Maskeventilation af børn:
- skab frie luftveje: fjern fremmedlegemer, opkast og sekret, løft hage og træk underkæben frem
- hovedets position: hos børn < 10 kg bøjes hoved halvt bagover, mens hovedet på børn >10 kg bøjes mere bagover (maksimalt bagover hos børn fra 8-10 år). Den halvt bagoverbøjede position kan stabiliseres med f.eks. en ble under nakken. Undgå hyperekstension af hals
- der bør anlægges åben ventrikelsonde og aspireres mhp. at forebygge aspiration og luftbetinget ventrikeldilatation
- masken holdes tæt mod ansigt med tommel og 2. finger med et fast nedadrettet tryk, mens de resterende tre fingre stabiliserer kæbens position. Evt. kan en hjælper løfte kæben fremad (anteriort). To-personers ventilation er første valg i genoplivningsvejledninger fra 2021. Mundbunden er blød, hvorfor selv let tryk kan presse tungeroden bagud og obstruere luftvejen. Derfor holdes fingrene på knogle
- hvis der fortsat er obstruktion trods ovenstående pga. tilbagefald af tungen kan dette forebygges med en tungeholder (oral ”airway”). Tungeholderen vil fremkalde opkastning hos de fleste vågne patienter. Den indsættes med konkaviteten nedad og tungespatel (flangen til gummerne). Længden af en tungeholder skal sv.t. afstanden mellem gummerne og kæbevinklen En nasal ”airway” kan også holde tungen og accepteres bedre. Længden af en nasal ”airway” skal sv.t. afstanden mellem næsetip og kæbevinkel
- ved genoplivning gives 25 inspirationer per min til børn < 12 mdr.; 20/min til børn på 1-8 år; 15/min 9-12 år og 10/min ved alder over 12 år. Posen tilføres ilt. En evt. trykreduktionsventil indstilles så der kan gives de nødvendige inspirationstryk (se på thorax).
- thorax skal hæve sig egalt og sufficient, synkront med ventilationen
Maskeventilation ved vanskelig luftvej:
- indsæt oral eller nasal ”airway”, evt. begge
- to personer til at ventilere. Den ene løfter underkæben opad og sikrer tæt kontakt mellem maske og ansigt, mens den anden person ventilerer
- et væsentligt aspekt i håndteringen af den vanskelige luftvej er, at man er forberedt og har en strategi for håndteringen
- en vanskelig luftvej er sandsynlig ved dysmorfe syndromer og tilstande som mikrognati (lille underkæbe), retrognati (vigende kæber i forhold til kraniet), glossoptose (posterior displacering af tungen), makroglossi (stor tunge), mikrostomi (lille mund), kort hals, nedsat bevægelighed af underkæbe eller hals, atlantoaksial instabilitet (Downs syndrom) og larynxabnormiteter
- en vanskelig luftvej bør også forventes ved traumer eller forbrændinger med hæmoptyse, stridor, indtrækninger, sekretraslen, forlænget eksspiration og subkutant emfysem. Ved traumer bør halsen immobiliseres indtil røntgen af cervikalcolumna er vurderet
- paralyse (Pavulon, suxamethon etc.) må ikke anvendes ved mistanke om vanskelig luftvej.