 1 cm over hudniveau laves en ny knude. kateteret lægges på denne knude, og her fikseres kateteret med yderligere nogle knuder på den modsatte side af ”luftknuden”. Slut evt. med kateter plaster lavet til NVK, NAK.
· klorhexidinsprit vaskes evt. af med vand
· kateteret pakkes ind så det ikke ”kinker”
· røntgen af thorax og abdomen i 1 evt 2 plan for at sikre korrekt placering.
· et kateter kan godt trækkes tilbage efter røntgenbillede, men aldrig føres frem når de sterile forhold ikke længere er til stede
· placering beskrives i journal under "procedure"
Længde af navlevenekateter fra navlebasis
Rennie & Roberton: Textbook of Neonatology 3. Ed, Churchill Livingstone 1999