Instruksen har til formål at sikre en standardiseret melding til de kørende præhospitale enheder, ved behov for transport af en patient mellem to hospitaler, for at sikre bedst mulige kontinuitet i behandlingsforløbet.
Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på 1-1-2 Vagtcentralen, ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Instruksen omhandler udelukkende transporter i kategori A, B og C.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Kategori 1: Ledsagelse af speciallæge i anæstesiologi
Kategori 2: Ledsagelse af paramediciner
Kategori 3: Ledsagelse af ambulancebehandler
Ledsagelsesniveau og hastegrad af interhospitale transporter kategori 1, 2 og 3 fremgår af VIP-vejledning: Ambulancetransport af patienter mellem hospitaler i Region Hovedstaden.
Ved behov for eskorte, forespørger dispatcher om assistance fra politiet. De berørte præhospitale køretøjer informeres om eskorten etableres.
Ansvar for indhentning af oplysninger ligger hos den, der modtager opkaldet om transporten (AMK-læge, sundhedsfaglig visitator eller dispatcher).
Opgavetildeling til de involverede præhospitale beredskaber sker med melding, der skal indeholde nedenstående punkter.
###TABEL_1###
Afdelingsledelsen på 1-1-2 Vagtcentralen i Region Hovedstaden har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne vejledning/instruks.
Delegation:
Cheflægen for Ambulancetjenesten i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere og paramedicinere, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Cheflægen for Ambulancetjenesten i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Implementering:
Cheflægen for Ambulancetjenesten i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Afsnitsledere i 1-1-2 Vagtcentralen og Ambulancetjenesten er ansvarlige for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved 1-1-2 Vagtcentralen, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
VIP-vejledning: Ambulancetransport af patienter mellem hospitaler i Region Hovedstaden
Ingen