Arteriekanyle anlæggelse

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

 

Tilbage til top

Indikation:

1.      behov for at kende FiO2 krav (Pa O2)

2.      behov for gentagne arterielle blodgasanalyser (f.eks. respirationsinsufficiens)

2.      behov for kontinuerlig blodtryksmonitorering, f.eks. respiratorbehandling og/eller shock/præshock

Kontraindikationer:

·         må aldrig lægges i endearterie, f.eks. a. brachialis, a. femoralis eller a. temporalis

·         anlæggelse i arterie hvor ”naboarterien” (f.eks. a. ulnaris eller a. radialis) netop har været kanyleret

 

Komplikationer:

  • perifer iskæmi og gangræn (typisk startende med fingerspidser) pga. tromber, embolier og spasmer. I værste tilfælde infarkt af hånd
  • blødning
  • infektion
  • karpaltunnelsyndrom
  • fikseret tommeladduktion pga. sene- og muskelskade

Forholdsregler:

·         Allens test inden anlæggelse. Udføres ved at knytte barnets ene hånd så håndfladen bleger. Mens den er knyttet komprimeres over begge arterier. Hånden åbnes så den blege håndflade ses, og så snart der slippes over den ene arterie (a. ulnaris eller radialis) skal håndfladen blive rød igen. Dette er typisk ikke tilfældet når en a-kanyle netop er fjernet fra den ene arterie. Kanylerede arterier rekanaliseres typisk i løbet af en måned.

·         der må ikke injiceres hyperosmolære opløsninger eller vasoaktive farmaka i en a-kanyle (f.eks. inotropika og calcium). Et arteriekateter skal generelt ikke bruges til medicinadministration af hensyn til kateterets funktion

·         kateteret skal fjernes, hvis huden bleger mere end yderst kortvarigt når kateteret skylles

Arterier:

1.      a. radialis

2.      a. ulnaris

3.      a. tibialis posterior

4.      a. dorsalis pedis

5.      a. umbilicalis (se instruks NAK)

Udstyr:

·         neoflon (24 G)

·         3-vejshane og kort infusionsslange (fyldt med iso. NaCl), hvor der er påsat 2 ml sprøjte, der er fyldt med iso. NaCl

·         fiksation

·         BT-transducer, infusionspumpe og iso - eller hypoton NaCl infunderes med min. 1.0 ml/time for at holde droppet åbent.

          Glukose 5% kan også bruges

 

Procedure:

  • identificer arterien f.eks. med lyskilde og palpation. A. radialis ligger under 4. radiale streg, hvis det volare håndled opdeles i fem lige brede felter med fire streger. Se også foto nedenfor
  • desinficer huden
  • moderat ekstension af håndleddet. Lokaliser arterien igen
  • indstik i en 30 ° vinkel med huden 0.5-1 cm proksimalt for den distale håndledsfure hvis der stikkes efter a. radialis eller a. ulnaris
  • når kammeret fyldes med blod skubbes kanylen endnu 1-2 mm frem i karrets retning, hvorefter kateteret føres frem og kanylen trækkes tilbage. Hvis arterien perforeres kortvarigt på vej ned mod periost, trækkes kanylen tilbage, og herefter kateteret, indtil kammeret fyldes med blod, hvorefter kateteret skubbes frem, mens kanylen trækkes helt ud.
  • komprimer huden over kateterspidsens placering og forbind trevejshane og infusionsslange med sprøjte. Infunder og fikser kateter

A. radialis anatomi:
 

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag