Præmature børn

Raske præmature børn kan ved behov øges til max. 180 ml/kg, evt. med proteinberigelse af mors mælk/ammemælk.

Dysmature børn

Symmetrisk væksthæmmede børn (børn med lav fødselsvægt og kort længde for gestationsalder, GA) skal ikke nødvendigvis lave catch-up. Disse børn skal vokse efter deres egen percentil både på længde- og vægtkurven.

Asymmetrisk væksthæmmede børn (for lav fødselsvægt, men normal længde for GA) skal gerne inden termin lave catch-up på vægtkurven, så den svarer til deres længde.

Man kan hos denne gruppe vælge at øge til 180 ml/kg/døgn eller tilsætte proteintilskud.

Væksthæmning, Neonatalt 

Børn med bronkopulmonal dysplasi, BPD

Disse børn har et øget kaloriebehov på grund af øget metabolisk hvilestofskifte, øget kardiel belastning, samt lungeheling.

Væskerestriktion som behandling for BPD under indlæggelse er dårligt undersøgt og uden evidens (quality of evidence low) (3). Hvis der er tegn på væskeophobning og eller cor pulmonale, kan væskerestriktion være indiceret.  Væskeindtaget reduceres typisk til 160 ml/kg, evt. til 135 ml/kg. Man skal være opmærksom på at protein- og kalorietilførelsen er tilstrækkelig og det er oftest nødvendigt at bruge forstærkning af modermælken i form af proteintilskud og/eller kalorier. 

Børn med ductus arteriosus persistens, DAP

Disse børn har risiko for ve.-hø. shunt over ductus med deraf følgende øget flow i lungekredsløbet, let lungeødem og belastning af hjertet. De er ofte vekslende iltkrævende og har tachycardi. 

Behandling af DAP med væskerestriktion er ikke længere anbefalet. Skal ikke øges til > 160ml/kg/døgn, optimere vækst med proteintilskud. Diuretisk behandling er relativ kontraindiceret. 

Børn med hypoglykæmi Hypoglykæmi - neonatal 
Børn med hyperbilirubinæmi Hyperbilirubinæmi hos nyfødte