At sikre hensigtsmæssig pauseafvikling som sundhedsfaglig visitator ved Region Hovedstadens Vagtcentral, under hensynet til medarbejderen og driften.
At have procedurer for tilbagekald af mandskab i peak perioder.
At have procedurer for på- og af-logning af mandskab i vagtskifte.
Sundhedsfaglige visitatorer, der varetager 1-1-2 opkald ved Region Hovedstadens Vagtcentral.
Vagtledere, der varetager vagtlederfunktion ved Vagtcentralen 1-1-2.
Sektionsledere ved Vagtcentralen 1-1-2.
SFV: Sundhedsfaglig visitator 1-1-2.
VL: Vagtleder 1-1-2.
PM: Paramediciner eller behandler
PEAK: Opkaldsperioder hvor der kommer mange opkald indenfor kort tid og SFV har svært ved at følge med opkaldsmængden.
Spisepauser og korte pauser
Ramme for pauseafvikling, som afvikles under hensyntagen til driften
Man har ret til en spisepause som SFV når ens vagtlængde er 6 timer og derover.
Man kan ikke gemme en pause til lige før man har fri og gå før.
Ved ovenstående pauser skal der altid medbringes SINE radio. Der kan som udgangspunkt kun være 1 medarbejder på pause af gangen.
Sygeplejersker kan altid få en kort introduktion til SINE radioen af VL/PM (push to talk, funktionen).
Spisepauser skal afhængig af fremmøde som udgangspunkt startes afviklet fra ca. kl. 10.30 til 14.30.
Korte pauser kan afhængig af fremmøde afvikles når der holdes spisepauser. Dette i tæt koordination med vagtleder.
Spisepauser i aften/nat styres af VL og holdes væk fra PEAK perioder.
Der er vedhæftet et pauseskema (bilag 1) som vagtleder kan bruge til registrering. Alternativt registreres pauserne på whiteboard som hidtil. Dog skal vagtleder altid kunne redegøre for pauseafviklingen.
Pauserne tildeles efter mødetid. Dvs. dem der møder først ind, får de første spisepauser, og dem der møder sent, får de sidste (man kan altid indbyrdes bytte pauser).
VL er en central rolle og ansvarlig for at styre ovenstående proces.
Ovenstående afviklingstider er vejledende og styres af VL under hensyntagen til driften.
Hvis der sker PEAK er VL ansvarlig for hurtigt at kalde medarbejderen på pause tilbage til driften via SINE radioen.
VL kan også i PEAK perioder trække på TR/AMiR i PEAK perioder, hvis de er på arbejde
Vagtskifte
Der skal ikke afholdes pauser i følgende tidsrum (vagtskifte):
Af- og pålogning: Max. 1 af- og pålogger ad gangen så driften sikres. VL er ansvarlig for at sikre optimal afvikling af processen
Er af- og pålogning afviklet må man selvfølgelig godt sende medarbejdere på pause.
Enhedschef Vagtcentralen har det overordnede ansvar for indhold og vedligeholdelse af instruksen.
Sektionsledere ved Vagtcentralen 1-1-2 er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste på Region Hovedstadens Vagtcentral som SFV eller VL.
Sundhedsfaglige visitatorer og VL på Vagtcentralen 1-1-2 er ansvarlige for at kende og anvende vejledningen.