Anbefalet forløb, se Bilag.ppt
Obs nederst er der link til klaringsrapporten, både i lang og kort udgave.
Definitioner
Prænatal hydronefrose: nyrepelvis AP-diameter på mindst 10 mm.
Postnatal hydronefrose: nyrepelvis AP-diameter på mindst 12 mm.
Formål
At identificere børn med risiko for tab af nyrefunktion, hvis der ikke udføres tidlig operation.
At identificere børn med øget risiko for urinvejsinfektion, og tilbyde profylaktisk antibiotika ved særlig stor risiko herfor.
Hyppigheder
Ved ultralydscanning i 18.-20. gestationsuge findes nefro-urologiske anomalier hos 1-2%.
Hos nyfødte findes nefro-urologiske anomalier hos ca. 0,5%, ratio drenge: piger er 2:1. Ca. ¼ af disse ptt. har/får indikation for operative indgreb, svarende til hos godt 0,1% af en årgang.
Første postnatale undersøgelse af patienten med hydronefrose eller andre urologiske anomalier diagnosticeret prænatalt:
1. a Ved prænatal betydelig bilateral affektion fx bilateral hydronefrose (AP-diameter > 15 mm) eller stor urinblære:
- Plejepersonalet og jordmødre observerer vandladningsmønster, stråle og smerter.
- Ultralydscanning akut i 1-2. levedøgn. Barnet må ikke hjemsendes før undersøgelsen er foretaget og set af læge fra Børneafd.
- Herefter stilling til om indikation for akut kontakt til vagthavende læge på børnekirurgisk afd., Rigshospitalet. I dagtid bagvagt på børnekirurgisk afd. ###TELEFON###, udenfor dagtid mellemvagt på afd. C ###TELEFON###.
- Der skal ikke lægges KAD her i afdelingen.
1. b Ved prænatal beskeden bilateral affektion (AP-diameter < 15 mm) uden stor urinblære eller andet abnormt:
- Personale på Barselsgangen observerer barnets vandladnings stråle og præsenterer barnet/ barnets sygehistorie for læge fra Børneafd. til stuegang på førstkommende hverdag.
- Der oprettes journal for barnet i SP. Heri skrives bla. mors CPR-nr og telefonnumrer til forældrene. Barnet får åben indlæggelse ved mistanke om urinvejsinfektion i det første leveår.
- Før barnet forlader hospitalet informeres forældre om symptomer på urinvejsinfektion og får udleveret Børneafd.s pjece om urinvejsinfektion, som findes på Barselsafsnittet.
- Ved barselsstuegang kontakter læge fra Børneafd. sekretær ###NAVN### på ###TELEFON###, som arrangerer ultralydscanning på 5. til 10. dagen, så barnet optimalt kan få ambulant konsultation ved læge fra Børneafd. samme dag.
1. c Ved prænatal unilateral affektion
- Som ved beskeden bilateral affektion (1. b), dog ultralydundersøgelse på 5. til 14. dag. Dvs ved barselsstuegang kontakter læge fra Børneafd. sekretær ###NAVN### og ###NAVN### på ###TELEFON###, som arrangerer ultralydscanning på 5. til 14. dagen, så barnet optimalt kan få ambulant konsultation ved læge fra Børneafd. samme dag.
Efter første postnatale ultralydscanning:
2. a Ved dilateret ureter (både bilateral og unilateral affektion):
Tilbydes profylaktisk antibiotika for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion. Behandling starter i ca. 1 uges alderen. Forældre informeres om fortsat risiko for urinvejsinfektion.
Børn < 1 måned: Mixtur amoxicillin (Imacillinâ) 15 mg/kg om aftenen eller mixtur cefuroxim (Zinnat) 25 mg/kg om aftenen.
Børn > 1 måned: Mixtur trimopan 2 mg/kg eller evt mixtur nitrofurantoin 1 mg/kg.
2. b Ved bilateral affektion:
Barnet visiteres til børnekirurgisk afd., Rigshospitalet.
Akut ved mistanke om indikation for akut kirurgisk intervention. I dagtid bagvagt på børnekirurgisk afd. ###TELEFON###, udenfor dagtid
mellemvagt på afd. C ###TELEFON###.
Ved tvivl om indikation for akut henvisning konfereres pt. med speciallæge i det nefro-urologiske ambulatorium.
Elektivt der skrives henvisning i SP. Anfør specifikt, at henvisningen er til børnekirurgisk afd.
2. c Ved unilateral affektion tages der, efter nedenstående og bilag, stilling til:
- Renografi i 4-6 ugers alderen.
- Ny ultralydscanning når barnet er 3 måneder gammelt.
Renografi i 4-6 ugers alderen ved:
- Pelvis AP-diameter større end 12 mm
- Pelvis AP-diameter mindre end 12 mm, men mistanke om anden nefro-urologisk anomali som fx hydro-/megaureter eller dobbeltanlæg, eller barnet har prænatalt haft AP-diameter på mindst 20 mm
- Anden nefro-urologisk anomali fx mistanke om unilateral multicystisk renal dysplasi
Anlæggelse af venflon og svar på renografi i dagafsnittet eller børneambulatoriet.
