Medicinskabe på akutmodtagelser, Adgang til og administration af

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre ambulancepersonalets adgang til Akutberedskabets medicinskabe, samt sikre at der ikke sker uberettiget adgang til indholdet af medicinskabene, herunder til afhængighedsskabende medicin.

At beskrive arbejdsgangene for håndtering af ID-kort.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Administrative medarbejdere i Enhed for Ambulance og Køretøjer.

Ambulanceassistenter, ambulancebehandlere, ambulancebehandlerelever og paramedicinere med virke i Region Hovedstadens ambulanceberedskaber.

Tilbage til top

Definitioner

Leverandør: Leverandør af ambulanceberedskaber jf. kontrakt – Falck eller Hovedstadens Beredskab.

Stamdatakort: Bilag til VIP - Ambulancepersonalet i Region Hovedstaden: Procedure for dokumentation ved ansættelse, genindtrædelse samt fratrædelse (fastansatte og timelønnede) samt læsning af sundhedsfaglige

Tilbage til top

Fremgangsmåde

  1. Oprettelse af ID-kort

Ved ansættelse indsender leverandøren stamdatakort til:

###EMAIL###

jf. VIP: Ambulancepersonalet i Region Hovedstaden: Procedure for dokumentation ved ansættelse, genindtrædelse samt fratrædelse (fastansatte og timelønnede) samt læsning af sundhedsfaglige instrukser.

Stamdatakortet indeholder bl.a. oplysninger om hvilket ID-kort-nummer, medarbejderen er blevet tildelt.

Administratoren af postkassen tildeler rettigheder til adgang til medicinskabe i programmet G4S Symmetry, senest 10 dage efter modtagelse af mailen.

Ambulancebehandlerelever på praktikperiode 6-8, ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere har adgang til medicinskabene.

Det er ambulanceleverandøren, som har ansvaret for at printe og udlevere kortet til eget personale.

Bestilling af blanke id-adgangskort, printerpatroner til kortprinter samt fejlmelding af printere og kortklient sendes til ###EMAIL###.

 

  1. Brug af ID-kort

ID-kortet giver adgang til Akutberedskabets medicinskabe. Skabene er placeret på akutmodtagelserne på hospitalerne: Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bispebjerg og Bornholm.

Ved hvert medicinskab er en elektronisk lås med numerisk tastatur. For at få adgang til medicinskabet, scannes ID-kortet og der tastes 4-cifret kode. Koden oplyses ved udleveringen af kortet.

I hvert medicinskab er placeret endnu et skab indeholdende afhængighedsskabende medicin. Hvis dette skab åbnes, optages der video af området foran skabet.

Efter udtagning af medicin skal ambulancepersonalet udfylde medicinlog, hvis det er relevant. Dørene låses automatisk når de lukkes.

 

  1. Mistet kort

Hvis et ID-kort mistes, skal ambulancepersonalet tage kontakt til nærmeste leder. Ambulanceleverandøren skal hurtigst muligt informere Akutberedskabet om dette på mail: ###EMAIL###

I mailen skal angives kortnummer på det mistede kort, samt kortnummer på det kort som erstatter det mistede kort.

Administratoren af postkassen lukker den gamle adgang og tildeler rettigheder til det nye kort.

Ambulanceleverandøren har ansvaret for at printe og udlevere det nye kort.

 

  1. Registrering af- og udtag af morfika

Ambulancepersonalet har ansvar for at registrere udtag af morfika.

Skema til registrering ligger i medicinskabet.

Ambulancepersonalet må max. udtage 5 ampuller fentanyl/stesolid. Ved behov for flere end 5 ampuller kontaktes vagtleder ved Region Hovedstadens Vagtcentral. Vagtleder laver et logningsnotat i C3 (beredskab/hændelsesrapport).

Ambulancepersonalet skal som udgangspunkt have en arbejdsgang, hvor man fylder op efter hver tur med det forbrug der har været. Eller ved først kommende lejlighed.

Ambulancepersonalet foretager grundig optælling ved hvert ærinde/udtag af morfika/stesolid fra medicinskab.

Ambulancepersonalet udfylder omhyggeligt og tydeligt dokumentationsark ved hvert ærinde/udtag. Noter det rigtige sted og udfyld felterne med påkrævet dokumentation med mandskabsnr., udtag/opfyldning, saldo etc.

Ambulancepersonalet sikrer sig, at registreringen er på korrekt dokumentationsark ift. konkret præparat.

Skemaer sendes kvartalsvis (primo marts, juni, september og december) af Region Hovedstadens Apotek til Akutberedskabet - Enhed for Ambulance og Køretøjer:

Region Hovedstadens Akutberedskab

Telegrafvej 5, opgang 2, 3. sal

2750 Ballerup

Att.: Enhed for Ambulance og Køretøjer

 

Ved konstatering af svind følges fremgangsmåde, beskrevet i Lægemiddelhåndtering og -opbevaring, præhospital.

 

  1. Fejlmelding

Hvis ambulancepersonalet eller Region Hovedstadens Apotek konstaterer fejl på medicinskab eller på låsen kontaktes vagtleder på Region Hovedstadens Vagtcentral, som via C3 opretter fejlmeddelelse. Vagtleder følger vejledningen i C3.

  1. Rengøring af medicinskabe

Medicinskabene rengøres kvartalsvis af Akutberedskabet, jf. plan fra medicinansvarlige sektionsleder (primo marts, juni, september og december). Den kvartalsvise rengøring registreres i C3. Den medicinansvarlige sektionsleder har ansvaret for løbende at indsamle og lægge nye skemaer i medicinskabene samt fylde medicinskabene op med desinfektionsservietter og beskyttelseshandsker, som placeres i trådkurven i nederste venstre skab bag infusionsvæsker.

Ambulancemandskabet har altid ansvaret for at rengøre efter sig ved spild af væsker eller andet.

Tomme papkasser skal i papcontaineren. Papcontainerne står i umiddelbar nærhed, og er man i tvivl, er der fine beskrivelser på placeringen af disse i skabene.    

Særligt for Bornholm

For medicinskabet på Bornholm gælder, at den lokale ledelse har ansvaret for at rengøre skabet kvartalsvis (primo marts, juni, september og december) og registrere dette i skema. Den lokale ledelse har ansvaret for løbende at indsamle og lægge nye skemaer i medicinskabet. Udfyldte skemaer sendes til ###EMAIL### ”Rengøring medicinskab” angivet i emnefeltet. Den lokale ledelse har desuden ansvar for at fylde medicinskabet op med desinfektionsservietter og beskyttelseshandsker.

Temperaturovervågning af medicinskabe

Alle ambulance medicinskabe er elektronisk overvåget og vil automatisk sende elektronisk besked til Region Hovedstadens Apotek, hvis temperaturen er udenfor grænserne beskrevet i Lægemiddelhåndtering og -opbevaring, præhospital.

Ved behov for at inddrage Akutberedskabet kan Region Hovedstadens Apotek kontakte vagtleder ved Region Hovedstadens vagtcentral, som opretter fejlmeddelelsen i C3.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Enhedschefen i Ambulancer og køretøjer i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.

Sektionsledere ved Ambulance og Køretøjer er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste i Akutberedskabets præhospitale beredskaber.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag