LyoPlas, præhospitalt

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At øge den tidlige overlevelse blandt patienter med livstruende blødning.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden.

Tilbage til top


Definitioner

Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.

Livstruende blødning: Pågående, transfusionskrævende blødning med blødningsshock (systolisk blodtryk mindre end 90 mmHg hos voksne, hos børn bruges takykardi som mål for livstruende blødning), der i størrelse og dynamik kræver umiddelbar transfusion af blodkomponenter for at holde patienten i live.

Kontrollabel blødning: Blødning karakteriseret ved stabilt kredsløb.

LyoPlas: Frysetørret plasma. LyoPlas benyttes på samme indikationer som frisk frosset plasma (FFP). 1 Lyoplas svarer til 1 FFP. Kan holde sig i 15 måneder, når det opbevares i akutlægebilerne.

Følgeseddel: Dokument som ligger i pakken med LyoPlas og anvendes til at identificere modtagende patient i forbindelse med blodtransfusion. Følgesedlen er blodbankens dokumentation for transfusionsbehandling og korrekt patientidentifikation. Ny udlevering af Lyoplas fra Blodbanksfunktion i Reg H kræver aflevering af modtagne patients CPR/erstatnings-CPR (patientidentifikation; krav for udlevering af nye produkter) og helst udfyldt følgeseddel..

sBT: Systolisk blodtryk målt invasivt eller non-invasivt

TBI: Traumatisk hjerneskade (Traumatic Brain Injury)

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Baggrund

Med henblik på tidligst mulig iværksættelse af transfusion til patienter med livstruende blødning medbringes på hver akutlægebil i Region Hovedstaden to-fire portioner LyoPlas. Der vil være beholdninger af LyoPlas i regionens blodbanksfunktioner (NOH, HEH, HVH, RH). Indgift af LyoPlas sker kun på lægelig ordination.  

 

Indikation

Livstruende, pågående blødning med kredsløbsshock (sBT < 90mmHg for voksne, hos børn bruges takykardi som mål for livstruende blødning).

Eksempler på relevante kliniske tilstande som kan udvikle livstruende blødning:

Indikator for relevant indgift af LyoPlas er fortsat transfusionsbehov ved overlevering af patient til modtagende enhed.

 

Klargøring

Klargøres i henhold til bilag: ”Klargøring LyoPlas, præhospitalt”.

 

Behandling

Behandling

LyoPlas ordineres af akutlæge.

Der indgives LyoPlas i henhold til vægt og klinisk tilstand, når indikationen livstruende blødning er opfyldt.

For hver 1 Lyoplas (200 ml) indgives 2,3 mmol (10 ml) Calciumgluconate til voksne, til børn tilpasses dosis efter vægt (0,1 mmol/kg calciumgluconate for hver dosis Lyoplas 10 ml/kg)

Anbefalet volumen til børn: LyoPlas 10 ml/kg, evt gentaget efter behov.

Tranexamsyre (TXA) gives efter VIP ”Tranexamsyre til traumepatienter, præhospitalt”.

LyoPlas må på linje med anden væsketerapi ikke forlænge tiden på skadestedet.

Advisér tidligst muligt modtagende hospital om at have akut transfusionspakke og relevant kirurgisk/anæstesiologisk personale klar ved ankomst. På Rigshospitalets TraumeCenter adviseres endvidere om ”livstruende blødning” defineret ved pågående, transfusionskrævende blødning med blødningsshock (systolisk blodtryk mindre end 90 mmHg hos voksne, hos børn bruges takykardi som mål for livstruende blødning), hvis dette er opfyldt, da det aktiverer særlig forberedelse til modtagelse af patient jfr. Rigshospitalets Traumemanualen.  TC - Rigshospitalets Traumemanual

 

Reetablering

Ved brug af LyoPlas adviseres modtagende hospitals blodbank på et af nedenstående numre  (findes i akutlægebilens mobil). Efter overlevering af patient til modtagende enhed bringes følgeseddel med navn, cpr-nr (evt. erstatnings-cpr) og hvilken ALB til blodbanken, hvorfra der udleveres nye produkter svarende til forbruget (forudsætning før udlevering af nye LyoPlas). Er følgeseddel gået tabt kan dette løses.

Rigshospitalet:                    ###TELEFON###

Herlev:                               ###TELEFON###

Hillerød:                             ###TELEFON###

Hvidovre:                           ###TELEFON###

Bornholm:                          ###TELEFON###

 

Kontraindikationer

Vanlige kontraindikationer i forhold til indgift af væske og blodprodukter.

 

Bivirkninger

Bivirkninger svarer til transfusion af frisk frosset plasma og noteres på følgeseddel. 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Præhospital lægelig chef i Akutberedskabet har ansvaret for udarbejdelse og vedligeholdelse af denne vejledning.

Sektionsledere ved 1-1-2 Præhospital Akutmedicin er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.

Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.

Det er lægens ansvar at følgeseddel er udfyldt med patient identifikation (evt. erstatnings-CPR).

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

SP Vejledning: Livstruende blødning samt kontrollabel blødning - transfusionsstrategi

https://www.regionh.dk/blodbanken/for%20fagfolk/analyser/Sider/Vejledninger.aspx

Tilbage til top


Bilag

Bilag 1 Klargøring LyoPlas Præhospitalt 2022.pdf

Tilbage til top