Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital
SOP nr. 293
Målgrupper og anvendelsesområde
Læger og sygeplejersker på Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.
Beskriver retningslinier for brug af præmedicin til fastende børn forud for anæstesi og operation hos børn.
Herunder sikring af, at det perioperative forløb foregår efter standardiserede retningslinier og "best standards" samt med deltagelse af personale med relevante børneanæstesiologiske kompetencer.
Definitioner
Børn: omfatter personer til og med det 17. leveår.
Præmedicin: farmaka givet med det formål at hindre angst/ubehag/smerter før anæstesi eller operation.
Fremgangsmåde
Nedenfor beskrivelse af forhold der er gældende for præmedicin af børn på Hvidovre Hospital.
RESUME:
- Non-farmakologiske tiltag er en fast del af alle børneanæstesiforløb
- Farmakologiske tiltag anvendes kun på indikation og efter vurdering af læge
- Mange børn har ikke brug for præmedicin
- Midazolam kan administreres selvstændigt af børneafdelingen
- Øvrig præmedicin administreres af anæstesien
- Præmedicin skal ordineres i SP
BAGGRUND: For mange børn er tanken om anæstesi og operation angstfremkaldende. Ukendte omgivelser og mennesker, bekymring for smerter, adskillelse, nåle, maske, etc. Barnets reaktion vil afhænge af alder, tidligere oplevelser, forældre samt personalets håndtering af situationen.
Ved det præ-anæstesiologiske tilsyn, vurderes det om barnet kan have gavn af præmedicin. Denne beslutning baseres på samtale med barn og pårørende, observation af barnet ved samtalen samt inddragelse af barnets/de pårørendes erfaringer med tidligere anæstesiforløb. Tidligere anæstesijournaler kan rumme værdifulde oplysninger om barnets reaktionsmønster.
Det er vigtigt, at vi ved prætilsynet identificerer børn med behov for præmedicin, idet det er betydeligt sværere at "redde den hjem" når situationen er "kørt op" nede på op-stuen.
Der skelnes mellem non-farmakologiske og farmakologiske tiltag.
NON-FARMAKOLOGISKE TILTAG:
Anvendes altid, tilpasses barnets fysiologiske og kognitive alderstrin, omfatter bl.a.
- alderssvarende og situationsafhængig håndtering af barnet
- 0-2 år: Afledning, sang, sæbebobler, højtlæsning, masker med duft
- 3-6 år: Leg, iPad, basal forklaring uden for mange valgmuligheder
- 7-12 år: iPad, forklaring med valgmuligheder og mulighed for selv at deltage
- >12 år: Hensyn til den unges intimsfære
- brug af hudanalgesi til alle børn med planlagt hud penetration (pvk, blodprøver, lumbalpunktur etc.)
- inddragelse af rolige og velinformerede forældre
- ro på stuen uden for mange aktører og stimuli
- fantasi/drømmerejse
- alle børn får valget mellem en Tryg-isbjørnebamse eller legetøj på op-stuen
FARMAKOLGISKE TILTAG:
Anvendes kun på indikation og efter konkret vurdering fra læge. Anæstesilægen ordinerer præmedicin i SP, laver note herom i prænotatet og informerer forældre og barn.
Præparatvalg:
Førstevalg er Midazolam (hurtig anslag, kortere varighed), kan administreres selvstændigt af børneafdelingen.
Alternativt kan anvendes andre præparater eller adm. former der administreres af anæstesien og gives på særlig indikation, på speciallægeniveau.
Præmedicin der kan administreres selvstændigt af børneafdelingen
Benzodiazepin: Midazolam, 2 udgaver. Ozalin oral mixtur 2 mg/ml (oralt). Midazolam inj væske 5 mg/ml (oralt, rektalt, nasalt) - se LOP nedenfor.
Præmedicin der administreres af anæstesien, speciallægeniveau
NMDA-antagonist: S-Ketamin inj væske 25 mg/ml (oralt, rektalt, nasalt, intramuskulært) - se LOP nedenfor.
Alfa-2-agonister: Clonidin inj væske 150 ug/ml (oralt, rektalt), Dexmedetomidin inj væske 100 ug/ml (nasalt) - se LOP nedenfor.
Opioider: Sufentanil inj væske 50 ug/ml (nasalt) - se LOP nedenfor.
Monitoreringsniveau:
Bedside vurdering af barnet (bevidsthed, rf, sat, puls) før og efter præmedicin samt voksen observation af barnet. Falder barnet i søvn påsættes sat måler. Ved intranasal præmedicin bør barnet observeres af sundhedspersonale. Se desuden under LOP nedenfor.
Beslutningsstøtte: Tilgang afhænger om præmedicin kan gives oralt eller ej.
Ansvar og organisering
Det er den ansvarshavende anæstesilæge som sørger for at SOP'en overholdes. Fraviges SOP'en bør årsagen beskrives.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Ghazal EA. Preoperative Evaluation, Premedication, and Induction of Anesthesia. A Practice of Anesthesia for Infants and Children. Coté and Lerman. 6th edition. 2019: 35-68.
Larson P. Pro–Con Debate. The place of premedication in pediatric practice. Pediatric Anesthesia 2009. 19: 817–828
Cravero JP. Pharmacologic agents for pediatric procedural sedation outside of the operating room. UpToDate. Nov 2019.
Branch JR, Lerman J: Preoperative anxiety management, emergence delirium, and postoperative behaviour. Anaesth Clin 2014: 1-23
O’Sullivan M. Preinduction techniques to relieve anxiety in children undergoing general anaesthesia. BMJ education. Continuing Education in Anaesthesia, Critical Care & Pain j 2013
Schwengel DA. Perioperative Management of Children with Obstructive Sleep Apnea. Anesth Analg 2009; 109: 60 –75
Yalamanchili V. Anesthesia for the child with autism. UpToDate. Nov 2019.
Nemeth M et al. Intranasal analgesia and sedation in pediatric emergency care – A prospective observational study on the implementation of an institutional protocol in a tertiary children’s hospital. Ped Emerg Care 2017
Fantacci C. Intranasal drug administration for procedural sedation in children admitted to pediatric emergency room. European Review for Medical and Pharmacological Sciences. 2018; 22: 217-222.
UpToDate, LexiComp, ProMedicin, Drug Monographs
Lawrence, HF. Oral midazolam Preanesthetic Medication in Pediatric Outpatients. Anesthesiology 11 1990, Vol.73, 831-834.
Williamson KL. Midazolam oral solution (Ozalin®): a profile of its use for procedural sedation or premedication before anaesthesia in children. Drugs & Therapy Perspectives (2019) 35:255–262
Rawat HS. Effects of intranasal midazolam as premedication in pediatric anaesthesia. A clinical study. Pediatric Anesthesia and Critical Care Journal 2014; 2(2):112-121
Zanos P. Ketamine and Ketamine Metabolite Pharmacology: Insights into Therapeutic Mechanisms. Pharmacol Rev 70:621–660, July 2018
Weber F. Premedication with nasal s-ketamine and midazolam provides good conditions for induction of anesthesia in preschool children. Can J Anesthesia 2003. 50: 5. pp 470–475
Almenrader N. Steal-induction after clonidine premedication: a comparison of the oral and nasal route. Pediatric Anesthesia 2007 17: 230–234
Larsson P. Onset time for pharmacologic premedication with clonidine as a nasal aerosol: a double-blind, placebo-controlled, randomized trial. Pediatric Anesthesia 22. 2012: 877–883
Mahmoud M. Dexmedetomidine: review, update, and future considerations of pediatric perioperative and periprocedural applications and limitations. British Journal of Anaesthesia 2015, 171–82
Afshari A. Dexmedetomdine in the pediatric population – a review. Minerva Anestesiol 2015; 81: 320-32
Yuen V.M. A randomized comparison of two intranasal dexmedetomidine doses for premedication in children. Anaesthesia 2012, 67, 1210–1216
Lundeberg S. Aspects of pharmacokinetics and pharmacodynamics of sufentanil in pediatric practice. Pediatric Anesthesia 21 (2011) 274–279
Henderson JM. Pre-induction of anesthesia in pediatric patients with nasally administered sufentanil. Anesthesiology. 1988 May; 68(5): 671-5.
Bilag
LOP nr. 293a. Præmedicin børn, børneafd.pdf
LOP nr. 293b. Præmedicin børn, anæstesiafd.pdf
LOP nr. 293c. Præmedicin børn, specielle situationer.pdf
LOP nr. 293d. Nasal forstøvning af medicin.pdf