Baggrund
Der fødes årligt ca. 65.000 børn i Danmark. Heraf vil ca. 100 børn, have et medfødt dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab og ca. 150 børn have et ensidigt høretab. Sundhedsplejerskernes BOEL test er ikke velegnet til at finde børn med medfødt høretab pga. for ringe sensitivitet og specificitet. Der er derfor fra 2005 indført screening for medfødt høretab.
Behandling af høretab skal være iværksat senest, når barnet er 6 måneder gammelt for at opnå en optimal sprog- og taleudvikling samt social tilpasning.
Metode
Undersøgelsen gennemføres som en screening, og giver screeningen mistanke om medfødt høretab, udføres en udvidet undersøgelse, der kan bekræfte eller afkræfte mistanken om høretab.
Ved screeningen benyttes to metoder, OtoAkustisk Emission (OAE) og automatiseret hjernestammeaudiometri (aABR).
OAE anvendes til screening af raske nyfødte, mens OAE kombineret med aABR benyttes til børn i særlig risiko for centralt betinget høretab: Børn som har været indlagt i neonatalperioden i over 48 timer, børn med kromosomsygdomme og børn med kraniemisdannelser
I bilag A findes en mere detaljeret gennemgang af de to metoder.
Begge undersøgelser er meget sikre til at påvise høretab, men der kan ved begge metoder være op til 5% falsk-positive resultater, dvs. at undersøgelsen giver mistanke om høretab, selvom barnet hører normalt.
Undersøgelsesprogram
1. Raske nyfødte, dvs. børn som ikke har være indlagt på neonatalafsnit 427, og som ikke har særlig risiko.
· Alle nybagte forældre tilbydes hørescreening af den nyfødte i umiddelbar tilslutning til PKU testen mellem det 4. og 10. levedøgn
· Undersøgelsen udføres som OAE
· Resultat af undersøgelsen
Sikkert respons: Barnet har med al sandsynlighed ingen medfødt hørenedsættelse, og der skal ikke foretages videre.
Tekniske problemer, usikkert respons eller lignende:Undersøgelsen gentages samme dag eller næstkommende hverdag.
Intet sikkert respons: Bioanalytikeren udfører samme dag eller næstkommende hverdag en hjernestammeaudiometri (Auditory Brainstem Response – ABR test). Er der fortsat intet sikkert respons skal barnet henvises til RH til videre undersøgelse
2. Børn indlagt på Neonatal afdeling 427:
· Når udskrivning planlægges bestilles tid til hørescreening
· Undersøgelsen udføres som OAE - og ABR -test, OAE til børn indlagt under 48 timer, ABR til børn indlagt over 48 timer
· Resultat af undersøgelsen
Sikkert respons ved begge undersøgelser: Barnet har med al sand-syn-lighed ingen medfødt hørenedsættelse, og der skal ikke foretages videre
Tekniske problemer, usikkert respons eller lignende:Undersøgelsen gentages samme dag eller næstkommende hverdag.
Intet sikkert respons ved én af undersøgelserne: Barnet henvises til RH til videre undersøgelse
3. Børn i særlig risiko
Børn med kraniedeformiteter eller kendte kromosomfejl screenes ikke, men henvises direkte til auduilogisk klinik RH til diagnostisk undersøgelse
Information og organisation
På Hvidovre Hospital udføres hørescreeningen af særligt uddannet personale på 426.
Alle vordende forældre får udleveret informationsmateriale om muligheden for neonatal hørescreening ved besøg hos jordemoderen i 28-32 graviditetsuge. Der udleveres yderligere information efter fødslen i forbindelse med at undersøgelsen bestilles.
Hovedreglen er, at undersøgelsen bestilles af den afdeling, som udskriver barnet til hjemmet. Børn, som udskrives til hjemmet fra obstetrisk afdeling, får arrangeret screeningen derfra, mens neonatalafsnittet bestiller undersøgelsen for de børn, som udskrives til hjemmet derfra. Udskrives barnet til en anden afdeling, er det normalt denne afdeling, der sørger for screeningen.
Henvises barnet til yderligere undersøgelser foregår det på RH og forældre informeres herom.
Børn bosiddende udenfor RH:
Alle børn født på AHH får tilbudt hørescreening på AHH.
Yderligere information
Information SSI:
Screening af nyfødte - Sundhedsstyrelsen
Flowchart hørescreening:
Forældreinformation:
hørescreeening af nyfødt barn.pdf