Epiduralkateter, pleje af patient med

Epidural smertebehandling benyttes for at sikre optimal smertebehandling og for at undgå smertegennembrud i de første dage efter større operationer.

Epidural smertebehandling er centralt virkende smertestillende.

Epiduralrummet er beliggende mellem dura mater, der er det yderste lag af meninges, og ligamenterne, der ligger mellem vertebra. Epiduralrummet strækker sig fra kraniet til sacrum og indeholder bindevæv, fedt, lymfe og blodkar samt nerver. Medicin, der administreres i epiduralrummet, difunderer over dura og bindes til receptorer, der er beliggende i spinalkanalen.

Epiduralrummet

###TABEL_1###

 

Spinalrummet Epiduralkanyle Anlæggelse af epiduralkateter Epiduralkateter

 

Når barnet er bedøvet lægges et tyndt kateter ind i epiduralrummet enten lumbalt (ort.kir.operationer) eller thorakalt (gas.kir.operationer).

Kateteret tilsluttes en lille pumpe. Herfra gives kontinuerligt smertestillende medicin i form af rent ropivacain (som bruges til mindre børn) eller en blanding af ropivacain (lokalbedøvende) og morfin/clonidin (stærkt opoid).

Patienten skal stadig have sin faste ordinerede smertestillende medicin. Hvis epiduraldedøvelsen er velfungerende og det er aftalt med familien inden sengetid, kan det overvejes ikke at vække til fast smertestillende on natten.

• Anæstesilægen udregner fra barnets vægt, hvor meget den kontinuerlige dosis skal være og sikrer, at pumpen fungerer, inden vi får patienten retur fra opvågningsafsnit.
• Derudover skal der være ordination på fast Paracetamol samt i.v. morfin p.n. til gennembrudssmerter. 
• Smertesygeplejersken tager ved den daglige smertestuegang stilling til, om den kontinuerlige dosis skal reguleres op eller ned samt om der er andre smerterelaterede problemer.
• Plejepersonalet i Børne- og Ungeafdelingen er ansvarlige for observation og pleje.

 

Ved gennembrudssmerter, trods velfungerende EPI-katheter og fast PCM, gives i.v. morfin pn. som ordineret. Ved manglende effekt kontaktes:

• Dag                     → smertesygeplejersken 2-5176
• Aften og nat         → pæd. forvagt 2-5237 og patienten vurderes med henblik på vurdering af årsag til gennembrudssmerter:
• Kirurgisk problem → kontakt kirurgisk mellemvagt
• Smerteproblem    → kontakt Akut Smerteenhed 2-5532 mhp at give bolus i epiduralkateteret mm. Det er en aftale med overlæge ###NAVN###.

Akut Smerteenhed i dagtid 2-5176 (Koor spl) og i vagten 2-5532 (Bagvagt).

 

Observationer og sygepleje hos patient med epi-pumpe.

Alle patienter skal under den epidurale smertebehandling have iv-adgang (evt proppet) , og have et blærekateter.

Alle observationer dokumenteres i SP. Brug LDA'en "Epidural" 

 

Ved ankomst i 415 og herefter dagligt:

o   Palpation af epiduralkateterets indstikssted gennem forbindingen for ømhed og gennemsivning. Ved tegn på infektion kontaktes anæstesien, obs absces. 

o   En helt gennemvædet forbinding og en forbinding, der ikke hæfter, skal skiftes.

o   Det sikres, at epiduralkateteret er godt fikseret til huden. Tegaderm + Pad over indstiksstedet og Mefix op ad ryggen over kateteret.

o   Hvis det bliver nødvendigt med forbindingsskift, skal dette foregå uden berøring af indstikssted og med sterile handsker, 2 store spritswaps og sterilt plaster. Der observeres for mulige infektionstegn. Vær opmærksom på, at kateteret ikke er sutureret fast, men blot limet fast på huden.

o   PVK bibeholdes og skylles en gang dagligt. HUSK dokumentation i SP

o   Nedre toilette varetages af plejepersonalet, hvis barnet har blærekateter.

o   Observer epiduralpumpens pose for luft. (Kontakt anæstesien)

o   Bevægeligheden i benene beskrives og dokumenteres i SP under Epi / "Bromage"

o   Udbredningen af epiduralblokaden vurderes ved at berøre huden med en isterning eller en vattot med sprit og dokumenteres i SP / Epi

• Der, hvor der kun kan mærkes berøring og ikke kulde, virker blokaden.
• Der, hvor barnet kan mærke kulde, virker blokaden ikke.

o   Sederingsgraden dokumneteres under PEWS

1. døgn:

o    PEWS, smerter (VAS/FLACC) og sederingsgrad( se nedenstående skema) vurderes ca. hver 3. time, med mindre sederingsgraden indikerer andet.

o   En sovende patient vækkes ikke, hvis RF og sat er normale.

o   TP x 2.

o   Første nat overvåges patienten kontinuerligt med saturationsmåler.

o   BT måles hver vagt.

 

Efter 1. døgn vurderes sederingsgrad og RF med mellemrum i hver vagt, og BT, PULS og TP  x 1 i hver vagt.

 

Efter hver bolus- injektion

 

o   Puls og BT kontrolleres 15 min. efter bolus- injektion er givet.

                     

###TABEL_2###

 

Bakteriefilter og slanger

Hvis epiduralkatetret ved et uheld skilles ved studsen eller filtret, sprittes kateterslangen af med en stor spritserviet to gange og afklippes 1 cm proksimalt for synlig væske (eller mindst 5 cm fra spidsen) med steril saks og sættes sammen igen. Vurderes det, at filterets indgangsport er kontamineret, kontaktes anæstesien mhp et nyt filter. Anæstesien medbringer selv filtre og slanger.

• Almindeligvis vil vores patienter kun have epi-kateteret i 2-4 døgn. Hvis kateteret undtagelsesvis skal ligge over 4 døgn skal Akut Smerteenhed udskifte filter og tilførselsslanger ved brug af non- touch teknik og stor spritserviet. Skift af filter dokumenteres i SP under "Epi"

Overgang fra epidural smertebehandling til andre administrationsformer

Plan for overgangsbehandling aftales med smertesygeplejersken med henblik på opstart af planen den efterfølgende dag kl. 8, hvor epiduralpumpen slukkes. Patienten skal smertedækkes af fast smertestillende og kun i specielle/svære tilfælde aftales der forebyggende morfin. (Ved morfin-intolerance prøves Oxynorm 0.15 mg/kg x 4 og p.n.) Epiduralkateteret kan fjernes efter 4 timer, hvis der ikke er kommet væsentlige smertegennembrud.

  

Seponering af epiduralkateteret

Gøres af Børne- og Ungeafdelingen, hvis man er tryg ved proceduren.

• Plastret fjernes og patientenss ryg krummes så vidt muligt. Epiduralkateteret trækkes forsigtigt ud samtidig med, at der holdes en stor spritswaps på indstiksstedet og der påsættes en steril forbinding. Dette gøres med sterile handsker. Det kontrolleres, at den blå kateterspids er intakt og kommer med ud. Ved vedvarende modstand i katetret bør man ophøre med at trække og i stedet kontakte akut smerteenhed. Krum barnets ryg og det kan lette seponeringen.
• Forbindingen kan fjernes næste dag.
• Pumpen slukkes ved at holde tænd/sluk- knappen nede i ca 5 sek.
• Hvis patienten har feber sendes kateterspidsen til D+R.

 

 Potentielle problemer ved epidural smertebehandling

###TABEL_3###

 

Tilbage til top

 

Tilbage til top

 

Børn, epidural, smertebehandling

Børn, smertepumpe, opioid

Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne

Postoperativ sygepleje til den gastrokirurgiske patient