Mæslinger

 

Forekomst

Epidemier forekom tidligere i Danmark hvert 2.-3. år. Da virus er meget smitsomt, havde stort set alle børn tidligere haft mæslinger inden 12 års alderen.  Voksne født i Danmark før 1975, regnes normalt som beskyttede. Optræder endemisk i mange lande trods vaccination, dette gælder specielt i udviklingslandene og udbrud ses også i Europa. Importerede tilfælde giver derfor fortsat anledning til udbrud blandt uvaccinerede børn og ikke immune yngre voksne i Danmark.

Inkubationstid

8 til 11 dage til de første symptomer på mæslinger viser sig.

Smitte

Fra de første forkølelses symptomer og indtil 4 dage efter fremkomst af udslæt

Symptomer

Fase 1 (kataralske)

De tidlige symptomer ligner en svær kataralia: høj feber, rhinit, produktiv evt croupal hoste, med serøs conjunctivit og lysskyhed. Efter 3-4 dage ses ofte midlertidig bedring

Fase 2 (udslætfase)

Efter få dages bedring oftest forværring med fornyet høj feber ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (ca 13-14 dage efter smitte). Udslættet er initielt makulopapuløst og højrødt, men flyder efterhånden sammenflydende og gradvist til en mørkere. Huden kan desuden virke lidt fortykket.
Begynder typisk bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over collum og truncus og til sidst på ekstremiteter. Eksanthememt står som regel 3-5 dage.

I fase 2 ses evt komplikationer: Otitis media (1 af 15) , bakteriel eller mæslingepneumoni (1 ud af 25). Encephalitis (1 af 2500) og trombocytopeni (1 af 3500 tilfælde).

Undersøgelser

Blodprøve: Mæslingevirus-IgM og IgG antistof i EDTA glas. Analysen udføres i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Hvidovre Hospital. Analysen aftales med vagthavende mikrobiolog (tlf ###TELEFON###) eller mobilnummer via omstilling indtil klokken 22.00. Efter klokken 22.00 kontaktes næste morgen vagthavende KMA læge. Hvis prøven er KMA i hænde inden kl 09 kan svaret foreligge samme dag kl 14.

Svælgpodning: påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Anvend Eswap. Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage.

Urinprøve: påvisning af mæslingevirus ved PCR (inkl type): Midtstråle eller poseurin i spidsglas. Sendes til SSI. Analysen sættes op på hverdage.

Behandling: Symptomatisk. Ikke-immune kontakter skal tilrådes forebyggende behandling, se  Forebyggelses-afsnittet nedenfor.

Isolation standardregime i Børneafdelingen

Styrelsen for patientsikkerhed

Informeres når serologisk diagnose foreligger eller ved sikker klinisk diagnose. Information om mæslingetilfælde til vagtlæger, hospitaler og offentligheden påhviler Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Forebyggelse

Efter udsættelse for mæslinger på Børneafdelingen (Kontakt til een af følgende speciallæger: TH, SN eller BS)

- Alle børn med mulig kontakt til mæslingepatient i Børne- og Ungeafdelingen registreres med cpr.nummer og adresser (sygeplejerske/sekretær opgave). 

- Information gives mundtligt eller skriftligt til forældrene, og det skal blandt andet fremgå, at forældrene, hvis barnet bliver sygt, skal oplyse børnemodtagelsen telefonisk om eksponeringen, inden eventuelt fremmøde. Nedenstående informationsbrev sendes til de berørte familier. Dette gøres af sekretær.

- Det vurderes i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorvidt potentielt eksponerede er modtagelige for mæslingesmitte (dvs ikke har haft mæslinger og ikke-vaccinerede) og hvorvidt de skal tilbydes forebyggelse i form af MFR-vaccination eller Humant normalt Immunglobulin. Det aftales, hvem der varetager denne opgave.

 

Efter udsættelse for mæslinger forebyggende/for at svække sygdommen.

MFR-vaccination:

Anbefales til ikke-vaccinerede, som har været udsat for smitte indenfor 72 timer (3 døgn). Må anvendes fra 6 måneders alderen (inkl til tidligere præmature børn). 

Revaccination 15 måneder gammel ihht børnevaccinationprogrammet. MFR-vaccination foretages tidligst 6 måneder efter indgift af immunglobulin.

 

Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug:

Gives intramuskulært fra 3 til 7 døgn fra udsættelse. Må ikke gives iv..

Mature børn < 3 måneder tilbydes Ig medmindre mor med sikkerhed har haft mæslinger.

Børn i alderen 3-15 måneder tilbydes Ig, hvis der er gået 3-7 døgn fra eksposition eller hvis mæslingepatienten er et familiemedlem.

Børn over 15 måneder: alle ikke-vaccinerede eller med usikker vaccinationsstatus tilbydes Ig efter samme principper som hos børn 3-15 måneder

 

Ig haves i Børneafdelingen eller evt i Børneambulatoriets medicinrum. Kan desuden rekvireres via Region Hovedstadens Apotek's vagtordning på tlf ###TELEFON###

Præparat: Humant normalt immunglobulin (Ig) til intramuskulær eller subkutan brug, 200 mg/ml:

Gives intramuskulært (præparatnavn varierer (Aktuelt Hizentra 200 mg/ml)).

Dosering 0,6 ml/kg, maks 5 ml til børn < 15 måneder, maks 15 ml til børn > 15 måneder.

Oplysninger om MFR-vaccination fra Statens Serum Institut Vaccination: MFR-vaccination blev indført i Børnevaccinationsprogrammet i 1987. Fra 1/4 2008 ved 15 måneders alderen og ved 4 års alderen. (Tidligere årgange fik anden MFR-vaccination 12 år gammel). Epidemiologisk afdeling, SSI, tlf ###TELEFON###, forespørges vdr vaccinationsoplysninger på barnet.

Vaccination udenfor børnevaccinationsprogrammet: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne født efter 1974, som ikke har haft mæslinger eller er vaccineret, gives MFR-vaccination. Ved tvivl kan der undersøges for mæslinge IgG-antistof. Der er principielt ikke nogen øvre aldersgrænse for at anvende MFR-vaccinen. MFR-vaccination bør endvidere gives til uvaccinerede børn over 9 måneder ved rejse til områder med forekomst af mæslinger.

Vedhæftet filer:

Informationsbrev om mæslinger.docx