Formål
At sikre at:
- Patienter med påvirket vejrtrækning vurderes og behandles ud fra ABCDE-principperne
- Patienter med påvirket vejrtrækning tidligt identificeres og behandles således at tilstrækkelig ilttilførsel til hjernen samt de øvrige vitale organer sikres.
Tilbage til top
Målgrupper og anvendelsesområde
Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Anvendes ved præhospitale patientkontakter, hvor patienten har symptomer på vejrtrækningspåvirkning.
Tilbage til top
Definitioner
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Vejrtrækningspåvirkning: Herved forstås en tilstand med påvirket vejrtrækning som følge af sygdom eller tilskadekomst som - hvis ubehandlet - kan medføre betydelig forværring i patientens tilstand og evt. død.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Der kan være flere årsager til vejrtrækningspåvirkning, f.eks.:
###TABEL_1###
Symptomer:
- Unormal respirationsbevægelse (indtrækninger, paradoks bevægelse, sideforskel)
- Unormalt respirationsmønster (overfladisk, dyb, vekslende, udsættende)
- Unormal respirationsfrekvens (normal 12 – 18 pr. minutter, voksne)
- Unormale respirationslyde (in- / ekspiratorisk stridor, rallelyde, rhonchi/pibelyde)
- SatO2 < 94 % hos forventelig rask patient (SatO2 < 90 % hos patient med kendt lungesygdom).
Derudover kan følgende symptomer forekomme:
- hoste, spytflåd, synkesmerter, blødning
- Smerter, evt. respirationssynkrone
- Hud: varm, tør, rødblussende eller kold og klamtsvedende. Evt cyanose (OBS! cyanose kan mangle ved større blodtab)
- Bevidsthedssvækkelse, sløv eller urolig, nervøs, usamarbejdsvillig
- Sovende eller prikkende fornemmelse i fingre, tæer og læber
- Kramper (ved hyperventilation).
Vurdering og behandling:
- Initial vurdering af patient efter ABCDE-principper
- Ud fra symptombillede og klinisk arbejdshypotese indledes behandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicininstrukser.
- Iltbehandling målrettes til en SpO2 på 94-98% (88-92% for KOL-patienter).
- Optimal lejring med eleveret hovedgærde eller siddende, evt. sideleje ved bevidsthedspåvirkning under hensyntagen til behov for støtteventilation mm.
- Beroligelse
- Overvej støtteventilation hvis respirationsfrekvens < 8 eller > 35 og overfladisk
- Kæbeløft, oral tungeholer og nasal airway anvendes efter behov.
- Sugning: Generel opmærksomhed på at sugning kan forårsage hypoxi, hvorfor der ikke suges længere tid end 10 sekunder hvorefter effekten vurderes. Sugning i tracheostomi må kun foretages af akutlæge og paramediciner. Overvej tilkald af akutlægebil jf. VIP: Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester.
- Ved mistanke om øvre luftvejsinfektion/epiglottitis skal manipulation af strubelåget/sugning undgås.
- Ambulance: Tilkald af akutlægebil, hvis kriterier opfyldt, jf. VIP-vejledning: Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester
- Akutlægebil: Overvej CPAP ved højtrykslungeødem
- Akutlægebil: Overvej NIV ved KOL m. excercabation
- Akutlægebil: Overvej tidlig intubation ved usikker / truet luftvej og svær respirationsufficiens som ikke retter sig på initial behandling
- Akutlægebil: Nåledekompression og pleuradrænage ved mistanke om trykpneumothorax. Overvej pleuradrænage eller thorakostomi ved tegn på betydende pneumo- / hæmothorax
- Akutlægebil: Nødtracheotomi på vital indikation ved respirationsstop, hvis ikke intubation og/eller ventilation er mulig.
Monitorering:
- RF, SatO2, EtCO2
- P, BT, EKG
- GCS, pupilforhold, Blodsukker
- Evt. EKG-12 og pareser hvis relevant.
En kritisk patient revurderes minimum hvert 5. minut.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere og paramedicinere, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Præhospital lægelig chef i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Ambulanceansvarlig overlæge i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Sektionsledere ved 1-1-2 Præhospital Akutmedicin er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
VIP-vejledninger:
Tilbage til top
Bilag
Ingen
Tilbage til top