Appendicitis acuta, præ-og post operativ pleje af

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

 

Tilbage til top

Appendicitis er en betændelse i blindtarmen (et lille ormeformet vedhæng i tarmen). Lidelsen ses sjældent hos børn under 2 år.

Der findes ikke en undersøgelse, der med sikkerhed kan be- eller afkræfte en blindtarmsbetændelse. Det er alene lægens skøn, der afgør, om operation er nødvendig.

Diagnosen stilles af pædiater og gas. kir. så hurtigt som muligt for at undgå evt. perforation af blindtarmen. Blodprøver og disse svar bør ikke forsinke beslutningen om at operere unødigt.

Fremgangsmåde

 

Tilbage til top

Observationer

Symptomerne på appendicitis kan være ukarakteristiske, men ofte ses følgende symptomer:

  • mavesmerter gennem 1-2 dage, som oftest startende omkring navlen. Senere i forløbet flytter smerterne sig til at være i nederste højre side af maven. Register smertescore.
  • temperatur op til 38 grader
  • nedsat appetit, evt. kvalme, evt. opkastninger
  • evt. tynd afføring

Børnene kommer som oftest gående foroverbøjet ind i afdelingen. I sengen ligger de stille og sammenkrøbet. De vil nødigt hoppe.

Obs. mindreårige børn kan sagtens hoppe eller kravle op og ned fra sengen med en sprunget blindtarm.

Følgende kan være tegn på perforation:

  • Temperatur-stigning til 38-39 grader og mange smerter.
  • Pludselig bedring og derefter gradvis forværring af smerterne.

Sålænge barnet observeres for appendicitis, skal det faste og eventuelt tørste, fra det ankommer til Børne- og Ungemodtagelsen, og indtil lægen har vurderet anderledes. 

  • Højde og vægt
  • PEWS og rektaltemperatur
  • Smertescores og ved smerter må barnet gerne få smertestillende medicin, før lægen har stillet en diagnose. Eventuel appendicit kan ikke skjules af mildt smertestillende. Smertevurdering - børn og unge
  • Dokumenter, hvornår barnet sidst har spist og drukket
  • Udlever urinprøvesæt til stix
  • Evt. graviditetstest hos teenagerpiger.
  • Evt. lokalbedøvende creme til blodprøver

Pædiater kontakter gas.kir. mellemvagt. Se gastro.kir vejledning Appendicitis acuta hos børn

Hvis diagnosen appendicitis afkræftes og barnet ikke skal opereres, skal barnet ses af pædiater, også selv om barnet er velbefindende.

Præoperativ sygepleje

Når gas.kir. har bekræftet diagnosen, gøres følgende :

  • Kontakter gas.kir anæstesi ( personsøger  2-5531 )
  • Anæstesitilsyn foregår i 411.
  • Klargør barnet i SP.
  • Giv barnet hospitalstøj  og armbånd på.
  • Husk løftestykke til børn over 35 kilo
  • Dropstang på sengen
  • "Lokalbedøvende creme/gel" på håndryg  Lokalbedøvende creme/gel ved stikprocedurer hos børn og unge
  • Barn og forældre informeres efter deres behov og alder. Vis eventuelt film om bedøvelse.

Én kan følge med barnet på operationsgangen og blive indtil barnet sover. Forældrene skal iføres engangs operationstøj inden afgang fra Børne- og Ungeafdelingen.

Som regel vil anæstesisygeplejersken selv kontakte forældrene på deres mobil, når barnet ankommer til opvågningen. Men Børneafdelingen skal også have forældrenes kontaktnumre. Forældrene har ofte brug for støtte i ventetiden, mens barnet er under bedøvelse og kan have glæde af at have kontakt med deres plejepersonale.

Undlad at give forældrene en præcis tid på operationens varighed for at undgå unødig ængstelse.

 

Postoperativ sygepleje

Efter operationen køres barnet direkte i sengeafsnit 415.

  • Børn, der har fået lavet en ukompliceret appendectomi og kan oftest udskrives indefor et døgn.
  • Børn med perforeret appendicitis modtages i sengeafsnit 415 direkte fra opvågningsafsnittet. Barn og forældre vises til rette på den nye stue og præsenteres for det nye personale.

Forældrene informeres om operationsforløbet og den videre plan.

