Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Formål
- At definere områder, der skal afdækkes ved vurdering af den pædiatriske patient.
- At definere kriterier for, hvornår den pædiatriske patient skal revurderes.
- At sikre sammenhæng mellem undersøgelse, symptombillede og behandling.
- At sikre korrekt visitation til relevant behandling.
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Definitioner
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Fremgangsmåde
Det præhospitale sundhedsfaglige personale foretager en vurdering af alle pædiatriske patienter, som de er visiteret til af Region Hovedstadens 1-1-2-AMK-Vagtcentral.
Der optages anamnese og foretages objektiv undersøgelse, som følger ABCDE-princippet.
Forløbet dokumenteres i den præhospitale patientjournal af det præhospitale sundhedsfaglige personale.
Følgende overordnede punkter skal gennemgås ved vurdering af patienten. Detaljeringsgraden afhænger af hastegrad, de kliniske fund og anamnesen.
Anamnese:
- S: Symptomer
- A: Allergi
- M: Medicin
- P: (Past medical history) Tidligere eller nuværende andre sygdomme. Social anamnese hvis relevant.
- L: (Last meal) Sidste måltid / væske?
- E: (Events) hændelser, der ledte frem til episoden
- R: Risikofaktorer. Alle faktorer, som vurderes at kunne forværre patientens nuværende situation (omgivelser, socialt, psykologisk, fysisk mv.)
Objektiv undersøgelse:
Udvis ro og skab så vidt muligt trygge rammer. Tag forældrenes vurdering/bekymring alvorligt.
ABCDE vurdering benyttes systematisk ved alle børn, jvf. pædiatrisk triagemodel (Bilag 1).
Se – føl – lyt er den gennemgående strategi og benyttes løbende i alle faser af den kliniske undersøgelse.
A:
Er der frie luftveje? Anamnese, muligt fremmedlegeme (spørg forældrene)
OBS Stridor – inspiratorisk eller exspiratorisk?
B:
Respirationsfrekvens (RF) er ofte en god indikator for hvor dårligt barnet er.
Tæl RF og sammenlign med normalværdiskemaet (Bilag 2).
Hvordan trækker barnet vejret?
- Bruges der hjælpemuskulatur?
- Er der indtrækninger?
- Er der forlænget expiration?
- Er der spil af næseborene (udvides næseborene, når de trækker vejret).
- Er der luftskifte på begge sider?
- Er der ”stødende”, ”grunting” (gryntende?), forceret exspiration?
- Hæver brystkassen sig tilstrækkeligt og ens på de to sider (dvs. er der tilstrækkeligt tidalvolumen)?
Mål saturation om muligt (SpO2)
C:
Grundlæggende ønskes en vurdering af blodforsyningen til kroppens vitale organer. Er denne tilstrækkelig har pt. sandsynligvis normal organfunktion.
Derfor vurder organfunktion (Hvordan er kontakten til barnet: AVPU, vågen? Varm og tør?)
Kapillærrespons - vurdering af ”hudorganet”, farve og temperatur, er huden eksempelvis blussende, bleg eller blåmarmoreret? Er der udslæt? Tryk 5 sek. enten på sternum eller i panden – og slip (se fig. 1). Farven skal vende tilbage på under 2-3 sek.
Figur 1
Puls
Tælles manuelt, 4 punkts EKG eller fremgår af saturationsmålingen.
Spædbørn: Føl efter puls på indersiden af overarmen
Større børn: Føl efter puls i lysken eller på halsen
Sammenlign med normalværdiskemaet (Bilag 2).
Pulsstigning kan have mange årsager f.eks. feber, smerter og emotionel belastning. Ved sepsis eller blodtab kan børn kompensere med pulsstigning og vasokonstriktion længe uden fald i BT, men dekompenserer til gengæld særdeles hurtigt.
BT måles – hvis muligt. Sammenlign med normalværdiskemaet (Bilag 2).
D:
Bevidsthedsniveau. Spørg pårørende til om barnet er/agerer som det plejer?
Hos helt små børn mærk efter tonus (spænding) i muskulatur.
For skolebørn benyttes GCS. Ved mindre børn benyttes AVPU skalaen:
- A: Vågen
- V: Reagerer på tiltale
- P: Reagerer på smertestimuli
- U: Reagerer ikke
Hvornår har barnet spist / drukket sidst? Normale mængder?
Hvis relevant: Opkast? Afføring? Hvornår og hvor meget har barnet tisset sidst / fået skiftet våd ble?
Ved bevidsthedspåvirkede børn måles blodsukker (BS). Er der nakke-rygstivhed?
Ved spædbørn: Er fontanellen spændt?
Et slapt, sløvt og stille barn er kritisk sygt
E:
OBS meningitis
Undersøg for nakke-ryg-stivhed (NRS). Husk barnet kan godt have meningitis uden NRS.
Kig efter pettekier – små røde punktformige (knappenålsstore) blødninger i huden, der ikke forsvinder, når man trykker på dem (evt. med et glas) eller større hudblødninger (ekkymoser).
NB Undgå at afkøle særligt helt små børn under den kliniske undersøgelse.
SMERTER:
Vurdering af smerter hos børn kan være vanskelig, særligt i den akutte situation.
I Bilag 3 ses aldersinddelt hjælperedskab.
OBS VÆR OPMÆRKSOM PÅ BARNETS KLINIK
Opsummering:
Ud fra anamnese og objektiv undersøgelse dannes et overblik over patientens samlede tilstand (symptombillede) og evt. umiddelbare behandlingsbehov.
Behandling:
Ud fra symptombillede opstartes relevant behandling i henhold til egne kompetencer.
Revurdering:
Børn skal klinisk revurderes løbende, intervallet er afhængigt af barnets tilstand og kørevej til hospital.
Ansvar og organisering
Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Sektionsledere ved 1-1-2 Præhospital Akutmedicin er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Bilag
Bilag 1 Pædiatrisk triagemodel.pdf
Bilag 2 Normalværdiskemaer.pdf
Bilag 3 Actioncard for smertevurdering.pdf