Børn, præanæstesiologisk tilsyn

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital
 
SOP nr.  292

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

Nedenfor beskrivelse af forhold der er relevante for præanæstesiologisk tilsyn og klargøring af børn der skal bedøves til operation, behandling eller undersøgelser på Hvidovre Hospital. Vi bedøver både børn på den centrale operationsgang (COP) og externt ude i huset (billeddiagnostisk afdeling, endoskopi, procedurerum, se SOP 260).

 

HVILKE BØRN BEDØVES: 

Der er forskel på hvilke børn vi bedøver i dagtid og i vagten. Børn over 2 år bedøves hele døgnet.

I dagtid: Der bedøves hjerte-lunge raske børn ned til 1 måned efter forudgående aftale med ansvarshavende anæstesi sygeplejerske (2-5716) og såfremt der er de rette børneanæstesiologiske kompetencer til stede. 

I vagten: Der bedøves ikke børn under 2 år - disse henvises til RH. Aftale om overflytning til RH aftales mellem ansvarshavende afdeling og RH. Behandlingsansvarlig børnelæge arrangerer overflytning via AMK vagtcentral. 

 

PRÆSAMTALEN: 

Børn og forældre går til "præ-samtale" på afd. 438, hvor de melder sig i receptionen. Akutte børn i vagten og ikke-ambulante børn kan ses på børneafdelingen. Der udleveres skriftlig information vedr. bedøvelse af børn. Følgende emner berøres under præsamtalen.

Tidligere anæstesiforløb: Har barnet før været bedøvet, forløb og evt. komplikationer.

Induktionsmetode: Inhalation eller intravenøs; den foretrukne metode noteres i SP; forældre/barn informeres om begge muligheder.

Forældre: Én af forældrene kan følge med barnet på operationsstuen og blive der indtil barnet sover; genforenes med barnet på opvågningen inden det vågner; de er således ikke tilstede under selve proceduren.

Forberedelse på børneafdelingen og Postoperativ smerteplan: Se nedenfor.

Øvrigt: Spørg ind til rokketænder, nylige luftvejsinfektioner, luftvejsvurdering hos børn er oftest ikke mulig ligesom de gældende voksen luftvejsalgoritmer ikke er valideret til børn...

 

FORBEREDELSE PÅ BØRNEAFDLINGEN: 

Barn/forældre gives grundig alderssvarende information om hvad der skal ske. 

Børne præfolder: Hedder "###NAVN### og ###NAVN### skal bedøves", gives til barn/forældre hvis den ikke er udleveret ved præsamtalen. 

Video: Hedder "###NAVN### skal bedøves", er en kort film der i børnehøjde forklarer forløbet for en børneanæstesi. Filmen kan tilgås via AHH hjemmeside under anæstesiolgisk afdeling/behandling/bedøvelse af børn eller via skanning af "qr koden" på forsiden af præfolderen med smartphone, hvorved der linkes til filmen. 

Præoperative blodprøver: Ej nødvendigt hos i øvrigt raske børn til ukomplicerede indgreb. Forventes peroperativt blodtab tages hæmoglobin, blodtype og bas-test - spørg kirurg. 

Hudanalgesi: Alle børn skal have hudanalgesi, påsat 2 steder, altid en håndryg. Der findes 2 typer.

Ametop: Hurtigt anslag, lang varighed. Skal sidde på 45 minutter. Varighed 4-6 timer. Vasodilatarer. Der kan stikkes lige efter det er fjernet.

Emla: Langsomt anslag, kort varighed. Skal sidde på +90 minutter. Varighed 1-2 timer. Vasokontraherer. Der kan først stikkes efter 20 min.

Se desuden LOP 292a nedenfor.

Præmedicin: Gives på indikation efter vurdering af læge. Det er vigtigt, at vi ved prætilsynet identificerer børn med behov for præmedicin inden de kommer ned, da det er betydeligt sværere at "redde den hjem" når barnet er kommet på stuen og situationen er "kørt op". Observer barnets (og forældrenes) adfærd og spørg ind til tidligere anæstesi forløb og evt. brug af præmedicin. Præmedicin skal ordineres i SP.

Standard præmedicin er Midazolan der også kan ordineres af børneafdelingen. Har relativt hurtig anslag (20-30 minutter) og kort virkningsvarighed (40-60 minutter). På speciel indikation kan anvendes andre typer præmedicin og administrationsformer, se SOP nr. 293: Børn, præmedicin. Konfereres med speciallæge i anæstesi. 

Fasteregler: Børn faster ofte for længe hvilket medfører øget tørst, sult og kvalme hvorfor fasteregler er lempet noget de senere år. Børn kan indtage fast føde 6 timer, modermælkserstatning 4 timer, amme/modermælk 3 timer og klare væsker indtil 1 time før anæstesi. Børn bør således opfordres til at drikke klare væsker indtil 1 time før anæstesistart. Se desuden LOP 292b nedenfor.

Koordinering: Når op-stuen er klar kaldes barnet ned og bringes via portør. Inden barnet kører ned skal det have velfungerende hudanalgesi, fået præmedicin hvis indiceret og have "tisset af". En af forældrene følger med barnet ned til COP iklædt engangs overtræksdragt og -hue. 

 

POSTOPERATIV SMERTEPLAN: 

Drøftes med forældre/barn ved præ-samtalen. Hvis muligt anvendes altid lokalanalgesi, enten ved kirurg eller os. Perifer nerveblokade (af speciallæge eller superviseret af speciallæge) og neuraxial blokade (af speciallæge) på børn foregår på sovende ikke-relakseret barn. Smertepumpe kan komme på tale hvis perifer nerveblokade eller neuraxial ikke er en option. Ved perifer nerveblokade informeres om "tung/død" arm/ben efterfølgende indtil effekt er aftaget (ofte 10-12 timer) og opstart af anden smertebehandling forinden. Ved epidural informeres om behov for urinkateter. Den aftalte postoperative smerteplan noteres i præskemaet i SP. Se også SOP nr. 101: Børn, anæstesi, central operationsgang (COP).​​​​

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag