At sikre:
at patienten får korrekte, virksomme lægemidler
at lægemidler opbevares korrekt og sikkert
at opbevaring og håndtering af lægemidler forhindrer fejl og utilsigtede hændelser
mod tyveri og utilsigtet brug af lægemidler.
Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer, akutlægebiler og specialkøretøjer i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospital indsats og patientbehandling i henhold til egen kompetenceprofil og specifikke medicin- og behandlingsinstrukser.
Ambulanceassistenter skal være bekendt med indholdet i denne VIP.
Derudover Apotekets farmakonomer med ansvar for medicinservice i forhold til medicinskabe på akutlægebilsbaser og på akutmodtagelser til brug for ambulanceberedskabet.
Endelig 112 AMK-Vagtleder i forhold til akut rekvirering af medicin til ambulanceberedskabet.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Lægeassistent: Ambulancebehandler eller paramediciner med særlig kompetence som assistent for præhospital akutlæge.
Lægemidler underkastet særlig overvågning: Euforiserende lægemidler (Liste B i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 2446 af 12/12/2021 om euforiserende stoffer.
Medicinservice: Logistisk og faglig ydelse, hvor personale fra Region Hovedstadens Apotek sikrer, at hospitalsafdelingerne, herunder akutlægebilsbaserne og Akutberedskabets medicinskabe på akutmodtagelserne, rettidigt har den rette medicin i rette mængder.
Region Hovedstadens Apotek yder medicinservice til Akutberedskabets ambulanceberedskab i Region Hovedstaden jf. kontrakt mellem Region Hovedstadens Apotek og Akutberedskabet i Region Hovedstaden og varetager opgaver beskrevet nedenfor og i henhold til Region Hovedstadens medicinvejledning nr. 1 og nr. 3.
Region Hovedstadens Apotek yder medicinservice til akutlægebilerne i Region Hovedstaden jf. kontrakt mellem Region Hovedstadens Apotek og Akutberedskabet, og varetager opgaver beskrevet nedenfor og i henhold til Region Hovedstadens medicinvejledning nr. 1 og nr. 3.
Region Hovedstadens lægemiddelkomite (RLK) udarbejder en rekommandationsliste af lægemidler til brug for akutlægebilsbaserne og Akutberedskabets medicinskabe på akutmodtagelserne til brug for ambulancebredskabet. Standardsortiment, valg af lægemidler og medicinrumseftersyn - medicinvejledning 1.
Enhedschefen 1-1-2 Præhospital Akutmedicin udvælger lægemidler til standardsortiment for akutlægebilerne, hvor
Præhospital leder udvælger lægemidler til standardsortiment for akutlægebilerne, hvor dosering, virkning og bivirkninger er kendt af læger og lægeassistenter.
Præhospital leder med lægeligt delegerende ansvar for ambulanceberedskabet fastsætter lægemidler til standardsortiment for ambulancerne, hvor dosering, virkning og bivirkninger er kendt af paramedicinere og ambulancebehandlere.
Optagelse af ikke-rekommanderede lægemidler eller ændringer i standardsortimentet skal ske ved begrundet ansøgning til Akutberedskabets lokale lægemiddelkomite. Denne træffer beslutning om tilladelse og giver besked til Region Hovedstadens Apotek.
Lægemidler der kræver særlig udleveringstilladelse
Lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark, kræver generel udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Disse tilladelser ansøges af formanden for lægemiddelkomiteen for Akutberedskabet. Tilladelsen sendes til Region Hovedstadens Apotek og opbevares derefter centralt. En kopi af tilladelsen skal yderligere opbevares lokalt i det tilhørende medicinrum/-skab.
Region Hovedstadens Apotek har ansvaret for at fremlægge data på møder i Akutberedskabets lokale lægemiddelkomité til brug for komitéens overvågning og vurdering af Akutberedskabets samlede lægemiddelforbrug.
Bestilling, modtagelse og returnering af lægemidler varetages af farmakonomer tilknyttet Region Hovedstadens Apotek.
Lægemidler skal rekvireres i mængder, der står i rimeligt forhold til konkret forbrug.
Rekvirering af lægemidler fra Region Hovedstadens Apotek foregår generelt via elektroniske systemer og kun undtagelsesvis via medicinrekvisitioner ved akut mangel på lægemidler.
Telefonisk rekvirering af lægemidler må kun foretages af en læge eller farmaceut/farmakonom og bør begrænses, da det indebærer en risiko for fejl.
Ved akut behov for lægemidler er der følgende muligheder:
For akutlægebilen:
For ambulanceberedskabet:
Opbevaring af lægemidler
Alle lægemidler skal opbevares i aflåste skabe/rum.
Infusionsvæsker, der ikke indeholder lægemiddel, kan opbevares i ulåste skabe udenfor medicinskabet.
Medicinskabet skal være inddelt efter terapeutiske hovedgrupper (ATC-koder).
Man bør ved organisering af medicinskabet være særligt opmærksom på risikoen for forveksling:
Køleskabstemperatur (2-8 ºC) skal overvåges dagligt og dokumenteres - ligeså i weekender, ferier og helligdage.
Temperaturen i medicinrum/skabe (maksimalt 25 ºC) skal overvåges dagligt og dokumenteres - ligeså i weekender, ferier og helligdage.
Medicin i medicinskabe, beregnet til brug i ambulancerne, opbevares ved maksimalt 25 ºC. Holdbarhedsdatoen på medicin, som i henhold til indlægsseddel skal opbevares ved køleskabstemperatur (2-8 ºC), fremskrives af Region Hovedstadens Apotek i henhold til Apotekets gældende forskrifter.
Apoteket kontrollerer to gange ugentligt temperaturen i medicinskabene og dokumenterer temperaturintervallet (minimumtemperatur og maksimumtemperatur i tidsrummet mellem hver aflæsning) i et temperaturskema. Derudover ligger der i hvert skab en særlig temperaturmåler, som ved konkret behov kan aflæses via softwareprogram og vise, i hvilket tidsrum temperaturen måtte have været forhøjet, hvorefter Apoteket kan agere i forhold til medicinens stabilitet.
Der er fastlagt rutiner, der sikrer orden og regelmæssig rengøring i medicinskabene på den enkelte akutlægebilsbase og akutmodtagelse.
Mindst hver 6. måned kontrolleres, at ingen lægemidler har overskredet udløbsdato i medicinskabet. Kontrollen skal dokumenteres af farmakonom.
Lægemidler, som opbevares andre steder end medicinskabe, f.eks. i akuttaske, skal dagligt kontrolleres for udløbsdato af vagthavende mandskab. Dokumentation for kontrol i ambulancerne skal kunne fremvises på forlangende.
Ambulanceleverandørerne skal sikre, at akuttasker opbevares i et plomberet skab i køretøjet, hvis køretøjet er på værksted eller lignende.
Lægemidler, som opbevares andre steder, f.eks. i akuttaske og reservemedicintaske, skal én gang om måneden (den første søndag i måneden) kontrolleres for udløbsdato, af vagthavende mandskab på akutlægebilen. Kontrollen dokumenteres i C3. Opmærksomheden henledes dog på, at udløbsdatoen for eksempelvis suxamethon og rocuronium kontrolleres i forbindelse med det daglige tjek på akutlægebilerne.
Lægemiddelprøver må ikke anvendes på patienter i Akutberedskabet.
- overvågning af euforiserende lægemidler og lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed.
Der er ikke et generelt krav om regelmæssig overvågning af forbrug af euforiserende lægemidler eller lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed.
Der er dog rutiner på akutlægebilerne, som sikrer særskilt og løbende registrering af morfika- og ketamin-forbrug og lagerbeholdning i C3. Dette overvåges af de lægelige sektionsledere.
Ved mistanke om tyveri og/eller misbrug af disse lægemidler skal lægelig sektionsleder for akutlægebilsbasen kontakte Enhedschef for 1-1-2 Præhospital Akutmedicin og iværksætte yderligere kontinuerlig overvågning, som indebærer regelmæssig registrering af:
Lægelig sektionsleder for den enkelte akutlægebilsbase definerer hyppighed af registrering og foretager løbende vurdering af situationen. Når der har været balance i regnskabet i mindst 14 dage, kan overvågningen ophøre.
Morfikaregnskab – Akutberedskabets medicinskabe på akutmodtagelserne
-overvågning af euforiserende lægemidler og lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed.
Der er ikke et generelt krav om regelmæssig overvågning af forbrug af euforiserende lægemidler eller lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed.
Paramedicinere og ambulancebehandlere har ansvaret for omhyggeligt at registrere udtag af euforiserende lægemidler og lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed på særlige skemaer i medicinskabene. Svind meldes til 112 AMK-Vagtlederen (vagthavendeleder Ambulance? Vil du ikke ringe og tjekker med vagthavende?), som registrerer informationerne i Assign, hvorfra der dagligt (ugentlig? Tjek lige med Karl Høgh?) rapporteres videre til Præhospital leder, vagthavendeleder med ansvar for medicin? og til ambulancesekretæren i Ambulance (usikker på om sekretær behøver dette – finder jeg ud af). Ved et svind på 10 enheder og derover eller ved flere på hinanden følgende mindre svind, som set i sammenhæng virker bekymrende, tager Vagthavendeleder straks telefonisk kontakt til Præhospital leder.
Farmakonomer fra Region Hovedstadens Apotek udfører medicinservice på medicinskabene i henhold til kontrakt. Farmakonomerne skal ved opfyldning af medicin i henhold til aftalt kadence føre regnskab og kontrollere, at beholdning af euforiserende lægemidler og lægemidler med særlig risiko for misbrug eller afhængighed stemmer overens med angivelserne på de særlige skemaer. Ved et svind på 10 enheder og derover eller ved flere på hinanden følgende mindre svind, som set i sammenhæng virker bekymrende, kontaktes Præhospital leder i Ambulance straks telefonisk. Ved mindre enkeltstående svind markeres svindet på skemaet tydeligt af farmakonomen med overstregningstusch, og skemaet sendes pr. mail med overskriften ”OBS SVIND” til vagthavendeleder med ansvar for administration af morfika og afdelingsleder fra Apoteket samt cc til Præhospitalleder og ambulancesekretæren (?) i Ambulance.
Ved mistanke om tyveri og/eller misbrug af disse lægemidler skal Akutberedskabets Præhospitale leder i Ambulance i samarbejde med afdelingslederen for Apoteket iværksætte yderligere kontinuerlig overvågning, som indebærer, at Apoteket fylder op dagligt med medicin i mindre mængder og i den forbindelse indberetter forbruget ved dagligt at indsende særlige morfikaskemaer til Akutberedskabet.
Præhospital leder i Ambulance definerer overvågningens omgang og varighed, som koordineres med afdelingslederen for Apoteket.
Delegation:
Præhospital leder i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere og paramedicinere, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Præhospital leder i Akutberedskabet delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden.
Implementering:
Sektionsledere ved Ambulance er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer.
Præhospital leder i Akutberedskabet er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen i ambulanceberedskabet. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet.
Præhospital leder er endvidere ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskabet til instruksen hos Apotekets personale, der er involveret i opbevaring og håndtering af lægemidler i medicinskabe.
Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, 112 AMK-Vagtledere, Vagthavendeleder og AMK-Læger har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke.
Hospitalsdirektionerne på de tilknyttede hospitaler har ansvar for at fastlægge en proces for sikker håndtering og transport af lægemidler fra modtagelsen på hospitalet, til den er leveret til akutlægebilsbaserne.
Region Hovedstadens Apoteks Medicinservice har jf. indgået kontrakt med Akutberedskabet om medicinservice i forhold til medicinrum/-skabe på akutlægebilsbaser og på akutmodtagelser, herunder ansvar for udførelse og implementering af ovenfor beskrevne opgaver og retningslinjer beskrevet i Region Hovedstadens medicinvejledning nr. 1 og nr. 3 samt at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i dagligt virke.
Regionale vejledninger:
Standardsortiment, valg af lægemidler og medicinrumseftersyn - medicinvejledning 1
Rekvirering og opbevaring af lægemidler samt overvågning af morfika
Koncentrerede elektrolytopløsninger - begrænset adgang og krav til opbevaring
Kontrakt. Medicinservice til Akutberedskabet, Akutlægebilerne, 1813 – akutte lægebesøg i hjemmet, Ambulanceberedskabet, Lægemiddelkomitébistand. November 2016
Registreringskema - medicinforbrug.xls
Temperaturmåling medicinskab Skabelon 130116.docx
SkabelonRev301118 Fentanyl ampuller intravenøst 50 mikr_ml.pdf
SkabelonRev101218 Stesolid Emulsion 5 mg_ml.pdf