Ultralydscanning i 3 måneders alderen ved:
- Pelvis AP-diameter 10 eller 11 mm
- Pelvis AP-diameter mindre end 10 mm, men prænatalt mindst 20 mm.
Afslutning ved:
- Pelvis AP-diameter mindre end 10 mm, ingen andre nefro-urologiske anomalier og prænatalt unilateral hydronefrose med AP-diameter mindre end 20 mm.
Forældre informeres om, at barnet kan have øget risiko for urinvejsinfektion og at de ved mistanke herom skal kontakte læge med henblik på at barnet undersøges akut herfor på børneafd.
Efter første renografi i 4-6 ugers alderen:
3. a Ved dilateret ureter
- Tilbydes profylaktisk antibiotika for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion. Forældre skal informeres om at barnet kan få urinvejsinfektion.
Børn > 1 måned: Mixtur trimopan 2 mg/kg eller evt mixtur nitrofurantoin 1 mg/kg, se evt 2a.
3. b En nyre varetager mindre end 40% af totale funktion.
- Vagthavende læge på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afd. kontakter akut bagvagt på børneafd.
- Barnet visiteres til børnekirurgisk afd., Rigshospitalet.
- Akut henvisning ved mistanke om akut obstruktion kontaktes vagthavende læge på børnekirurgisk afd., Rigshospitalet telefonisk i dagtid bagvagt på børnekirurgisk afd. ###TELEFON###, udenfor dagtid mellemvagt på afd. C ###TELEFON###.
- Elektiv henvisning i SP. Anfør specifikt, at henvisningen er til børnekirurgisk afd.
- En undtagelse er børn med en nyre, som varetager max 5% af den samlede nyrefunktion. Disse børn konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske team.
3. c En nyre varetager mere end 40% af totale funktion.
- Ultralydscanning af nyrer når barnet er 3 måneder gammelt og efterfølgende tid til svar enten i dagafsnittet eller i børneambulatoriet.
Efter anden postnatale ultralydscanning i 3 mdrs. alderen:
4. a Ved dilateret ureter.
- Tilbydes profylaktisk antibiotika for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion. Forældre skal informeres om at barnet kan få urinvejsinfektion.
Børn > 1 måned: Mixtur trimopan 2 mg/kg eller evt mixtur nitrofurantoin 1 mg/kg, se evt 2a.
4. b AP-diameter større end 12 mm.
- MAG3-renografi i 3 måneders alderen
4. c AP-diameter mindre end 12 mm.
- Ny ultralydscanning i 6-12 måneders alderen efter kriterier som i 5-14 dages alderen.
- Afslutning efter kriterier som i 5-14 dages alderen.
Efter anden renografi i 3 mdrs. alderen:
5. a Ved dilateret ureter.
- Tilbydes profylaktisk antibiotika for at nedsætte risiko for urinvejsinfektion. Forældre skal informeres om at barnet kan få urinvejsinfektion.
Børn > 1 måned: Mixtur trimopan 2 mg/kg eller evt mixtur nitrofurantoin 1 mg/kg, se evt 2a.
5. b En nyre varetager mindre end 40% af totale funktion.
- Vagthavende læge på klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afd. kontakter akut bagvagt på børneafd.
- Barnet visiteres til børnekirurgisk afd., Rigshospitalet.
- Akut eller elektivt, se venligst 3. b.
5. c En nyre varetager mere end 40% af totale funktion.
- Ultralydscanning af nyrer når barnet er 9-12 måneder gammelt og efterfølgende tid til svar enten i dagafsnittet eller i børneambulatoriet.
Videre forløb fremgår af bilag:
Ved stabil hydronefrose 1 år gammel; de 3 postnatale ultralydscanninger har vist konstante værdier og de anbefalede renografier (3 stk ved AP-diameter på mindst 15 mm) har vist konstante værdier, som har været højere end 40%.
- Som hovedregel tilbydes årlig ultralydscanning.
- Renografi ved progression af AP-mål, UVI eller smerter. Ved tvivl konfereres med speciallæge i det nefro-urologiske team.
- Ved hydronefrose 1 år gammel, hvor de 3 sæt værdier af ultralydscanning og renografi ikke har vist helt stabile værdier konfereres plan med speciallæge i det nefro-urologiske team.
- Barnet bliver ved med at have åben indlæggelse ved mistanke om UVI i mindst 1 år længere tid end det har forløb på Børenafd.
Referencer, på Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside. De er ikke forældede.
Klaringsrapport om børn med prænatalt diagnosticeret hydronefrose og andre urologiske anomalier http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_foraeldede/hydronephrose_2006.pdf
Børn med prænatalt diagnosticeret hydronefrose og andre urologiske anomalier.
http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_foraeldede/hydronephrose_kort_2006.pdf