 

Børn, der har fået lavet en ukompliceret appendectomi

  • Cicatrice: Observer om der er gennemsivning af forbindingen. Tegn evt. rundt om "skyggen" på forbindingen, så blødningens udvikling kan observeres. Ved moderate blødninger forstærkes forbindingen det første døgn med en steril kompressions- forbinding. Ved større blødning kontaktes kirurgen og der observeres BT og P (PEWS). Som oftest kan forbinding undværes efter et døgn.
  • Smerter: Smertescore. Der skal altid ordineres fast smertestillende medicin til det første døgn. Herefter smertestillende medicin pn.

Under operationen pustes der luft ind i abdomen, dette kan efterfølgende trykke og give smerter. Nogle beskriver dette som trykkende smerte omkring bryst og skulder. Dette afhjælpes ved mobilisering og lejring med eleveret hovedgærde.

  • Tarmfunktion: Observer flatus/afføring. Hvis der er truffet aftale med lægen om, at barnet kan gå hjem inden afgang af luft eller afføring, skal familien informeres om selv at observere, hvornår der kommer hhv flatus/afføring og henvende sig ved problemer. Manglende tarmfunktion kan resultere i ileus tilstand.
  • Vandladning: Obs. vandladning efter operationen. PVK må seponeres, når der har været vandladning (medmindre barnet er opereret for en perforeret appendicit og skal have i.v. behandling.
  • Kvalme og opkast: Børn reagerer forskelligt på narkose og medicin, og nogle børn er meget forkvalmede. Sørg for god ventilation på stuen, og for at barnet får friske drikkevarer tilbudt i små portioner. Kost tilbydes efter, hvad barnet har lyst til.
  • Væskeskema: Der skal føres væskeskema ved opkast og kvalme og ved temperaturforhøjelse  
  • Mobilisering: det er vigtigt at opfordre og støtte barnet i at blive mobiliseret og allerede på operationsdagen komme ud af sengen. Dette igangsætter peristaltikken, som afhjælper eventuel kvalme.
  • Infektionstegn: Mål barnets temperatur. Det er normalt at have let temperaturforhøjelse (37,5 - 38) den første dag efter operationen. Højere temperaturer kan være tegn på infektion, mens abscesser først skal samle sig før de giver symptomer (som regel på 5-8 dagen). Cicatricen observeres for hævelse, rødme, ømhed og varme, samt om der er sivning og pus fra såret. Barnet skal vurderes af læge ved tegn på infektion.
  • Bad: Barnet må tage brusebad 1 døgn efter operationen. Efter en uge må barnet gå i svømmehal, havbad og karbad.
  • Suturer: Børn med almindelig appendecitis er oftest syet med suturer, der opløses af sig selv. Kontroller i journalens operationsbeskrivelse, hvilken type sutur, der er anvendt, samt hvornår suturerne evt skal fjernes. Ved perforeret appendicit bliver børn som regel syet med tråde, som skal fjernes hos egen læge på 10. dagen, hvis de er udskrevet.

 

Børn med perforeret appendicitis

Et barn med en perforeret appendicit er ofte påvirket i det postoperative forløb, og indlægges i minimum 72 timer til forebyggende to-stofs antibiotisk behandling.

Barnets almentilstand er afhængig af hvor meget pus, der har kontamineret bughulen,- jo mere pus og udbredelse, jo større risiko for udvikling af abscesser og påvirket almentilstand. Disse børn vil sjældent have gavn af at gå på hjemmebesøg mellem IV-tiderne, og skal derfor ikke tilbydes dette pr automatik.

 

  • Cicatrice: Observer om der er gennemsivning af forbindingen. Tegn evt. rundt om "skyggen" på forbindingen, så blødningens udvikling kan observeres. Ved moderate blødninger forstærkes forbindingen det første døgn med en steril kompressions- forbinding. Ved større blødning kontaktes kirurgen og der observeres BT og P (PEWS). Som oftest kan forbinding undværes efter et døgn.
  • Smerter: Ved perforeret appendicit skal barnet have fast paracetamol og NSAID hver 6. time (også om natten) og skal derudover have morfin som pn. ordination. Børn med behov for morfin skal forblive indlagt, til de kan undvære dette. Alle børn med smerter smertevurderes og smertescores efter FLACC / VAS. (Se vejledning:  Smerter, sygepleje til børn med). Der scores og dokumenteres altid før og efter indgift af analgetica.
  • Tarmfunktion: Observer flatus/afføring. Ved perforeret appendicitis observeres tarmfunktionen nøje, idet risikoen for ileus er til stede i hele forløbet.
  • Vandladning: Obs. vandladning efter operationen. Barnet kan efter lægeordination suppleres med væske í.v. ved behov. Hos barnet med perforeret appendicitis, observeres vandladningen med henblik på, om der er behov for væsketilskud.
  • Kvalme og opkast: Børn reagerer forskelligt på narkose og medicin, og nogle børn er meget forkvalmede. Sørg for god ventilation på stuen, og for at barnet får friske drikkevarer tilbudt i små portioner. Kost tilbydes efter, hvad barnet har lyst til. Ved kvalme kan lægen ordinere Zofran som tablet eller iv . Ved perforeret appendicit behandles barnet med Metronidazol, som også giver kvalme. Det hjælper som regel, når barnet efter et døgn kan overgå til rektal administration af metronidazol og få Zofran fast eller efter behov. Generelt er børn med en perforeret appendicitis forkvalmede trods zofran.
  • Væskeskema: Ved perforeret appendicit føres væskeskema med angivelse af væskeindgift og der registreres vandladning, afføring og opkast. Ved alment påvirkede patienter måles diurese.
  • Mobilisering: Det er vigtigt at støtte barnet i at blive mobiliseret allerede på operationsdagen. Dette igangsætter peristaltikken, som kan være med til at afhjælpe eventuel kvalme
  • Infektionstegn: Mål barnets temperatur. Det er normalt at have let feber 37,5 - 38 den første dag efter operationen. Højere temperaturer kan være tegn på infektion, mens abscesser først skal samle sig, før de giver symptomer (som regel på 5-8 dagen). Cicatricen observeres for  hævelse, rødme,  ømhed og varme, samt om der er sivning og pus fra såret. Barnet skal vurderes ved tegn på infektion.
  • Bad: Barnet må tage brusebad 1 døgn efter operationen. Barnet må komme i svømmehal, havbad og karbad, et døgn efter at suturer er fjernet.
  • Suturer: Kontroller i journalens operationsbeskrivelse, hvilken type sutur, der er anvendt, samt hvornår suturerne evt skal fjernes. Ved perforeret appendicit bliver børn som regel syet med tråde, som skal fjernes hos egen læge på 10. dagen, hvis de er udskrevet.
  • I.V.- behandlling: Ved perforeret appendicit behandles børnene med 2 stof antibiotika i 72 timer startende fra operationstidspunktet og gives  som intervenøs behandling og delvis som suppositorier.

Efter en perforeret appendicit er der øget risiko for abscesser i abdomen eller i cicatricen. Disse kan som regel diagnosticeres ved en ultralydsscanning, men symptomer som feber, rødme og hævelse ved cicatricen, pus fra cicatricen, smerter og manglende fremgang vil også pege i den retning. Har barnet haft høj CRP (>180-200) inden operation, kan det være relevant at gentage infektionsblodprøver ved ovennævnte symptomer. Det kan være såvel gastroenterologisk pædiater som kirurg, der ordinerer undersøgelserne for at afdække, om der er abscesser.

Udskrivelse, herunder information og vejledning

Ved udskrivningssamtale informeres forældre og barn om følgende:

  • vigtigheden af og sammenhængen mellem mobilisering og smertestillende medicin.
  • at barnet skal tage den med ro i en uges tid, og herefter langsomt gøre de ting, barnet selv magter.
  • barnet skal undgå vild sport,som fx fodbold og boksning de første 2-3 uger.
  • baderegler. (Se ovenfor)
  • suturfjernelse. (Se operationsbeskrivelse i SP)
  • hvor de skal henvende sig ved problemer:  Børneafdelingens 24 timers regel til børn med almindelige appendicit og "Åben indlæggelse" 3-4 uger efter en perforeret appendicitoperation. Derefter vagtlæge eller praktiserende læge.
  • ved perforeret appendicit skal forældrene informeres om muligheden for udvikling af eventuelle komplikationer( bl.a. abscesser  og adhærencer (sammenvoksninger) og hvilke symptomer de skal reagere på.
  • epikrise sendes til egen læge

Børn, som er appendectomeret (uden perforation), og som er velfindende efter operationen, kan efter aftale med en læge, sendes hjem af en sygeplejerske. Der skal være dokumenteret udskrivningssamtale og sygeplejersken skal efterfølgende sikre, at en læge udskriver patienten i SP i indeværende vagt.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag