Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital
SOP nr. 301
1 - MAT-funktion på Amager Hospital
MAT kan tilkaldes på ###TELEFON###.
Formål med MAT
Formålet med MAT er at redde liv ved at forebygge hjertestop samt at forebygge indlæggelse på intensiv afdeling:
To læresætninger om MAT
For at MAT, i samarbejde med stamafdelingernes personale, kan leve op til formålet med MAT, er der to læresætninger, der er vigtige at huske:
Kriterier for tilkald af MAT:
Tilkaldeprocedure
Oplysninger ved MAT-kald
Du skal oplyse om følgende ved kald af MAT:
Brug ISBAR når du ringer.
Responstid
Målet er at MAT-sygeplejersken kommer inden for 15 minutter til 95% af tilkaldene.
Opgaver mens der ventes på MAT:
Opgaver når MAT er kommet
Da ethvert MAT-tilkald er en samarbejdssituation og en undervisnings- og vejledningssituation, er det nødvendigt, at sygeplejersken der har ansvaret for patienten, og om muligt også stamafdelingens vagthavende læge bliver på stuen sammen med MAT-sygeplejersken under tilkaldet.
Ansvarsfordeling under MAT-tilkald
MAT overtager ikke patienten, der er i centrum for tilkaldet. Det er den sygeplejerske eller læge, der har tilkaldt MAT og som har ansvaret for patienten, der er det centrale personalemedlem i tilkaldet. Stamafdelingens personale har det pleje- og behandlingsmæssige ansvar for patienten.
Personalet fra afdelingen skal kalde den vagthavende medicinske læge, samtidig med at anæstesisygeplejersken kaldes. Lægen skal tilse patienten så hurtigt, det er muligt. Lægen vurderer ligeledes, om det er påkrævet at underrette den vagthavende intensivlæge på Hvidovre Hospital på ###TELEFON###. Dette kan typisk dreje sig om patienter, der er svært respiratorisk eller cirkulatorisk truede, har tegn på universelt påvirkede organsystemer, eller hvor diagnosen/behandlingen af patientens problemer er uklare.
Anæstesisygeplejersken med MAT-funktion har følgende kompetencer ift. luftvejshåndtering ved akut kritisk sygdom:
Dokumentation af tilkald
MAT-sygeplejersken skriver et notat i SP, indeholdende observationer, analyse og pleje/behandlings forslag.
De sygeplejehandlinger, der udføres i fællesskab under tilkaldet, skal stamafdelingens sygeplejerske dokumentere i SP.
Afslutning på et tilkald
Når et tilkald er afsluttet, kan der laves aftale mellem stamafdelingens personale og MAT-sygeplejersken, med hensyn til om MAT-sygeplejersken skal ringe eller komme forbi senere.
2 - Anæstesisygeplejerskens øvrige funktioner og kompetencer
1. Hjertestop: Anæstesisygeplejersken er en del af hjertestop-teamet AMH og bliver kaldt automatisk, hvis der alarmeres 2222 (VIP Hjertestopbehandling - udstyr AMH, Hjertestop - erkendelse, alarmering, behandling og dokumentation). Medicinsk mellemvagt er teamleder.
Ved hjertestop medbringer anæstesisygeplejersken medicin og portøren henter hjertestoptasken og defibrillatoren.
Den tilkaldende afdeling er behjælpelig med:
2. I de tilfælde, hvor en anæstesilæge fra Hvidovre Hospital er blevet tilkaldt i forbindelse med eksempelvis CVK-anlæggelse eller DC-konvertering, er det anæstesisygeplejersken som assisterer den pågældende.
3. 2 gange dagligt (formiddag og aften) besøger anæstesisygeplejersken sengeafsnittene på Italiensvej for at tilbyde sin assistance. Det enkelte afsnit har ansvar for at føre en liste over de ydelser, som der er behov for hjælp til. Mellem kl. 22.00 og 7.30 vurderer afdelingen, hvorvidt ydelsen kan udsættes til efter kl.7.30.
4. Når den ansvarshavende sygeplejerske i dag- og aftenvagt har dannet sig et overblik over afsnittets patienter, kan vedkommende kontakte anæstesisygeplejersken frem til kl. 21.00 mhp. sygeplejefaglig sparring.
5. Opstart af CPAP på baggrund af lægelig ordination: Afsnit L opstarter selv CPAP. Anæstesisygeplejersken kan være behjælpelig med at hente CPAP-system på L og opstarte CPAP på de øvrige afsnit, men kan ikke tilbyde at varetage selve behandlingen.
3 - Anæstesi-/intensivlæge fra Hvidovre Hospital
Anæstesi-/intensivlæge kan af anæstesisygeplejerske og vagthavende medicinske læge kontaktes på telefon ###TELEFON### i forbindelse med:
Henvendelsen kan dreje sig om patienter som er svært cirkulatorisk eller respiratorisk truede, har tegn på universelt påvirkede organsystemer, eller hvor diagnose/behandling af patienten er uklar. Konferering foregår i videst mulige omfang på bagvagtsniveau.
Anæstesi-/intensivlægen skal kontaktes inden direkte overflytning til Intensiv afdeling, Hvidovre Hospital.
Anæstesi-/intensivlægen skal kontaktes ifm. overflytning, hvis patienten flyttes til Akutmodtageafdeling, Hvidovre Hospital, og det forventes at tilsyn ved Anæstesi-/intensivlæge bliver nødvendigt ved ankomsten til Hvidovre Hospital.
Ved beslutning om overflytning til Hvidovre Hospital kontakter vagthavende medicinske læge AMK. AMK-lægen vurderer og bestemmer transportform til Hvidovre Hospital.
Der vil være mulighed for, at anæstesilæge kommer til adressen Italiensvej man-, ons- og fredag mhp. anlæggelse af CVK eller andet anæstesiarbejde, som f.eks. anæstesi ifm. DC.
Booking skal foregå via afdelingssygeplejerske fra Anæstesiafdelingen på telefon ###TELEFON### senest kl. 9.00 samme dag. Typisk vil anæstesilægen komme efter kl. 10.00, men dagen før opgaven vil det kunne oplyses, hvornår anæstesilægen cirka kan forventes, således at afdelingen kan planlægge deres arbejde bedst muligt. Patienter til DC skal være fastende 6 timer før, medmindre andet er aftalt med anæstesilæge.
Ved ekstraordinært behov for CVK eller akut DC-konvertering skal medicinsk læge arrangere transport til Hvidovre Hospital og derefter kontakte anæstesi bagvagt på telefon ###TELEFON###.
4 - Anæstesisygeplejerskens opgaver ved beredskabssituation på Amager Hospital
I tilfælde af beredskabssituation på Amager Hospital følges actioncard for anæstesisygeplejerske:
Følg link til Beredskabsplan, vælg Actioncards og bilag_Medicinsk Afdeling Amager.pdf og klik på
AC-AMH: Anæstesisygeplejerske - beredskabstrin 3 i oversigten.