Nasal CPAP er vist at reducere behovet for intubation, antallet af apnøepisoder hos præmature og postextubations atelektase-dannelse. Tillige er tidligt brug af CPAP vist at reducere incidensen af BPD (bronchopulmonal dysplasi) og brugen af hjemmeilt (REF 1-7).
Seponering af CPAP sker ofte på en ”ad hoc” metode. Dog findes der studier som sammenligner forskellige seponeringsmetoder med hinanden (REF 8-12). Ud fra disse studier fremkommer nedenstående tilgang til seponering af CPAP.
Ved brug af denne metode er der evidens for:
Respiratorisk støtte kan seponeres direkte fra CPAP tryk 4 -5 eller over optiflow, der hos udvalgte børn kan vælges i en nedtrapningsperiode. Optiflow sidestilles med CPAP hvad angår kriterier for seponering. Se optiflow instruks.
Når barnet opfylder nedenstående krav seponeres nasal CPAP (uden forudgående længere "pauser").
Ved behandling med optiflow gælder, at ved behandling i atmosfærisk luft og flow svarende til vægt (kg = l/min) kan seponering ske på tilsvarende måde for CPAP.
De første 48 timer kan betragtes som en prøveperiode. Efter 48 timer kan barnet bestragtes som stabilt ude af CPAP/optiflow.
Krav for at CPAP/optiflow seponering kan påbegyndes: (alle krav skal opfyldes gennem mindst 12 timer)
###TABEL_1###
Kriterier for at genoptage CPAP/optiflowbehandling: (mindst 1 af nedenstående)
###TABEL_2###Nyt seponerings forsøg kan forsøges, når barnet atter opfylder ”krav for seponering af CPAP/optiflow”.
Immature børn (GA < 28) kræver i gennemsnit 3 seponeringsforsøg mens præmature (GA>28) i gennemsnit kræver 2 seponeringsforsøg (REF 12).
Opmærksomhed rettes på BPD børn som ofte har vedvarende indtrækninger hvilket ikke er ensbetydende med vedvarende CPAP behandling.
Vigtigste baggrunds reference er markeret med fed.