Instruksens formål er:
Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler er et centralt indsatsområde i Region Hovedstadens Akutberedskab – krænkende adfærd tolereres ikke. I kontakten med borgerne kan det imidlertid ikke undgås, at der opstår situationer, der udfordrer arbejdsmiljøet. Derfor arbejder alle niveauer målrettet og systematisk med at forebygge samt håndtere vold og trusler. Målet er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte.
I Region Hovedstadens Akutberedskab lægger vi vægt på at håndtere vold og trusler på en sådan måde, at den enkelte ikke oplever at stå alene med ansvaret. De lokale arbejdsmiljøgrupper og ledelsen er i hverdagen omdrejningspunktet i arbejdet med at forebygge og håndtere vold og trusler. Der kan opstå vold og trusler om vold både i det fysiske møde med borgeren og over telefonen.
Instruksen er gældende for alle i Region Hovedstadens Akutberedskab, der er udsat for arbejdsrelateret trusler eller vold - uanset om det er i arbejdstid eller i fritiden.
Region Hovedstaden har defineret, at ”vold – fysisk og psykisk – finder sted, når en eller flere ansatte angribes, trues, forfølges mv. i arbejdsrelaterede sammenhænge”.
Arbejdstilsynet forklarer arbejdsrelateret vold således: Arbejdsrelateret vold omfatter både risiko for og episoder med arbejdsrelateret vold.
Eksempler på fysisk vold:
Eksempler på psykisk vold:
Region Hovedstadens Akutberedskab bestræber sig på at forebygge episoder med vold og trusler om vold gennem uddannelse, professionel adfærd, organisering af arbejdet og tilpasning af de fysiske rammer:
Det følger af offentlighedsloven, at en borger kan søge aktindsigt i den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Når en borger anmoder om at få medarbejderens navn oplyst, skal det betragtes som an anmodning om aktindsigt. Er der tale om en situation, hvor den ansatte føler sig truet, er det muligt at overgive kontakten til vagtleder, der kan håndtere sagen og alternativt henvise til, at anmodningen om aktindsigt vil blive sendt til Akutberedskabets Administration, som vil besvare aktindsigtsanmodningen den førstkommende hverdag.
Fremgangsmåden ved håndtering af vold og trusler om vold er illustreret ved nedenstående tabel opdelt i roller: den berørte, kollega og leder. Skemaet kan læses en proces, hvor man bevæger sig nedad. Skemaet kan dog også bruges som oplistning af muligheder, som der kan plukkes til og fra i den konkrete situation.
Det blå område gælder kun ved fysisk møde med borgeren, mens det øvrige både dækker fysisk og telefonisk kontakt.
###TABEL_1###
En politianmeldelse af en volds- eller trusselsepisode skal foretages inden for 72 timer efter hændelsen, hvis der skal være mulighed for at søge offererstatning. Dette følger af offererstatningsloven. Det er lederen. der har det overordnende ansvar for, at episoden anmeldes, hvis den medarbejderen ønsker det. En leder kan ikke anmelde en episode uden samtykke fra medarbejderen.
Efterfølgende skal det vurderes, om episoden giver anledning til særlige initiativer fx forebyggende foranstaltninger, sikkerhedsmæssige tiltag, personalemæssige justeringer m.v.
Ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab har det overordnede ansvar for håndtering af voldsforebyggelse. Voldsforebyggelse drøftes minimum en gang årligt i arbejdsmiljøudvalget eller ved behov. Ledelsen i Administrationen er ansvarlig for indhold af vejledningen. Alle enhedsledelser er ansvarlige for implementering. VMU er ansvarlig for at nedsætte en arbejdsgruppe, der fremadrettet reviderer retningslinjerne for voldsforebyggelse, og alle ansatte er ansvarlig for at følge den.
For mere information se:
Arbejdstilsynets vejledning om vold og trusler
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid