Sygeplejersker, der giver Infliximab i Børne- og Ungeafdelingen.
Infusion af Infliximab gives til patienter med Mb.Crohn og Colitis Ulcerosa.
IBD, kronisk inflammatorisk tarmsygdom hos børn og unge
Apotekets produktion trækker lister over planlagte Infliximab infusioner onsdage kl 12, ugen før den uge medicinen skal bruges.
Medicinen bliver leveret af farmakonomerne til afsnit 429 dagligt og leveres i medicinrum senest kl 9.30. Ved ændringer i bestillingerne eller behov for Infliximab samme dag, kan produktionen kontaktes på tlf.###TELEFON### inden kl.8.30/10.30.
Medicin blandet af apoteket er holdbar i 14 dage (steril produktion)
Den ordinerede Infliximab tages først ud af køleskabet, når den skal bruges.
1 stk. rød kanyle pr.100 mg Infliximab
1 stk. plastampul a 10 ml sterilt vand pr. 100 mg Infliximab
1 stk. 10 ml. sprøjter pr. 100 mg infliximab
1 steril swaps pr. hætteglas
1 flaske 250 ml NaCl
1 dropsæt med filter
1 infusionspumpe
Infliximab hætteglassene sprittes af.
Hvert hætteglas tilsættes langsomt 10 ml sterilt vand, som sprøjtes ned langs indersiden af glasset.
Hætteglasset røres forsigtigt rundt, medicinen skal være klar/gullig, - må ikke rystes.
Den ordinerede mængde Infliximab tilsættes flasken med de 250 ml NaCl. (Træk evt. NaCl ud af flasken inden medicinen tilsættes, hvis der skal bruges mere end 4 hætteglas)
Dropsættes med filter sættes i den færdige blanding.
Brug infusionspumpen til at fylde infusionssættet- gerne ved hjælp af bolusknappen for at minimere luftbobler. Alternativt fyldes infusionsættet med NaCl inden opstart.
Infusionen dispenseres/administreres i MDA, og der printes medicinlabel, som påsættes infusionen.
Holdbarhed på Infliximab er 24 timer ved 2-8 grader, hvis den lægges i køleskab umiddelbart efter blanding.
Ilt og sug tjekkes inden opstart, og anafylaksikasse medbringes på stuen i tilfælde af infusionsreaktion.
Ved reaktion stoppes infusionen og læge tilkaldes.
###TABEL_1###
Alle værdier dokumenteres i SP
Nye tider bookes i SP via dagafsnittet, husk at tilføje dosis i bemærkningsfeltet.